Bevidst forbrug 2020

Vi morer os her i huset med at diskutere, om slidt tøj er udtryk for bevidst reduktion af forbrug og miljøbevidsthed, dovenskab (i forhold til at købe nyt og dermed kaste sig ud i forbrugerlivet på gågaden) eller måske en anelse økonomisk bevisthed / sparsommelighed. I alt fald så var vores køb af nyt tøj i 2019 ret lavt. 2018 lå lidt højere, blandt andet på grund af min runde fødselsdag. Baggrunden var mest af alt et fyldt klædeskab og et princip om ikke at smide tøj ud, der ikke er slidt op. Ergo – hvis der ikke går noget ud, kan der ikke komme noget nyt ind.

I den seneste udgave af Weekendavisen skriver Pernille Steensgaard om en målsætning om et år med ingen/få indkøb af ‘ting og sager’. Det rimer godt med foregående års begrænsning på nyt tøj, og selv om der blev slidt et par ting op sidste år, så er der langt til et gabende klædeskab for mit vedkommende. Det er heller ikke helt rigtigt at der ikke kommer nyt til, for egenproduceret beklædning (strik) har stadig adgang.

For 2020 prøver jeg derfor med en udvidelse – begrænset forbrug og at notere de ting ned jeg køber i en (tidligere indkøbt) notesbog. Købt som et af symbolerne på den måske håbløse trang til at organisere og systematiser, kombineret med glæden ved nye og smukke ting. Foreløbig er det lykkedes mig at overtale mig selv til at investere i 2 x 2 hovedpudebetræk ud fra et rationale om, at vi slider vores pudebetræk hurtigere end dynebetrækket. Så en levetidsforlængelse af sengetøjet?

Splitte mine bramsejl!

Til søs i den engelske kanal, med spanske og hollandske krigsskibe. Vi har læst en hollandsk historisk roman om Den Røde Løve, et efter tiden moderne krigsskib. Forfatteren er historiker og romanen er fyldt med detaljer om livet i by og til søs. Ingen af delene er for sarte sjæle, livet er hårdt, råt og uhygiejnisk.

Bogen er bedst på den historiske gengivelse, sproget lidt mindre. Godt underholdt og nærmest filmisk skåret, hvor mange scener er meget livagtigt og taktilt beskrevet.

Den spanske forbindelse

Pga en sommerbolig har vi forsøgt os med litteratur med afsæt i Spanien. Det blev til Det andalusiske hus, en roman med udgangspunkt i, da de kristne generobrede det sydlige Spanien. Cervantes var et smut forbi som figur i romanen, derudover måtte vi desværre erkende, at romaner fra den mellemøstlige kulturkreds ikke har været træffere for os. Lidt mismodig, tilbageskuende og lidt trist uden rigtig at gribe os.

Så, ikke dårlig, men heller ikke en medrivende fortælling.

Noget længere og tilsyneladende om fugle

En helt unik titel, som vi fik lyst til at se nærmere på i læseklubben. ’Svaner bliver ikke skilt’, som er bogen inden den belønnede Ar, begge af Audur Ava Olafsdottir (beklager manglende brug af islandske tegn). 

Det er en udmærket og underholdende roman, som fortæller en let grotesk historie fra et ikke nærmere betegnet sted på den nordlige halvkugle. Island er det naturlige bud, bortset fra at der refereres til en breddegrad nord for Island. Dette siger måske mere om læseklubbens nørd-niveau end om romanen, i alt fald måtte vi have atlasset frem, for at vurdere geografien. Hvor mange småbyer med forskere i kaosteori (Floke) der findes på de kanter er et godt spørgsmål. Ikke alt skal tages helt bogstaveligt, historien om hustruen og moderen, der med kort varsel mister sin mand til en anden mand er fortalt med fuldt drøn og mange detaljer. Enkelte ender finder ikke plads i fortællingen, som man som læser bagefter kan sidde og fundere lidt over. 

En klar anbefaling af en iderig forfatter, der gerne vil fortælle en historie. Hun har fået denne læser til at finde næste bog frem, Ar, som har noget af den samme tone. Herunder, at der maks. 30 minutter inde i lytningen er bragt to broderede puder ind i teksten. Broderede puder har nemlig også en vis birolle i den første bog, hvilket jo kan glæde en fritidsbrodøse.

Ø

Rekordkort romantitel, som dækker over en relativt kort debut, af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Vi gik efter en nordisk roman, og fik vores ønske opfyldt, med en tur til Færøerne, og en fortælling om migranterne, der bar øerne med sig i livet i det sydlige, dvs. Danmark.
Stor anbefaling fra læseklubben. Vi antager, at romanen er baseret på egen historie, og forfatteren formår at gøre det til en generelt gyldig fortælling, med præcist og alligevel levende og illustrativt sprog. Det personlige giver præg, men er ikke tættere på end at det giver dybde og perspektiv i romanen, og gør den nærværende, med små nedslag.

Den forunderlige samlerverden

Læseklubben har været i Florida, med orkidesamlere på jagt i sumpe efter spøgelsesorkideer (ja, den findes). The Orchid Thief var ok, uden at være rigtig interessant og litterært ikke overbevisende. Forfatteren, Susan Orleans, er journalist, hvilket afspejles i den ret faktamættede tekst, som absolut er fyldt med sjove og pudsige fakta, inkl. det historiske tilbageblik. Hun kan skrive en fortælling med fremdrift, men vi blev aldrig rigtig fangede.

Og en ældre sag

Inden isbjørnen læste vi ‘Kejser Hadrians erindringer’ af Marguerite Yourcenar. Denne var der interessant nok delte meninger om, jeg er meget begejstret, en var ok/middel for bogen og den sidste af hos havde svært ved at forholde sig til historien. For midt vedkommende var det dels en læsning, der bragte minder om Hadrians Mur i Skotland og den sorte port i Trier frem, dels en del af den historie, som jeg med mellemrum læser. Romanen fik mig derfor til at læse SPQR af Mary Beard, som er en meget tyk historiebog. Det er et sidespor, og romanen er en fiktiv selvbiografi, skrevet af en af de (tilsyneladende) mere vellykkede kejsere, historisk og menneskeligt. Med en imponerende litteraturliste, på adskillige sprog. Jeg havde stor fornøjelse af eftertænksomheden, filosofien / overvejelserne og verdensanskuelserne og et forsøg på indblik i, hvordan datidens mægtigste mand kunne have tænkt, handlet og vurderet sine omgivelser.