Bloggen

Den spanske forbindelse

Pga en sommerbolig har vi forsøgt os med litteratur med afsæt i Spanien. Det blev til Det andalusiske hus, en roman med udgangspunkt i, da de kristne generobrede det sydlige Spanien. Cervantes var et smut forbi som figur i romanen, derudover måtte vi desværre erkende, at romaner fra den mellemøstlige kulturkreds ikke har været træffere for os. Lidt mismodig, tilbageskuende og lidt trist uden rigtig at gribe os.

Så, ikke dårlig, men heller ikke en medrivende fortælling.

Noget længere og tilsyneladende om fugle

En helt unik titel, som vi fik lyst til at se nærmere på i læseklubben. ’Svaner bliver ikke skilt’, som er bogen inden den belønnede Ar, begge af Audur Ava Olafsdottir (beklager manglende brug af islandske tegn). 

Det er en udmærket og underholdende roman, som fortæller en let grotesk historie fra et ikke nærmere betegnet sted på den nordlige halvkugle. Island er det naturlige bud, bortset fra at der refereres til en breddegrad nord for Island. Dette siger måske mere om læseklubbens nørd-niveau end om romanen, i alt fald måtte vi have atlasset frem, for at vurdere geografien. Hvor mange småbyer med forskere i kaosteori (Floke) der findes på de kanter er et godt spørgsmål. Ikke alt skal tages helt bogstaveligt, historien om hustruen og moderen, der med kort varsel mister sin mand til en anden mand er fortalt med fuldt drøn og mange detaljer. Enkelte ender finder ikke plads i fortællingen, som man som læser bagefter kan sidde og fundere lidt over. 

En klar anbefaling af en iderig forfatter, der gerne vil fortælle en historie. Hun har fået denne læser til at finde næste bog frem, Ar, som har noget af den samme tone. Herunder, at der maks. 30 minutter inde i lytningen er bragt to broderede puder ind i teksten. Broderede puder har nemlig også en vis birolle i den første bog, hvilket jo kan glæde en fritidsbrodøse.

Ø

Rekordkort romantitel, som dækker over en relativt kort debut, af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Vi gik efter en nordisk roman, og fik vores ønske opfyldt, med en tur til Færøerne, og en fortælling om migranterne, der bar øerne med sig i livet i det sydlige, dvs. Danmark.
Stor anbefaling fra læseklubben. Vi antager, at romanen er baseret på egen historie, og forfatteren formår at gøre det til en generelt gyldig fortælling, med præcist og alligevel levende og illustrativt sprog. Det personlige giver præg, men er ikke tættere på end at det giver dybde og perspektiv i romanen, og gør den nærværende, med små nedslag.

Den forunderlige samlerverden

Læseklubben har været i Florida, med orkidesamlere på jagt i sumpe efter spøgelsesorkideer (ja, den findes). The Orchid Thief var ok, uden at være rigtig interessant og litterært ikke overbevisende. Forfatteren, Susan Orleans, er journalist, hvilket afspejles i den ret faktamættede tekst, som absolut er fyldt med sjove og pudsige fakta, inkl. det historiske tilbageblik. Hun kan skrive en fortælling med fremdrift, men vi blev aldrig rigtig fangede.

Og en ældre sag

Inden isbjørnen læste vi ‘Kejser Hadrians erindringer’ af Marguerite Yourcenar. Denne var der interessant nok delte meninger om, jeg er meget begejstret, en var ok/middel for bogen og den sidste af hos havde svært ved at forholde sig til historien. For midt vedkommende var det dels en læsning, der bragte minder om Hadrians Mur i Skotland og den sorte port i Trier frem, dels en del af den historie, som jeg med mellemrum læser. Romanen fik mig derfor til at læse SPQR af Mary Beard, som er en meget tyk historiebog. Det er et sidespor, og romanen er en fiktiv selvbiografi, skrevet af en af de (tilsyneladende) mere vellykkede kejsere, historisk og menneskeligt. Med en imponerende litteraturliste, på adskillige sprog. Jeg havde stor fornøjelse af eftertænksomheden, filosofien / overvejelserne og verdensanskuelserne og et forsøg på indblik i, hvordan datidens mægtigste mand kunne have tænkt, handlet og vurderet sine omgivelser.

En snurrig historie

Senest har vi læst En isbjørns erindringer af Yoko Tawada. Vi blev tiltrukket af introduktionen og læseklubben læser gerne andet end hovedstrømmen af engelske/amerikanske forfattere.

Vores fælles vurdering er, at det var en morsom, relativt let læst bog, med en del humor og snurrige indfald. Vi havde tilsammen læst den på tre forskellige medier, fysisk bog, lydbog og e-bog. Da fortællerstemmen skifter flere gange undervejs havde i alt fald lydbogslæseren et par situationer undervejs, hvor det ville have været rart at kunne blade lidt frem eller tilbage. Men det gik.

Historien er baseret på tre generationer af isbjørne, den sidste i rækken er Knut, som har en del sprogligt morsomme observationer. Historien placerer sig smukt i mellemkategorien, hvor alle havde læst og var tilfredse, uden at vi var helt oppe og ringe over fortællingen.

Sommerferien 2018

Varm, meget varm. Den solrigeste juli i Danmark i mange år og det betyder varmt, når man som vi bor på en sydvendt bakketop.

Læst en masse, strikket en del, passet hund 2 uger og konstateret, at ja, vi skal have hund igen på et tidspunkt, når det er forsvarligt, dvs. at der ikke er fast behov for at hunden skal være alene hjemme lang tid.

Ferien er ikke slut endnu, næste uge er i Skals, på håndarbejdshøjskole. Jeg glæder mig.