JAKOB SØRENSEN – BAGLAND

Onsdag 1. marts 19:30, Bygningen i Vejle

Bagland” er et dansk ord, der handler om at huske, hvor vi kommer fra, have opbakning fra rødderne, stå ved sin personlighed. Alt dette gør orkestret “Bagland”.

De spiller tæt sammen og har det samme åndedræt i musikken, der hænger helt organisk sammen. Sådan spiller man, når man står ved sine rødder og står ved sin musikopfattelse. Af dette stof skabes store musikere.

Trompetisten Jakob Sørensen har en særdeles smuk tone på sin trompet og var allerede i 2015 nomineret i kategorien “Årets nye Jazznavn” i Danmark med dette orkester på baggrund af cd’en “Bagland”, som også er blevet gruppens navn.

Musikken er en hyldest til natur, dyreliv, landskaber og den nordiske folkesjæl med dens mol-melankoli og eftertænksomhed. Det er smuk stemningsmusik til det spirende forår, denne første dag i marts.

Denne aften kan du opleve dansk/nordisk jazz, når den er tæt på folkesjælen, jazz når den spilles af unge talentfulde musikere, som er deres rødder bevidst.

Jakob Sørensen – trompet, Alex Jønsson – guitar, Mathias Jæger – piano

Frederik Sakham – bas, Frej Lesner – trommer