Onsdag 18. januar 19:30, Bygningen i Vejle
Michael Bladt er nået langt på sit instrument-område, saxofonerne. Den 45-årige dansker mestrer hele området af træblæsere. Det skal man kunne i et big band, hvor der spilles mange forskellige slags musik. Michael Bladt har stået 20 år i lære i et af landets bedste big bands, Klüwers Big Band – nu Aarhus Jazz Orchestra. I de tyve år har han selv udgivet blot tre cd’er i eget navn, den seneste med sin gruppe “Next Step”.
“Next Step” er virtuos musik udført af blændende musikere. Det er musik på et tårnhøjt teknisk niveau. Musikken er mest fusions-jazz, som er en genre, hvor der kræves teknisk kunnen, præcision, stramme arrangementer, gode melodier (som Bladt selv skriver!) og dygtige solister. Musikerne i “Next Step” er blandt de bedste i Europa.
Denne aften vil præsentere noget af det ypperligste musik i fusions-genren. Dette orkester har international klasse. Kom og mærk energien fra seks suveræne musikere samlet om fed, funky fusion.
Michael Bladt – sax, Kaare Munkholm – vibrafon, Per Gade – guitar, Morten Ramsbøl – bas, Eliel Lazo – percussion, Rasmus Lund - trommer