En sokkemund, eller sokker på en anden måde

Ofte strikker jeg sokker oppefra og ned, helt almindeligt. Det gælder både de almindelige, med glat eller ribstrikket skaft, eller hvis der skal mønster til. Den facon passer fint til min fod. Til Kærestens fod sker det, at strømpen kommer til at sidde og bukle over vristen, hvor denne, anden metode faktisk fungerer udmærket og giver en lidt anden pasform. ‘Opfinderen’, Cat Bordhi, hævder, at denne metode vil give god pasform til alle, og den er samtidig lidt sjov.

Man starter med at strikke foden, og lave de individuelle udtagninger, afpasset efter højden af vristen på modtageren. Der, hvor der efterfølgende skal åbnes til anklen indsættes to ‘livliner’, som helt praktisk bruges til opsamling af masker efterfølgende. Der skal være en omgang mellem livlinerne, så de kan adskilles. Her har jeg trukket den midterste maske i omgangen mellem livliner op, og er klar til at klippe i den, så jeg kan åbne til anklen.

Her har jeg klippet, og pillet op. Der pilles op på tværs af hele oversiden, undtaget to masker i hver side, der ikke skal pilles op. Livlinen sidder stadig i. Rundpinden er fundet frem, og jeg er klar til at samle masker op. Det er Addi Turbo Lace, som er ret spidse, derfor bruger jeg bare den pind, jeg skal strikke videre med. Hvis jeg havde brugt pinde, som var mere runde i enderne ville jeg nok tage en pind et nr. mindre, for at gøre det lettere at samle maskerne op.

Det ligner ærligt talt et stor flab – en sokkemund.

Et voila, så er der samlet masker op, og jeg er klar til at strikke skaftet rundt. Nedefra, så jeg kan i dette tilfælde bare strikke til jeg ikke har mere garn. Livlinen sidder stadig i, ikke fordi den har praktisk betydning. Man kan svagt ane, at der i hver side er en (lang) løs tråd, fra oppilningen. Den må ikke klippes af, for så kan (vil) der komme huller. Jeg plejer at hæfte dem, mest af hensyn til brugeren, som ikke er begejstret for 10 cm lange tråde løst i strømpen.

Der er ikke lukket af i enden, ses med gult. Det er af hensyn til at kunne lave en korrektion af størrelsen for den sidste del af foden samt at det fysisk ikke ville være muligt. Der lukkes af i enden når skaftet er strikket og sokken kan prøves på. Hele forfoden kan prøves løbende, og skal prøves første gang, for at finde ud af, hvor der skal tages ud til vrist og hvor markeringen til ankel skal placeres.

Lidt fakta om modellen:

Garnet er Hjertegarns sokkegarn (alm. 4-trådet), som jeg synes er glimrende. Jeg bruger normalt 100 g til et par herrestrømper.

Pindene er 2,25 mm, 80 cm Addi Turbo Lace. Spidse og effektive.

Læseklubben – Annie Proulx

Denne gang har vi igen læst noveller, som er taknemligt emne til en læseklub, hvor vi af og til har travlt. Vi har læst Annie Proulx, Brokeback Mountain-samlingen. Mest pga titelnovellen, som medlæserne berømmede filmatiseringen af i høje vendinger, og som derfor kom med hjem, venligt udlånt af læsefællen, som har en særdeles velassorteret reol med film.

Denne gang havde vi gang i alle medier, film, papirbog, e-bog og lydbog. Novellesamlingen indeholder en række noveller, alle fra Wyoming, som forfatteren skildrer med indlevelse og en vis solidaritet, også med de af og til stivnakkede ranchere. Det er til dels en verden af i går, udkants-USA, som imidlertid ikke bare giver op. Engang var det nybyggeri og hårde naturvilkår, der gav kamp. Naturen er ikke blevet mere gunstig, og nu er det lave kødpriser, vegetarer og en uforstående omverden, rancheren er oppe i mod. Proulx kender og holder af kulturen, men viser også de svage sider.

Proulx er virkelig god til skildringer og dialog, hvor fx filmatiseringen af Brokeback Mountain ligger meget tæt op ad novellen.  Livet i Wyoming forekommer lidt barskt, man lever hårdt og vildt, med whisky og risiko for ulykker som en faktor. Nogle ulykker selvpåførte, da afstande kombineret med adfærd tilsyneladende fører til en del sprit- mm kørsel. Novellerne foregår i et tidsspænd der dækker fra ca. 1900 til nu, så der er både historier, der begynder i nybyggertiden / depressionen og historier fra nutiden. Nogle ydre faktorer ændrer sig, men menneskene ændrer sig (forbavsende) lidt.

Novellerne kan absolut anbefales, som et kig ind i Midtvesten / de nordlige ranchere. Hvor, det ikke er unormalt at kvinder kan ride og håndtere kvæg, men kønsroller stadig er ganske traditionelle.