Nye strømpepinde. Crazy trio. Jeg er ikke helt overbevist endnu
Måned: juni 2018
Gammel dansk
Retteligen norsk, faktisk, men den gang var Norge og Danmark ét rige.
Læseklubben har læst breve, dvs. de første 81 af Holbergs Epistler. Epistlerne kommer vidt omkring, en del er teologisk orienterede, men der er også både om bier, omgang med bønder, en oplysningstidens børne-katekismus, som er så let at selv bønderbørn kan begribe den på en dag osv.
Vi havde glæde af adskillige fyndord og fornemme sætninger, som har overlevet tidens tand. Nænsomt moderniseret, og bestemt ikke stærkt moderniseret, i en dejlig udgave af Holbergs samlede værker. Selv om ikke alt var snapse er konklusionen at Læseklubben, og jeg, er fan af den gamle!
Kan anbefales, gerne i papirudgave, hvor det er muligt at springe særligt nørdede teologiske epistler over, og glædes over den fornuftsbaserede tilgang.
Jeg forbliver eders etc.