Inden isbjørnen læste vi ‘Kejser Hadrians erindringer’ af Marguerite Yourcenar. Denne var der interessant nok delte meninger om, jeg er meget begejstret, en var ok/middel for bogen og den sidste af hos havde svært ved at forholde sig til historien. For midt vedkommende var det dels en læsning, der bragte minder om Hadrians Mur i Skotland og den sorte port i Trier frem, dels en del af den historie, som jeg med mellemrum læser. Romanen fik mig derfor til at læse SPQR af Mary Beard, som er en meget tyk historiebog. Det er et sidespor, og romanen er en fiktiv selvbiografi, skrevet af en af de (tilsyneladende) mere vellykkede kejsere, historisk og menneskeligt. Med en imponerende litteraturliste, på adskillige sprog. Jeg havde stor fornøjelse af eftertænksomheden, filosofien / overvejelserne og verdensanskuelserne og et forsøg på indblik i, hvordan datidens mægtigste mand kunne have tænkt, handlet og vurderet sine omgivelser.
Måned: oktober 2018
En snurrig historie
Senest har vi læst En isbjørns erindringer af Yoko Tawada. Vi blev tiltrukket af introduktionen og læseklubben læser gerne andet end hovedstrømmen af engelske/amerikanske forfattere.
Vores fælles vurdering er, at det var en morsom, relativt let læst bog, med en del humor og snurrige indfald. Vi havde tilsammen læst den på tre forskellige medier, fysisk bog, lydbog og e-bog. Da fortællerstemmen skifter flere gange undervejs havde i alt fald lydbogslæseren et par situationer undervejs, hvor det ville have været rart at kunne blade lidt frem eller tilbage. Men det gik.
Historien er baseret på tre generationer af isbjørne, den sidste i rækken er Knut, som har en del sprogligt morsomme observationer. Historien placerer sig smukt i mellemkategorien, hvor alle havde læst og var tilfredse, uden at vi var helt oppe og ringe over fortællingen.