Vi har læst en noget tids-atypisk roman, Fabrikanten af Willy-August Linnemann. Romanen er absolut konservativt anlagt, og det var anledning til nogen forbløffelse i læseklubben at den udkom i 1968. Det fornemmes ikke ved læsningen i sproget og holdningerne, der havde vi en klar fornemmelse af tiåret før.
Samtidig var der nogle ting i skildringen af det sønderjyske og området omkring Flensborg, vi vurderede som pudsige, fx at flere havde fundet det relevant at læse lidt på Mads Clausen og Danfoss. Det virkede som en stor inspirationskilde, kombineret med en forfatters sans for systematik (børn navngivet A.., B.., C.. etc.). Læsningen var en skærpelse af læsesansen og en øvelse i at formulere synspunkter om en tekst.
Mellem bedømmelse, kombineret med at boglytterne klagede over en lidt ældre og mindre lyttevenlig indlæsning.