Læseklubben overgår sig selv

Gennemsnitligt havde vi ikke bare læst bogen, men halvanden bog! Det er vist ikke sket før, i vores efterhånden over 20 års historie.

Vi havde valgt Thomas Bobergs nye roman Insula som tema, for at blive klogere på hvad diskussionerne handlede om. Datid, for det er trods alt stilnet noget af, og forfatteren har været til et tæt interview i DRs Genstart i den anledning.

Vist ingen af os har læst Boberg før. Vi fandt bogen velskrevet, hvor forfatteren er eminent til at skildre situationer og øjeblikke. Jeg forstår det som en forlængelse af den rejseberetningsgenre, som Boberg før har skrevet i. Der blev også nævnt i vores samtale, at der var en stemning af tristesse, og en del bristede drømme.

Den anden bog, Citronbjerget af Eva Tind har lidt af samme tema, en forfatter flytter og slår sig ned et nyt sted. Samtidig er grænsen mellem fiktion og virkelighed lidt uklar. Denne fik også varme anbefalinger og et ord med om at være lidt mere håbefuld end Insula.

Om udflugter

Lige præcis dén sensommerdag, hvor trafikken mellem landsdelene brød sammen pga en uheldig kombination af nedfaldne ledninger og et motionsarrangement mødtes 2/3 af læseklubben. På sin vis passende, at bogen var en fortælling om halvvilde bilture på Island. Sidste tredjedel deltog på telefon til noget af mødet og vi var alle enige om at det er en forrygende fortælling som Annette Lassen og Hanne Højgaard Viemose har begået med Surtlas hoved og andre udflugter.

En varm anbefaling, det eneste problem er, at der opstår en stor trang til at tage en tur til Island – og for nogen en trang til at læse i en saga eller to.