oktober 2025

På tur

Begejstring smitter, så da jeg havde oplevet REGAN Vest, så skulle resten af husstanden have samme oplevelse. Turen gik derfor mod nord. Nogen med en billet, andre med hund, hundesnor og vandrestøvler.

Det er et flot og nyt museum, der falder smukt ind i landskabet og med et udtryk, der hænger fint sammen med den alvorlige baggrund, den kolde krig.

Her indgangspartiet, i efterårsløvet.

Os med vandrestøvlerne fik en rigtig fin tur. Der er en kort sti, som fører rundt til nogle af de få ydre kendetegn på det kæmpe anlæg, der ligger langt under bakken.

Den længere sti, i forlængelse af museumsstien fører til kalkminer og kilder. Naturen er fantastisk smuk i det bakkede og kildefyldte terræn, her ses det klare vand forhåbentlig tydeligt – eller netop ikke, men der er en opstemning af efterårsfarvede blade, som står smukt og klart.

Det var perfekt vejr at gå i, ikke for varmt, ikke for koldt og kun en smule støvregn. Efter vandringen fortsatte vi til Aalborg, som er en glimrende restaurantby, og vi fik en glimrende middag, mens andre måtte nøjes med hotellets hundekurv.

Før Island

Læseklubben læste for næsten præcist et år siden en røverhistorie fra Island. Vi var alle godt tilfredse med bogen, og da vi skulle finde en ny bog og så på nyere dansk litteratur kom vi forbi Hanne Højgaard Viemoses HHV, Frshwn. Velskrevet, og fra lydbogslytterne forlyder det, også veloplæst, med god udtale af det islandske og fuld gas på, når der i bogen er hjemmegjorte sangtekster og sange. Det var jeg personligt lidt spændt på at høre om.

Bogen har en mørk og tung side, og leger med hvad der er forfatterens egne oplevelser – det er svært at vide, også pga forfatterens metakommentarer i starten og i afslutningen. Den tog lidt tid at læse for mig på grund af de voldsomme situationer, som er vældig levende beskrevet.

Vi har en anbefaling af romanen, som godt skrevet og fortalt, og bedst i sidste halvdel.

Anmeldelse i Information

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/01/hanne-hoejgaard-viemoses-nye-roman-ubaerligt-barsk

Sokkestrik, ikke så enkelt

Jeg trængte til lidt sjov og spændende strik, til afveksling fra en glatstrikket cardigan, hvor der godt nok skal strikkes knaphuller, og der kommer nogle fremhævede masker, på et tidspunkt. Lige nu er det ideelt bilstrik.

Derfor, og i anledning af #socktober, som også virker på dansk #soktober fandt jeg en ældre samling af opskrifter frem, tyndt strømpegarn og stålpindene for at gå i gang med et par af de lidt mere avancerede strømper.

Der er både lace og snoninger, og jeg havde godt nok ikke tjekket opskriften inden, for jeg havde fundet en opskrift, der forventede to snoningspinde – det skal nu være lyv, så jeg nøjes med én og lidt flytten rundt på maskerne.

Mønsteret er Eunice og som det næsten kan ses, så har jeg cookieAs bog. Blev lidt overrasket over, hvor gammel den er. Jeg strikker med 3-trådet strømpegarn, helt almindeligt hvidt og på 2,25 mm stålpinde. Kombinationen er ret vellykket og jeg ser frem til det færdige værk. Ikke sikkert, at det bliver i oktober, men de er korte i skaftet, så det skrider relativt hurtigt frem.

Bogen og mønsteret er ca 15 år gamle.. uha, hvor tiden går.

Mønster og farver

Efter en stribe dækkeservietter, hvor det næsten lykkedes at bruge det røde bomuld/hør op er turen kommet til en mere kompliceret opsætning, i alt fald målt på sølning og trampemønster. Det giver også et meget fint mønster, som ses ganske tydeligt her, hvor de sidste stumper af rød tråd er brugt som islæt.

Vævningen holder næsten samme tæthed i højde og bredde, på væven. Det kan ændre sig lidt når det bliver klippet ned og efterbehandlet (vasket). Det første stykke er vævet med samme farve i trend og islæt, og er naturligt noget svært at se og fotografere. Diskret og elegant håber jeg på i det endelige resultat. Efter det røde kommer nogle forskellige farver, for at se hvordan mørke og lyse farver kommer til at spille med mønsteret.

Der er 8 skafter og 8 tramper i brug, og en ophængning for at hjælpe væveren i at huske mønsteret – for det er altså ikke lige noget, jeg lærer udenad. Men sjovt at prøve.