Læseklubben har læst Mr Saitos rejsebiograf af Annette Bjergfeldt. Lytterne i læseklubben fortæller om en lyttevenlig bog, som er en god fortælling (røverhistorie), som var god underholdning. Vi var derfor alle fornøjede med bogen og de mange påfund og omveje, og den kan anbefales som god afslapning, med god humor og menneskekærlighed.
For læseren af en fysisk bog var den let læst, og fortællingen holder let læseren til ilden, hvor man af nysgerrighed skal se, hvad der nu sker.
Et færdigt væveprojekt, endda monteret. Der mangler lige en smule hæftning på en enkelt dækkeserviet, hvor der knækkede en trendtråd.
Projektet handlede om at få nogle nye dækkeservietter, undervejs fik jeg trang til at lave en dobbeltdækker, for at få brugt en masse farver, og den er her, tæt på. Den ser ud som den ikke er strøget, men det er den! Om strygearbejdet så er vellykket, kan diskuteres.
Nu får den lov at få en runde på spisebordet, og på et tidspunkt skal den vaskes igen. Så håber jeg på bedre omgang med strygejernet. Min farmor havde en god gammeldags Ginge koldrulle, men det tror jeg ikke mange ejer længere.
Jeg har leget med en stribe af farverne i det svenske hør, og gjort marginalt indhug i de gode, store kegler af farve. Undervejs også opdaget nogle fine farvekombinationer, som må prøves på et tidspunkt. Til trenden brugte jeg op af en to-trådet, ubleget hør, som var ret lækker at væve på.
Opsætningen er en gentagelse af opsætningen fra nogle køkkenhåndklæder, som blev vævet i Nialin, dvs. lidt tykkere end kombinationen af 12/1 hør og 20/2 hør.
Ud over dobbeltdækkeren blev det til nogle dækkeservietter, to i en to-trådet hør, som er noget glattere end den ettrådede. Billede følger.
Vi har lige været på ferie, hvor turen blandt andet gik gennem Medoc-distriktet. Ud over eftertanken ved at opleve påvirkningen af de nu slukkede skovbrande fik vi også en frokostoplevelse af den slags, jeg/man håber på, men ikke altid lykkes med.
Vi var heldige at komme til en lille restaurant 40 min i lukketid (til frokost), og spørge – lidt desperate – efter mad, for så stor var landsbyen heller ikke. Og at få kebab eller en pizzaslice midt i Medoc-området var alligevel ikke dét, som jeg drømte om.
Derfor var vi meget forstående, da vi fik besked om at det var ok, hvis vi tog fra dagens menu, og at fisken på kortet var udgået, men vi kunne få tun. Så vi endte med løg/figentærte, perfekt stegt tun på en kikærtemos med saltet citron og en clafoutis med mirabeller. Ingen klager herfra! Det var steghedt, der var ingen termometer, men vi var godt over 30 grader i baggården, uanset at der var skygge.
Både løg/figentærten og kikærtemosen var god inspiration, foreløbig er det blevet til dette:
Fotomuligheden var først efter, at vi havde spist halvdelen. Den anden halvdel blev lunet i ovnen dagen efter og var lige så god. Originalen i Frankrig blev serveret med luftigt pisket ged – tror jeg, her er det erstattet af lidt blød gedeost, drysset over den nybagte tærte.
Inden bagning. Dejen er en galette med smør, mel og lidt fuldkornsmel. Samlet med koldt vand. Det er en lidt smuldrende dej, så den blev rullet ud på bagepapiret. Fyldet er dels løg (4 mellemstore), skåret i skiver og snurret bløde på en pande i (oliven)olie, med salt og peber, dels friske figner. Her havde jeg nok taget rigeligt (4 stk) og skåret dem i 8-dele. Det vil nok være bedre at skære dem i tynde skiver fra bunden på mandolinjernet.
I ovnen ved ca. 200 grader med galetten, tjek efter 25 min og den skal nok have 30 min. Det var godt, uden at være helt som originalen i første forsøg, og tæt nok på, til at det kan betale sig at gentage forsøget, med et par justeringer.
Surdejene har haft ferie, i 0-graders skuffen, da fodermesteren (hende her) var fraværende næsten to uger. Derfor fik de hver en god madpakke i den sidste fodring, og derefter sat på ekstra lavt blus i den kølige skuffe, mens vi andre tog sydpå.
Vel hjemme igen var det lidt spændende, om mug og uønskede bakterier havde taget overhånd, om en eller begge var gået til af sult, eller der var sket andre mellemstore uheld, som ville forstyrre brødforsyningen her i huset ind til en ny surdej var blevet skabt. Men heldigvis, en skuffelse, der ikke gik i opfyldelse, begge havde overlevet, rugsurdejen i mistænkelig god form, og begge har været brugt igen, med gode resultater. Så herligt at have fundet en måde til at håndtere en mellemlang pause på.
Vi har to surdeje boende, en hvede og en rug og bager jævnligt både brød/boller og rugbrød. Det lyse brød enten efter en æltefri opskrift, oprindeligt fra Meyers, eller en helt surdejsbaseret fra Vejles nu lukkede brødmand.
Normalt skal brødet efter den æltefri opskrift stå til hævning et par timer inden det sættes i køleskabet. Forleden glemte jeg dejen inden vi tog på tur, så da vi kom hjem var dejen helt overhævet – heldigvis var det foregået i en rigeligt stor skål. Det var jo ærgerligt, specielt da det var vores morgenmad få timer senere, der var på spil, så dejen fik 2-3 spsk fuldkornsmel og blev rørt igennem, hvorefter den røg på køl.
Resultatet 8 timer senere var udmærkede boller, og det var alene på skorpen, at dobbelthævningen kunne anes. Jeg havde frygtet en overgæret eller syrnet smag, men det skete ikke.
Vi har læst en ældre russer, Turgenjev, efter at have læst en varm anbefaling af En jægers optegnelser hos Knausgård. Og anbefalingen holder, det er en samling glimrende beskrivelser af russisk natur og livet på landet blandt bønder samt større og mindre godsejere.
Turgenjev er fremragende til at beskrive naturen, der er ikke ‘fugle’, men gæs, ænder, bekkasiner etc., hvor naturglæden og -kendskabet er tydeligt og flot formidlet. Samtidig er han en god iagttager af dagliglivet på landet, uanset om det er hos de allerfattigste, de livegne eller de mere eller mindre godt kørende godsejere. Bogen er en samling af afsluttede fortællinger, som kan læses helt individuelt, så bogens tykkelse / længde på lydbogen skal ikke afskrække nogen fra at nyde en historie eller to.
Turgenjev har efter pålidelig kilde været på pensum i den sovjettiske skole, hvad der desværre for forfatteren nok har kostet en læser eller to. Den realistiske beskrivelse af midt-1800-tallets Rusland gav et levende indtryk af landet, hvor bønder og landsbyer var ejede, hvor fattigdommen kunne være stor og hvor der var mange, der udnyttede bøndernes hårde arbejde.
Køkkenhaven og omliggende træer er godt i gang, den årlige overvældelse med forskellige slags bær. Vi har ribs, solbær, stikkelsbær og kirsebær. Jordbærrene er stort set færdige, der kan findes et enkelt bær eller to.
Lige nu er solsyltningen af kirsebær i gang, den blev sat i gang for en uge siden, og nu er der virkelig sket noget. De skal stå et par uger endnu, og det meste af sukkeret skal gerne opløses.
Opskriften er enkel, hele sorte syltekirsebær lægges i et glas med sukker, glasset skal have tætsluttende låg. Lige dele kirsebær og sukker, efter vægt. Når sukkeret smelter og samtidig trækker væde ud af bærrene falder det lidt sammen, så glasset kan fyldes op fra starten. Stilles ude, i solen i ca tre uger, hvor der først dannes saft, og derefter skal sukkeret i bunden gerne opløses. Bærrene skrumper naturligt lidt ved behandlingen, og det giver en stærk kirsebær/mandelsmag samt noget lækker saft.
Der er meget godt hør i Sverige, på et tidspunkt købte jeg en hel del på gode tilbud hos Växbo Lin, og nu er tiden kommet til at sætte noget af det i spil på væven.
Det bliver til dækkeservietter, var tanken, suppleret af en enkelt dobbelt dækkeserviet eller ‘dinner for two’, dvs en dækkeserviet, der når hen over bordet. En stor del af vævning er at regne, og efter mine beregninger passer det med 13 rapporter + kant, dvs symmetri med den pink i midten. Foreløbig er jeg nået den første rapport, og det gule er afslutningen af den foregående dækkeserviet.
Trenden er to-trådet hør i natur og det meste af islættet bliver 12/1 hør i de mange glade farver. De mørkere og mere diskrete farver må vente til et andet projekt. Opsætningen er genbrug fra tidligere
Læseklubben har læst en kortere og hyggelig bog fra Sydkorea, Fru Yeongs butik for små mirakler af Kim Ho-Yeon. Bogen kan anbefales som sommerlæsning, med individuelt afsluttede kapitler, dog med sammenhæng. En fin tråd gennem bogen, som ender godt for de fleste, nærmest med en morale. Samtidig giver bogen et indtryk af en dagligdag i Sydkorea.
Afskeder, arbejde og så nydning af mulighederne – årskortet til Moesgaard er blevet aktiveret og brugt, vi fik besøgt Bazar Vest og en tur til København. Entre i vævekredsen til de ugentlige samlinger, og næste uge når jeg måske endda at få tråd på væv.
En del afskeder med gode kolleger, selv om noget minder lidt om opera. Dvs. afsked, og så gentagelse, fordi der er overdragelse og ferieafløsning etc.. Jeg har tid og mulighed for at lave en god overdragelse, og det er tilfredsstillende at hjælpe kollegerne godt videre.
