Broderifest i maj

Sidste år havde Strikkeforskeren og jeg en aftale om et FYSISK kursus hos Ønskefeen – petit point, som desværre blev aflyst. Vi tog den virtuelle udgave sidste år, og for kursusgebyret for det oprindelige kursus har jeg fornøjelsen af at deltage i Tekstiltryk-kurset hos Mette og lige om lidt kommer også ‘Kom til orde’.

Fordelen! ved de virtuelle kurser er, at man ca. 14 dage før får en pakke med materialer og små pakker til de enkelte dele på kurset. Nogle kurser kan man klare med egne materialer, tekstiltrykket kræver en række bestemte materialer, så der er det en klar fordel at få kursuspakken. Det betyder at barnlige sjæle som undertegnede kan more sig med at pakke ud, og vende de små kursuspakker lidt rundt, samt line fx tekstilfarverne op. En fornøjelse i sig selv.

Vi er nået til del 2 – venetiansk illusionsbroderi, hvor der er et lille motiv med på et fint stykke hør (faktisk 2 stykker, udtryk for et realistisk forhold til sandsynligheden for at spilde eller tegne udenfor). Nedenfor har jeg været i gang med den tynde pensel og den sorte farve, på et gammelt, godt sugende håndklæde. Mærker fra del 1 ses – den blå plamage under vejledningen.

Behørigt spændt op med stifter, så jeg ikke af vanvare kommer til at fedte rundt med stof og pensler. Der er en lille bule foroven, som dog ikke er større, end at jeg tænker at den er dækket af kantsyningen. Nu tørrer det, og så kommer strygejernet på banen – det har heller ikke været meget brugt det sidste år. Jeg har lært et nyt begreb om strygefiksering, og det skal til inden der skal broderes. Men nu er den del overstået, der ikke er kompatibel med et kontor-skrivebord.

Her er del 1, tryk efter skabelon og en brugt skabelon, på et prøvestykke. Ret sjovt, og jeg har bestemt fået nogle ideer. Inkl. muligheden for at bruge fingrene, som jo er en fornøjelse, at stå og pladre med farve.

Men for at det ikke skal være lyv, så har Strikkeforskeren og jeg faktisk været på fysisk kursus. Vi greb chancen for et kursus på Koldinghus – og inden da en frokost på den Blå Bistro – med asparges, brisler og vildtragout. Respekt for serveringen, som var fremragende og noget, jeg aldrig selv var kommet på.

Vi så på korssting – frie og vilde, med Bettina Andersen. Der var tre emner på kurset – frie korssting, negativ form og korssting på vandopløseligt stramaj. Ovenfor har jeg kombineret de tre – for det tager sin tid, så det er resultatet af 3 timers workshop + en times tid hjemme. Der er nok til en god time endnu – og så skal der noget ind i midten for at imødekomme det fjerde aktuelle emne, nemlig lapning. Det bliver i høj grad synligt, at den lille rift bliver dækket og rammet ind. Det er en gammel og elsket skjorte, der får nyt liv, og jeg har mange flere planer for broderi på den.

God inspiration og et godt skub til at tage nye metoder og teknikker i brug, som jeg tænker der er meget fornøjelse i, samtidig med at der er basis for unikt tøj mm. Udstillingen af Dronningens Broderier var stærkt inspirerende som anvisning på, hvordan man går selv, og selv finder på, også når det er de traditionelle former. Herunder, at broderi kan placeres mange steder, skamler, stolesæder etc. – og tanken om en broderet aftentaske er da også tillokkende.

Broderi – og lidt arm

Egentlig handler bloggen om håndarbejde, bøger og haveliv. Så lad os lige se:

Her er sørme en færdigbroderet musvit, efter kyndigt forlæg af Pelse Asboe for Fru Zippe. Nu er kræet klart til at blive skyllet op og monteret, tanken er, at det skal blive en del af en ny pose til håndarbejdsgrej.

En god del af værket er broderet med én og venstre hånd, hvor stoffet er placeret i en (solid) broderiramme med fod. Foden er beregnet til at man kan holde rammen fast med et ben (siddende på rammen), og så brodere frit.

Det tager naturligvis længere tid, men når man har en vinkelgips med sig, så gør det ikke noget – jeg havde ikke så travlt med mange ting i den periode.

Nu har jeg så kastet mig over et noget hengemt projekt, som har ligget påbegyndt i et år+ og godt kan komme til at tage lidt tid..

En serviet, fx til brødkurven. Lækker hvid hør og DMC-garn. Dvs. at det er vaskbart, og det er faktisk hørren, der er det mest sarte, ikke DMC-garnet. Det er vaskbart op til 60 grader.

Det er et ‘stop spild af tråd’-projekt fra Ønskefeen – købt på messe på et tidspunkt. Det bliver fint, og med mulighed for at prøve forskellige sting.

Arm #4

Træning, træning og igen. Mange varianter, med forskellige formål – at bøje armen, at strække armen og almindelig genopbygning af muskelmasse. Lige nu kan specielt albuen forekomme vældig skæv, og der er blå mærker på albuen, som har haft månedsdag. Der er ingen tvivl om at der mangler en del muskelmasse, som skal trænes frem, det kommer nok ikke af sig selv…

Det går fremad og her ca 2 måneder efter at gipsen kom af klarer jeg almindeligt toilette (inkl. diverse cremer i ansigtet) med den brækkede arm. Det sværeste pt er faktisk ting, der kræver tryk (armen på køkkenmaskinen) eller træk / skæren (at skære med kniv). Desuden har jeg været ved at lave mig en tennisalbue i min iver for at vende tilbage til normal, så der har været en uge med skåneaktivitet.

Arm #3

Gjorde det grundigt, så nu kan jeg vel kalde mig en tidlig udgave af en cyborg. I alt fald metalforstærket.

To måneder efter at gipsen kom af er den endnu ikke som ny, men fungerer i dagligdagen. Jeg bliver stadig hurtigere træt i dagligdagen, og der forekommer ømhed.

Grundlæggende er jeg imponeret af, hvor godt den er blevet sat sammen og hvor hurtigt jeg er kommet til at kunne bruge den. Så mangler de sidste ca. 30 grader i både stræk og bøj.

Grænseløse sting

I anledning af 100-års jubilæet for genforeningen har Trapholt inviteret til et kunstprojekt, Grænseløse sting. Projektet er ledet af Iben Høj, som både laver strikdesigns og kunst – her er det kunsten, der er i fokus. Jeg meldte mig, og har faktisk nået at gøre mine bidrag færdig, lidt skubbet til af den uventede isolering hjemme (jeg er ikke syg eller smittet, men arbejder hjemme og følger vejledningerne).

Projektet blev startet i januar, hvor der blev udleveret materialer. Jeg var kæk, og tog materiale til to stykker. Inspirationen er Dannebrog – farve og facon på de enkelte stykker. Derfor et langt smalt stykke – en del af det hvide i flaget, og et kvadratisk stykke – et af de røde felter. Meningen er, at alle de mange broderede stykker skal sys sammen til sidst. Det er også efter Ibens anvisning, at der ikke er hæftet ender. De skal give synlighed og luftighed til værket.

Herunder er det første stykke, hvor jeg har broderet over temaet grænser / grænseløs. Der er tre begrænsende symboler – pigtråd, en ‘stop’hånd og et stopskilt. Derefter de mere venlige temaer, med et hjerne, en hånd der viser vej samt et Dannebrog. Der er brugt en række forskellige broderitråde og forskellige sting, så der er stor variation i stykket. Grensting, kædesting, forsting, bayeux-sting (i hør!), kontursting og korssting.

P1040108

Nedenfor et stykke, der afslører, hvorfor Genforeningen betyder noget for mig. Ganske svagt kan man ane den gamle grænse, og der er tre små prikker nedenunder grænsen. Det symboliserer, hvor mine morforældre, og min mor er født. Dvs. jeg kunne have været halvt tysk. Så var der nok mange andre ting, der havde været anderledes, også. Den nye grænse er syet med forsting, for at symbolisere de åbne grænser i Europa – ret mærkværdigt, at lige netop i de dage, hvor jeg syede værket færdig, blev grænsen lukket. Midlertidigt.

Konturen af landet, også lidt syd for grænsen er syet med nedlagt syning. (mit favoritnavn på et sting). Als og Broager land voldte mig lidt besvær, da det er en ret kraftig tråd, der er syet med. Derfor valgte jeg en tyndere tråd til øerne i Vadehavet. Min signatur kan lige anes, den er broderet med tråd, som jeg har fundet i en kasse med tråd fra min mor og bedstemødre. Det øvrige tråd er udleveret af Trapholt.

P1040107

Ferniseringen bliver formodentlig i juni, hvor den skulle have været i maj. Jeg er spændt på at se, hvordan de mange, og meget forskellige bidrag bliver føjet sammen.

Vellykkede projekter

Hvor dejligt – at jeg nu kan blogge med billeder igen. Det giver perspektiv i disse tider med begrænset kontakt i den virkelige verden.

Sidste år blev blandt andet denne lækre sag færdig, en glimrende opskrift af Susie Haumann

Den hedder Straight Up – og navnet passer. Her strikket i Holst Supersoft samt Hjelholts 1-trådede mohair/uld. Oprindeligt planlagt som et projekt til at anvende et køb af Hjelholt-garnet, det endte så med at jeg måtte købe lidt ekstra, men samlet set er det et lagerprojekt – og et af de gode. Mohairblandingen giver lethed, med en mindre mængde løst fluff end blandingerne af silke og mohair. Strikket jf. opskriften, i str. S – jeg skulle nok lige have gjort ærmerne 2 cm kortere, men som det er nu klares det med et lille opsmøg, og er en herlig hyggetrøje. P1030992

Dejligt at være tilbage på bloggen, ud over bogindlæggene.

Oldtidskundskab genbesøgt

I Læseklubben har vi denne gang læst om græske guder og verdens skabelse, i Stephen Frys genfortælling (Mythos). Alle havde, helt eller delvist lyttet til den danske version af lydbogen, som er herligt indlæst (med en bemærkning om en forkølelse).

Alle var godt tilfredse med genopfriskningen af de gamle fortællinger. Der er i starten tendens til en lidt lang oplistning af større og mindre væsner, uhyrer og nymfer, men fordelen ved dette er, at der er en forklaring på alt. Fra græshopper til narcisser, stenformationer og Sahara.

Lidt længere henne i bogen bliver fortællingerne lidt længere og mere komplekse, særligt historien om Sisyfos var en fornøjelse. Det er en ret kreativ myte, hvor helten snyder døden til at låse sig selv fast med magiske håndjern, hvorefter døden lukkes inde i et skab. Og bagefter at blive tryllet en generation yngre for at passe til sin unge kone!

Bevidst forbrug 2020

Vi morer os her i huset med at diskutere, om slidt tøj er udtryk for bevidst reduktion af forbrug og miljøbevidsthed, dovenskab (i forhold til at købe nyt og dermed kaste sig ud i forbrugerlivet på gågaden) eller måske en anelse økonomisk bevisthed / sparsommelighed. I alt fald så var vores køb af nyt tøj i 2019 ret lavt. 2018 lå lidt højere, blandt andet på grund af min runde fødselsdag. Baggrunden var mest af alt et fyldt klædeskab og et princip om ikke at smide tøj ud, der ikke er slidt op. Ergo – hvis der ikke går noget ud, kan der ikke komme noget nyt ind.

I den seneste udgave af Weekendavisen skriver Pernille Steensgaard om en målsætning om et år med ingen/få indkøb af ‘ting og sager’. Det rimer godt med foregående års begrænsning på nyt tøj, og selv om der blev slidt et par ting op sidste år, så er der langt til et gabende klædeskab for mit vedkommende. Det er heller ikke helt rigtigt at der ikke kommer nyt til, for egenproduceret beklædning (strik) har stadig adgang.

For 2020 prøver jeg derfor med en udvidelse – begrænset forbrug og at notere de ting ned jeg køber i en (tidligere indkøbt) notesbog. Købt som et af symbolerne på den måske håbløse trang til at organisere og systematiser, kombineret med glæden ved nye og smukke ting. Foreløbig er det lykkedes mig at overtale mig selv til at investere i 2 x 2 hovedpudebetræk ud fra et rationale om, at vi slider vores pudebetræk hurtigere end dynebetrækket. Så en levetidsforlængelse af sengetøjet?

Splitte mine bramsejl!

Til søs i den engelske kanal, med spanske og hollandske krigsskibe. Vi har læst en hollandsk historisk roman om Den Røde Løve, et efter tiden moderne krigsskib. Forfatteren er historiker og romanen er fyldt med detaljer om livet i by og til søs. Ingen af delene er for sarte sjæle, livet er hårdt, råt og uhygiejnisk.

Bogen er bedst på den historiske gengivelse, sproget lidt mindre. Godt underholdt og nærmest filmisk skåret, hvor mange scener er meget livagtigt og taktilt beskrevet.