For nogle uger siden var læseklubben på besøg, hvor vi talte om Erika Fatlands Grænsen som desværre var og er aktuel læsning. Det er et omfattende værk, som det må være når det handler om turen rundt om verdens geografisk største land.
Vi holdt af bogen, og de ind i mellem blandede fortællinger. Der præsenteres mange og forskellige personer i en række nedslag, som hver illustrerer et element af naboskabet til det store land. Især denne læser er blevet meget fristet af tanken om at besøge Georgien, som beskrives som et yderst smukt land.
Varm anbefaling til fx sommerferielæsning. Uanset at det er en stor bog bliver hvert land behandlet for sig, og bogen kan læses i bidder. Findes ogs¨å som lydbog, hvis det foretrækkes.
Vi har læst en noget tids-atypisk roman, Fabrikanten af Willy-August Linnemann. Romanen er absolut konservativt anlagt, og det var anledning til nogen forbløffelse i læseklubben at den udkom i 1968. Det fornemmes ikke ved læsningen i sproget og holdningerne, der havde vi en klar fornemmelse af tiåret før.
Samtidig var der nogle ting i skildringen af det sønderjyske og området omkring Flensborg, vi vurderede som pudsige, fx at flere havde fundet det relevant at læse lidt på Mads Clausen og Danfoss. Det virkede som en stor inspirationskilde, kombineret med en forfatters sans for systematik (børn navngivet A.., B.., C.. etc.). Læsningen var en skærpelse af læsesansen og en øvelse i at formulere synspunkter om en tekst.
Mellem bedømmelse, kombineret med at boglytterne klagede over en lidt ældre og mindre lyttevenlig indlæsning.
Læseklubben prøver tit forfattere, der er ukendte for flertallet. Denne gang Olga Tokarczuk med romanen ‘Dagens hus, nattens hus’. Et tidligt værk i forfatterskabet, som efterfølgende har budt på både krimi og en større roman / samling mv.. Forfatteren har fået Nobel-prisen for Rejsende.
Dagens hus, nattens hus findes både som bog og lydbog. Jeg startede selv med lydbogen, men fandt papirbogen lettere at gå til. Der er mange brud og forskellige historier, som jeg finder lettere at orientere mig i på print end i lydbogen. Handler muligvis om øvelse, for de to andre og mere erfarne lydbogslyttere havde ‘læst’ som lydbog.
Romanen er mindst to spor, der flettes lidt sammen og suppleres af adskille små sidehistorier. Nogle tragi-komiske, andre pudsige. Området skildres tæt og livagtigt, med tråde tilbage til 2. verdenskrig og flytning af befolkninger. Fint skildret, fra et perspektiv for dem, der blev flyttet.
En anbefaling af en finurlig bog, fra et lidt ukendt sted i Europa. Tilsyneladende meget smukt! Samtidig en anbefaling af et forfatterskab med alvorlige emner, serveret med overskud og glimt i øjet. Men forvent ikke en sammenhængende episk fortælling.
Strømpeåret, hvor jeg har strikket 12 par som deltager i en samstrik, arrangeret af Maja / @jaffelaf via Instagram. De fleste kan findes under hashtag #strikdanskestrømpermedjaffelaf
Lidt broderi er det også blevet til, blandt andet med venstre hånd, mens min højre arm helede ovenpå et træls brud (februar). Med god hjælp af mit broderistativ fik jeg lavet kroppen på den søde musvit. Resten blev broderet efterfølgende, med almindelig brug af højre hånd.
Jeg har også leget med hos Ønskefeen hvor jeg har lavet et fup-broderi, dvs illusion af udklip. Efterfølgende er det omsat til pynt på en lille dåse, der pt. huser knappenåle. Sjovt at lave, og at lege med tryk og print, som supplement til broderiet.
Det bedste projekt jeg har strikket i år er dog en lækker bluse i hør, med lidt ærme, så den er fint anvendelig en stor del af året. Det er Barcelona, fra Isager, dog et Torhild Trydal-design.
Vasket og tørret Barcelona
Dejlig bluse som jeg har nydt at bruge i sommerhalvåret. Den fungerer også med en habitjakke over. Der er en del garn til overs (jeg var dog nødt til at købe et enkelt nøgle ekstra til kittet), så jeg spekulerer på en opfølgende t-shirt, i en eller anden intarsia-udgave.
Årets strikkegadget er mit nye krydsnøgleapparat, som er træ og dejligt solidt. Det er taget i brug og jeg glæder mig til mange års brug.
Sidste år havde Strikkeforskeren og jeg en aftale om et FYSISK kursus hos Ønskefeen – petit point, som desværre blev aflyst. Vi tog den virtuelle udgave sidste år, og for kursusgebyret for det oprindelige kursus har jeg fornøjelsen af at deltage i Tekstiltryk-kurset hos Mette og lige om lidt kommer også ‘Kom til orde’.
Fordelen! ved de virtuelle kurser er, at man ca. 14 dage før får en pakke med materialer og små pakker til de enkelte dele på kurset. Nogle kurser kan man klare med egne materialer, tekstiltrykket kræver en række bestemte materialer, så der er det en klar fordel at få kursuspakken. Det betyder at barnlige sjæle som undertegnede kan more sig med at pakke ud, og vende de små kursuspakker lidt rundt, samt line fx tekstilfarverne op. En fornøjelse i sig selv.
Vi er nået til del 2 – venetiansk illusionsbroderi, hvor der er et lille motiv med på et fint stykke hør (faktisk 2 stykker, udtryk for et realistisk forhold til sandsynligheden for at spilde eller tegne udenfor). Nedenfor har jeg været i gang med den tynde pensel og den sorte farve, på et gammelt, godt sugende håndklæde. Mærker fra del 1 ses – den blå plamage under vejledningen.
Behørigt spændt op med stifter, så jeg ikke af vanvare kommer til at fedte rundt med stof og pensler. Der er en lille bule foroven, som dog ikke er større, end at jeg tænker at den er dækket af kantsyningen. Nu tørrer det, og så kommer strygejernet på banen – det har heller ikke været meget brugt det sidste år. Jeg har lært et nyt begreb om strygefiksering, og det skal til inden der skal broderes. Men nu er den del overstået, der ikke er kompatibel med et kontor-skrivebord.
Her er del 1, tryk efter skabelon og en brugt skabelon, på et prøvestykke. Ret sjovt, og jeg har bestemt fået nogle ideer. Inkl. muligheden for at bruge fingrene, som jo er en fornøjelse, at stå og pladre med farve.
Men for at det ikke skal være lyv, så har Strikkeforskeren og jeg faktisk været på fysisk kursus. Vi greb chancen for et kursus på Koldinghus – og inden da en frokost på den Blå Bistro – med asparges, brisler og vildtragout. Respekt for serveringen, som var fremragende og noget, jeg aldrig selv var kommet på.
Vi så på korssting – frie og vilde, med Bettina Andersen. Der var tre emner på kurset – frie korssting, negativ form og korssting på vandopløseligt stramaj. Ovenfor har jeg kombineret de tre – for det tager sin tid, så det er resultatet af 3 timers workshop + en times tid hjemme. Der er nok til en god time endnu – og så skal der noget ind i midten for at imødekomme det fjerde aktuelle emne, nemlig lapning. Det bliver i høj grad synligt, at den lille rift bliver dækket og rammet ind. Det er en gammel og elsket skjorte, der får nyt liv, og jeg har mange flere planer for broderi på den.
God inspiration og et godt skub til at tage nye metoder og teknikker i brug, som jeg tænker der er meget fornøjelse i, samtidig med at der er basis for unikt tøj mm. Udstillingen af Dronningens Broderier var stærkt inspirerende som anvisning på, hvordan man går selv, og selv finder på, også når det er de traditionelle former. Herunder, at broderi kan placeres mange steder, skamler, stolesæder etc. – og tanken om en broderet aftentaske er da også tillokkende.
Egentlig handler bloggen om håndarbejde, bøger og haveliv. Så lad os lige se:
Her er sørme en færdigbroderet musvit, efter kyndigt forlæg af Pelse Asboe for Fru Zippe. Nu er kræet klart til at blive skyllet op og monteret, tanken er, at det skal blive en del af en ny pose til håndarbejdsgrej.
En god del af værket er broderet med én og venstre hånd, hvor stoffet er placeret i en (solid) broderiramme med fod. Foden er beregnet til at man kan holde rammen fast med et ben (siddende på rammen), og så brodere frit.
Det tager naturligvis længere tid, men når man har en vinkelgips med sig, så gør det ikke noget – jeg havde ikke så travlt med mange ting i den periode.
Nu har jeg så kastet mig over et noget hengemt projekt, som har ligget påbegyndt i et år+ og godt kan komme til at tage lidt tid..
En serviet, fx til brødkurven. Lækker hvid hør og DMC-garn. Dvs. at det er vaskbart, og det er faktisk hørren, der er det mest sarte, ikke DMC-garnet. Det er vaskbart op til 60 grader.
Det er et ‘stop spild af tråd’-projekt fra Ønskefeen – købt på messe på et tidspunkt. Det bliver fint, og med mulighed for at prøve forskellige sting.
Træning, træning og igen. Mange varianter, med forskellige formål – at bøje armen, at strække armen og almindelig genopbygning af muskelmasse. Lige nu kan specielt albuen forekomme vældig skæv, og der er blå mærker på albuen, som har haft månedsdag. Der er ingen tvivl om at der mangler en del muskelmasse, som skal trænes frem, det kommer nok ikke af sig selv…
Det går fremad og her ca 2 måneder efter at gipsen kom af klarer jeg almindeligt toilette (inkl. diverse cremer i ansigtet) med den brækkede arm. Det sværeste pt er faktisk ting, der kræver tryk (armen på køkkenmaskinen) eller træk / skæren (at skære med kniv). Desuden har jeg været ved at lave mig en tennisalbue i min iver for at vende tilbage til normal, så der har været en uge med skåneaktivitet.
Gjorde det grundigt, så nu kan jeg vel kalde mig en tidlig udgave af en cyborg. I alt fald metalforstærket.
To måneder efter at gipsen kom af er den endnu ikke som ny, men fungerer i dagligdagen. Jeg bliver stadig hurtigere træt i dagligdagen, og der forekommer ømhed.
Grundlæggende er jeg imponeret af, hvor godt den er blevet sat sammen og hvor hurtigt jeg er kommet til at kunne bruge den. Så mangler de sidste ca. 30 grader i både stræk og bøj.
I anledning af 100-års jubilæet for genforeningen har Trapholt inviteret til et kunstprojekt, Grænseløse sting. Projektet er ledet af Iben Høj, som både laver strikdesigns og kunst – her er det kunsten, der er i fokus. Jeg meldte mig, og har faktisk nået at gøre mine bidrag færdig, lidt skubbet til af den uventede isolering hjemme (jeg er ikke syg eller smittet, men arbejder hjemme og følger vejledningerne).
Projektet blev startet i januar, hvor der blev udleveret materialer. Jeg var kæk, og tog materiale til to stykker. Inspirationen er Dannebrog – farve og facon på de enkelte stykker. Derfor et langt smalt stykke – en del af det hvide i flaget, og et kvadratisk stykke – et af de røde felter. Meningen er, at alle de mange broderede stykker skal sys sammen til sidst. Det er også efter Ibens anvisning, at der ikke er hæftet ender. De skal give synlighed og luftighed til værket.
Herunder er det første stykke, hvor jeg har broderet over temaet grænser / grænseløs. Der er tre begrænsende symboler – pigtråd, en ‘stop’hånd og et stopskilt. Derefter de mere venlige temaer, med et hjerne, en hånd der viser vej samt et Dannebrog. Der er brugt en række forskellige broderitråde og forskellige sting, så der er stor variation i stykket. Grensting, kædesting, forsting, bayeux-sting (i hør!), kontursting og korssting.
Nedenfor et stykke, der afslører, hvorfor Genforeningen betyder noget for mig. Ganske svagt kan man ane den gamle grænse, og der er tre små prikker nedenunder grænsen. Det symboliserer, hvor mine morforældre, og min mor er født. Dvs. jeg kunne have været halvt tysk. Så var der nok mange andre ting, der havde været anderledes, også. Den nye grænse er syet med forsting, for at symbolisere de åbne grænser i Europa – ret mærkværdigt, at lige netop i de dage, hvor jeg syede værket færdig, blev grænsen lukket. Midlertidigt.
Konturen af landet, også lidt syd for grænsen er syet med nedlagt syning. (mit favoritnavn på et sting). Als og Broager land voldte mig lidt besvær, da det er en ret kraftig tråd, der er syet med. Derfor valgte jeg en tyndere tråd til øerne i Vadehavet. Min signatur kan lige anes, den er broderet med tråd, som jeg har fundet i en kasse med tråd fra min mor og bedstemødre. Det øvrige tråd er udleveret af Trapholt.
Ferniseringen bliver formodentlig i juni, hvor den skulle have været i maj. Jeg er spændt på at se, hvordan de mange, og meget forskellige bidrag bliver føjet sammen.
Hvor dejligt – at jeg nu kan blogge med billeder igen. Det giver perspektiv i disse tider med begrænset kontakt i den virkelige verden.
Sidste år blev blandt andet denne lækre sag færdig, en glimrende opskrift af Susie Haumann
Den hedder Straight Up – og navnet passer. Her strikket i Holst Supersoft samt Hjelholts 1-trådede mohair/uld. Oprindeligt planlagt som et projekt til at anvende et køb af Hjelholt-garnet, det endte så med at jeg måtte købe lidt ekstra, men samlet set er det et lagerprojekt – og et af de gode. Mohairblandingen giver lethed, med en mindre mængde løst fluff end blandingerne af silke og mohair. Strikket jf. opskriften, i str. S – jeg skulle nok lige have gjort ærmerne 2 cm kortere, men som det er nu klares det med et lille opsmøg, og er en herlig hyggetrøje.
Dejligt at være tilbage på bloggen, ud over bogindlæggene.
