Bloggen

På tur

Begejstring smitter, så da jeg havde oplevet REGAN Vest, så skulle resten af husstanden have samme oplevelse. Turen gik derfor mod nord. Nogen med en billet, andre med hund, hundesnor og vandrestøvler.

Det er et flot og nyt museum, der falder smukt ind i landskabet og med et udtryk, der hænger fint sammen med den alvorlige baggrund, den kolde krig.

Her indgangspartiet, i efterårsløvet.

Os med vandrestøvlerne fik en rigtig fin tur. Der er en kort sti, som fører rundt til nogle af de få ydre kendetegn på det kæmpe anlæg, der ligger langt under bakken.

Den længere sti, i forlængelse af museumsstien fører til kalkminer og kilder. Naturen er fantastisk smuk i det bakkede og kildefyldte terræn, her ses det klare vand forhåbentlig tydeligt – eller netop ikke, men der er en opstemning af efterårsfarvede blade, som står smukt og klart.

Det var perfekt vejr at gå i, ikke for varmt, ikke for koldt og kun en smule støvregn. Efter vandringen fortsatte vi til Aalborg, som er en glimrende restaurantby, og vi fik en glimrende middag, mens andre måtte nøjes med hotellets hundekurv.

Før Island

Læseklubben læste for næsten præcist et år siden en røverhistorie fra Island. Vi var alle godt tilfredse med bogen, og da vi skulle finde en ny bog og så på nyere dansk litteratur kom vi forbi Hanne Højgaard Viemoses HHV, Frshwn. Velskrevet, og fra lydbogslytterne forlyder det, også veloplæst, med god udtale af det islandske og fuld gas på, når der i bogen er hjemmegjorte sangtekster og sange. Det var jeg personligt lidt spændt på at høre om.

Bogen har en mørk og tung side, og leger med hvad der er forfatterens egne oplevelser – det er svært at vide, også pga forfatterens metakommentarer i starten og i afslutningen. Den tog lidt tid at læse for mig på grund af de voldsomme situationer, som er vældig levende beskrevet.

Vi har en anbefaling af romanen, som godt skrevet og fortalt, og bedst i sidste halvdel.

Anmeldelse i Information

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/01/hanne-hoejgaard-viemoses-nye-roman-ubaerligt-barsk

Sokkestrik, ikke så enkelt

Jeg trængte til lidt sjov og spændende strik, til afveksling fra en glatstrikket cardigan, hvor der godt nok skal strikkes knaphuller, og der kommer nogle fremhævede masker, på et tidspunkt. Lige nu er det ideelt bilstrik.

Derfor, og i anledning af #socktober, som også virker på dansk #soktober fandt jeg en ældre samling af opskrifter frem, tyndt strømpegarn og stålpindene for at gå i gang med et par af de lidt mere avancerede strømper.

Der er både lace og snoninger, og jeg havde godt nok ikke tjekket opskriften inden, for jeg havde fundet en opskrift, der forventede to snoningspinde – det skal nu være lyv, så jeg nøjes med én og lidt flytten rundt på maskerne.

Mønsteret er Eunice og som det næsten kan ses, så har jeg cookieAs bog. Blev lidt overrasket over, hvor gammel den er. Jeg strikker med 3-trådet strømpegarn, helt almindeligt hvidt og på 2,25 mm stålpinde. Kombinationen er ret vellykket og jeg ser frem til det færdige værk. Ikke sikkert, at det bliver i oktober, men de er korte i skaftet, så det skrider relativt hurtigt frem.

Bogen og mønsteret er ca 15 år gamle.. uha, hvor tiden går.

Mønster og farver

Efter en stribe dækkeservietter, hvor det næsten lykkedes at bruge det røde bomuld/hør op er turen kommet til en mere kompliceret opsætning, i alt fald målt på sølning og trampemønster. Det giver også et meget fint mønster, som ses ganske tydeligt her, hvor de sidste stumper af rød tråd er brugt som islæt.

Vævningen holder næsten samme tæthed i højde og bredde, på væven. Det kan ændre sig lidt når det bliver klippet ned og efterbehandlet (vasket). Det første stykke er vævet med samme farve i trend og islæt, og er naturligt noget svært at se og fotografere. Diskret og elegant håber jeg på i det endelige resultat. Efter det røde kommer nogle forskellige farver, for at se hvordan mørke og lyse farver kommer til at spille med mønsteret.

Der er 8 skafter og 8 tramper i brug, og en ophængning for at hjælpe væveren i at huske mønsteret – for det er altså ikke lige noget, jeg lærer udenad. Men sjovt at prøve.

Årets langtur

Vi glædede os og var lidt spændte på den sene sommerferie / tidlige efterårsferie i år. Turen gik til Sydfrankrig, i vores bil, dvs. elbil. Strit var med, naturligvis.

Det lidt skæve tidspunkt var efter nøje planlægning, og bedste gæt på, hvornår det ville være varmt nok til at en cykeltur ville være rar og lun, men ikke kogende. Det lykkedes langs Canal Midi, og en varm anbefaling til området og tidspunktet. Morgenerne var lidt kølige, eftermiddagene til gengæld godt varme, så dagsetaper på 40-50 km og start ca kl. 8 var perfekt. Det gav mulighed for hundegalop på starten af dagen, og at cykelturen sluttede inden det blev for varmt.

Der går en cykelrute næsten hele vejen langs kanalen, meget grus og af lidt varierende beskaffenhed. Gode dæk anbefales. På turen var der en del gensyn med kanalbåde, og mindelser til en dejlig ferie for efterhånden mange år siden.

Vi cyklede fra lidt syd for Toulouse til Agde, så vi sluttede ved Middelhavet, hvor Strit fandt sin øde ø.

Det var første rigtige langtur med elbil, som gik over al forventning. Både i Tyskland og Frankrig var det mange ladestationer og ok til at finde med hjælp af bilens kort og apps. Marked og priser er endnu lidt umodent, så forberedelse hjemmefra med et-to abonnementer og tilhørende RFID-kort kan anbefales, samt at man ikke kører helt til ladegrænsen. Det forekommer at en station ikke virker.

Selve kørslen gik fint, med en lidt lavere gennemsnitshastighed end i vores unge langfartsdage, og lidt flere pauser. Det gav tid til hundeluftning og måltider, og at det ikke var helt så anspændt at køre. Længste dagsstræk var 1200 km, det vil jeg kalde godkendt.

Vi læser digte

En ny digtsamling af Peter Laugesen, og første gang i lang tid at alle i læseklubben sad med en fysisk bog.

Det var en fornøjelig afveksling at læse digte, og Morgensange kunne læses som et strejf af tristhed og visheden om alderdom, med referencer til tidligere litteratur og gamle, nogle endda afdøde venner. Der er også humor, kærlighed og glæden ved detaljerne i samlingen, som bedst læses sammenhængende, i alt fald for en start.

Dejlig afveksling og fin samling, hvad der heldigvis også er andre, der synes. https://lyrikere.dk/2025/04/25/sange-fra-alderens-vaerksted/

God læselyst!

Legen med den nye væv

Alt får en ende, og det gælder også en trend på en væv. Den første trend på den store væv er brugt op. Her det sidste stykke, som blev brugt til at afprøve en helt konsistent trampning over et længere stykke. Når dækkeservietterne er vaskede og strøgne vil det kunne ses, at der er blevet eksperimenteret. Herunder med to forskellige opbindinger, så nu har jeg også prøvet at skifte opbinding på et igangværende projekt.

Læseklubben har mødt AI

Efter en kort pause har læseklubben været samlet igen. Denne gang var vi en tur om det østjyske, hvor vi har læst Svend Åge Madsen og Esbens fire liv

Bogen er flydende og relativt let læst. Der er en del referencer til tidligere Madsen-værker og der er proppet flere historier ind i den ikke så lange roman. Nogle af dem kan derfor godt føles lidt uudfoldede i romanen. Hovedhistorien er yderst relevant og aktuel, og beskrevet med en fin tilgang og, for mig, interessant vinkel. Nogle af sidehistorierne er måske lidt mere spekulative, fx at ‘Jesus’ dukker op på et tidspunkt. Men ok – det er tættere på hvordan nogen bruger chatbots end måske godt er. Alle havde læst, og vi kom blandt andet til at mindes da vi sidst læste Peter Adolphsen.

Husets langsomste stykke tøj

Historien om en kjole af eget vævet stof.

En gang for flere år siden bestemte jeg mig til at lave en trend med 2 x 100 g bomuldsgarn, hvid og blå. Det blev vævet op med garn fra en anden portion bomuld og tilsammen blev det til et stykke stof på ca 70 cm og et par meter i længden. Mønsteret er fra en af mine gamle vævebøger og vævningen gik som jeg husker det ganske fint.

Stoffet har så ligget rigtig længe, inden det på et tidspunkt blev draperet på ginen, og så hang det ellers der et års tid.

Men nu, denne påske, er der sket noget, og stoffet er blevet omsat til en kjole. Den er i princippet færdig. Mangler en opskylning og strygning, men der er sømmet og lagt op, og længden er helt fin. Heldigt, for der er virkelig ikke meget stof klippet fra.

Den har lommer!

Forlægget er noget mere figursyet, og kræver lynlås for at komme af og på. Derfor er der også lynlås i ryggen på denne, men pt er den så løs i snittet at den kan gå af og på uden at aktivere lynlåsen. Derfor er juryen ude til votering, om kjolen skal være lidt mere kropsnær, eller om lynlåsen skal pilles af igen, da den buler en del. Beslutninger, beslutninger. Lige pt er jeg mest lidt høj over lommerne, og at jeg har lavet et stykke brugbart tøj ud af et stykke håndvævet stof, og med næsten ingen spild af stof.

En stor væv

Håndarbejdet har taget nye højder og her et år efter en samlet opstilling af alle materialer er jeg nu den glade ejer af en endnu større væv.

En gammel Lervadvæv, stor og tung nok til tæpper og to meter i vævebredden. Den har også mange flere skafter og tramper end forrige væv, så der er mange muligheder her.

Første projekt er blevet bommet, og her med hjælp fra diverse småvægte, som forberedelse på de større bredder. Ordforrådet er blevet udvidet, så der nu er tale om, hvordan vi får konstrueret en pådragningsknægt. Det her er dog i en mere overskuelig bredde og skal blive til dækkeservietter.

Tekniske data:

Trend i Nialin 22/2, 440 tråde og ca 4½ m lang. Glemte at få den vejet.

Opsætningen er en 5-punkts satin i drejl (dvs 2 x 5 tramper og tilsvarende skafter). Jeg tænker at tilføje at bruge 2 tramper til at lave en lærredsbinding til kanter etc. Kammen er 8 rit/cm.

Islættet bliver også Nialin (jeg har en del røde rester, der gerne skal bruges.