Læseklubben prøver tit forfattere, der er ukendte for flertallet. Denne gang Olga Tokarczuk med romanen ‘Dagens hus, nattens hus’. Et tidligt værk i forfatterskabet, som efterfølgende har budt på både krimi og en større roman / samling mv.. Forfatteren har fået Nobel-prisen for Rejsende.
Dagens hus, nattens hus findes både som bog og lydbog. Jeg startede selv med lydbogen, men fandt papirbogen lettere at gå til. Der er mange brud og forskellige historier, som jeg finder lettere at orientere mig i på print end i lydbogen. Handler muligvis om øvelse, for de to andre og mere erfarne lydbogslyttere havde ‘læst’ som lydbog.
Romanen er mindst to spor, der flettes lidt sammen og suppleres af adskille små sidehistorier. Nogle tragi-komiske, andre pudsige. Området skildres tæt og livagtigt, med tråde tilbage til 2. verdenskrig og flytning af befolkninger. Fint skildret, fra et perspektiv for dem, der blev flyttet.
En anbefaling af en finurlig bog, fra et lidt ukendt sted i Europa. Tilsyneladende meget smukt! Samtidig en anbefaling af et forfatterskab med alvorlige emner, serveret med overskud og glimt i øjet. Men forvent ikke en sammenhængende episk fortælling.
Strømpeåret, hvor jeg har strikket 12 par som deltager i en samstrik, arrangeret af Maja / @jaffelaf via Instagram. De fleste kan findes under hashtag #strikdanskestrømpermedjaffelaf
Lidt broderi er det også blevet til, blandt andet med venstre hånd, mens min højre arm helede ovenpå et træls brud (februar). Med god hjælp af mit broderistativ fik jeg lavet kroppen på den søde musvit. Resten blev broderet efterfølgende, med almindelig brug af højre hånd.
Jeg har også leget med hos Ønskefeen hvor jeg har lavet et fup-broderi, dvs illusion af udklip. Efterfølgende er det omsat til pynt på en lille dåse, der pt. huser knappenåle. Sjovt at lave, og at lege med tryk og print, som supplement til broderiet.
Det bedste projekt jeg har strikket i år er dog en lækker bluse i hør, med lidt ærme, så den er fint anvendelig en stor del af året. Det er Barcelona, fra Isager, dog et Torhild Trydal-design.
Vasket og tørret Barcelona
Dejlig bluse som jeg har nydt at bruge i sommerhalvåret. Den fungerer også med en habitjakke over. Der er en del garn til overs (jeg var dog nødt til at købe et enkelt nøgle ekstra til kittet), så jeg spekulerer på en opfølgende t-shirt, i en eller anden intarsia-udgave.
Årets strikkegadget er mit nye krydsnøgleapparat, som er træ og dejligt solidt. Det er taget i brug og jeg glæder mig til mange års brug.
Læseklubben læser gerne nyere dansk litteratur, til sidste seance i 2021 havde vi valgt ‘Adam i Paradis’, som netop er dansk, udkommet i 2021 og er tidsmæssigt placeret i en ganske spændende periode i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet. Udgangspunktet er maleren Kristian Zahrtmann og i særdeleshed hans billede af Adam, der keder sig i Paradis.
Læseklubbens vurdering var moderat positiv, med lidt blandede vurderinger. Nogle havde lyttet, andre havde læst som e-bog. Min umiddelbare vurdering er, at komposition og form egner sig bedre som en fysisk bog eller e-bog end som lydbog, da der er en del ‘bilag’ og henvisninger til fx. samtidige diskussioner, politirapporter (vi kommer i omegnen af sædelighedssager). Det forestiller jeg mig kan forstyrre lytningen, hvor det i en klassisk læsning er lettere at orientere sig, fx hvornår man forholder sig til bilaget. De to lyttende var også blevet lidt overraskede over afslutningen på boget, som er i listeform. Det fungerede fint for mig og var et underholdende indslag, samt et dejligt konkret kig på en bedre middelklasseborgers status og tilværelse. Bogen forekommer at være tæt på sine kilder, og har trukket en del på fx breve og andet arkivmateriale. Vi havde gerne læst en mere sammenhængende fortælling, hvor forfatterens levende sprog havde fået lov at give en længere fortælling. Nu fik vi antydninger af historier, og en introduktion til en spændende karakter samt præsenteret nogle bipersoner, der sagtens kunne bære en selvstændig historie (fx Hjalmar).
En opsamling, for meget glædeligt er læseklubben kommet i gang igen. Det har været en lang pause,men vi er begyndt at mødes igen og det er så hyggeligt som det plejer at være.
Sommerudgaven: Tove-bevægelsen har også ramt læseklubben, hvor vi har læst ‘Barndom’. En kort og meget velskrevet beretning, som viser den suveræne forfatter. Blandt andet evnen til at gengive det tænksomme barns oplevelse og observationer, naturligt men usynligt efterredigeret at den voksne forfatter. Fremragende og enstemmigt vel modtaget.
Efterårsudgaven var nyere og også dansk, ‘Slugt’ om en ambitiøs og forvirret? ung fotograf. Der var mere blandet modtagelse, hvor to af os blev opfanget af bogen mens tredje læser var lidt mere forbeholden.
Sidste år havde Strikkeforskeren og jeg en aftale om et FYSISK kursus hos Ønskefeen – petit point, som desværre blev aflyst. Vi tog den virtuelle udgave sidste år, og for kursusgebyret for det oprindelige kursus har jeg fornøjelsen af at deltage i Tekstiltryk-kurset hos Mette og lige om lidt kommer også ‘Kom til orde’.
Fordelen! ved de virtuelle kurser er, at man ca. 14 dage før får en pakke med materialer og små pakker til de enkelte dele på kurset. Nogle kurser kan man klare med egne materialer, tekstiltrykket kræver en række bestemte materialer, så der er det en klar fordel at få kursuspakken. Det betyder at barnlige sjæle som undertegnede kan more sig med at pakke ud, og vende de små kursuspakker lidt rundt, samt line fx tekstilfarverne op. En fornøjelse i sig selv.
Vi er nået til del 2 – venetiansk illusionsbroderi, hvor der er et lille motiv med på et fint stykke hør (faktisk 2 stykker, udtryk for et realistisk forhold til sandsynligheden for at spilde eller tegne udenfor). Nedenfor har jeg været i gang med den tynde pensel og den sorte farve, på et gammelt, godt sugende håndklæde. Mærker fra del 1 ses – den blå plamage under vejledningen.
Behørigt spændt op med stifter, så jeg ikke af vanvare kommer til at fedte rundt med stof og pensler. Der er en lille bule foroven, som dog ikke er større, end at jeg tænker at den er dækket af kantsyningen. Nu tørrer det, og så kommer strygejernet på banen – det har heller ikke været meget brugt det sidste år. Jeg har lært et nyt begreb om strygefiksering, og det skal til inden der skal broderes. Men nu er den del overstået, der ikke er kompatibel med et kontor-skrivebord.
Her er del 1, tryk efter skabelon og en brugt skabelon, på et prøvestykke. Ret sjovt, og jeg har bestemt fået nogle ideer. Inkl. muligheden for at bruge fingrene, som jo er en fornøjelse, at stå og pladre med farve.
Men for at det ikke skal være lyv, så har Strikkeforskeren og jeg faktisk været på fysisk kursus. Vi greb chancen for et kursus på Koldinghus – og inden da en frokost på den Blå Bistro – med asparges, brisler og vildtragout. Respekt for serveringen, som var fremragende og noget, jeg aldrig selv var kommet på.
Vi så på korssting – frie og vilde, med Bettina Andersen. Der var tre emner på kurset – frie korssting, negativ form og korssting på vandopløseligt stramaj. Ovenfor har jeg kombineret de tre – for det tager sin tid, så det er resultatet af 3 timers workshop + en times tid hjemme. Der er nok til en god time endnu – og så skal der noget ind i midten for at imødekomme det fjerde aktuelle emne, nemlig lapning. Det bliver i høj grad synligt, at den lille rift bliver dækket og rammet ind. Det er en gammel og elsket skjorte, der får nyt liv, og jeg har mange flere planer for broderi på den.
God inspiration og et godt skub til at tage nye metoder og teknikker i brug, som jeg tænker der er meget fornøjelse i, samtidig med at der er basis for unikt tøj mm. Udstillingen af Dronningens Broderier var stærkt inspirerende som anvisning på, hvordan man går selv, og selv finder på, også når det er de traditionelle former. Herunder, at broderi kan placeres mange steder, skamler, stolesæder etc. – og tanken om en broderet aftentaske er da også tillokkende.
Egentlig handler bloggen om håndarbejde, bøger og haveliv. Så lad os lige se:
Her er sørme en færdigbroderet musvit, efter kyndigt forlæg af Pelse Asboe for Fru Zippe. Nu er kræet klart til at blive skyllet op og monteret, tanken er, at det skal blive en del af en ny pose til håndarbejdsgrej.
En god del af værket er broderet med én og venstre hånd, hvor stoffet er placeret i en (solid) broderiramme med fod. Foden er beregnet til at man kan holde rammen fast med et ben (siddende på rammen), og så brodere frit.
Det tager naturligvis længere tid, men når man har en vinkelgips med sig, så gør det ikke noget – jeg havde ikke så travlt med mange ting i den periode.
Nu har jeg så kastet mig over et noget hengemt projekt, som har ligget påbegyndt i et år+ og godt kan komme til at tage lidt tid..
En serviet, fx til brødkurven. Lækker hvid hør og DMC-garn. Dvs. at det er vaskbart, og det er faktisk hørren, der er det mest sarte, ikke DMC-garnet. Det er vaskbart op til 60 grader.
Det er et ‘stop spild af tråd’-projekt fra Ønskefeen – købt på messe på et tidspunkt. Det bliver fint, og med mulighed for at prøve forskellige sting.
Træning, træning og igen. Mange varianter, med forskellige formål – at bøje armen, at strække armen og almindelig genopbygning af muskelmasse. Lige nu kan specielt albuen forekomme vældig skæv, og der er blå mærker på albuen, som har haft månedsdag. Der er ingen tvivl om at der mangler en del muskelmasse, som skal trænes frem, det kommer nok ikke af sig selv…
Det går fremad og her ca 2 måneder efter at gipsen kom af klarer jeg almindeligt toilette (inkl. diverse cremer i ansigtet) med den brækkede arm. Det sværeste pt er faktisk ting, der kræver tryk (armen på køkkenmaskinen) eller træk / skæren (at skære med kniv). Desuden har jeg været ved at lave mig en tennisalbue i min iver for at vende tilbage til normal, så der har været en uge med skåneaktivitet.
Gjorde det grundigt, så nu kan jeg vel kalde mig en tidlig udgave af en cyborg. I alt fald metalforstærket.
To måneder efter at gipsen kom af er den endnu ikke som ny, men fungerer i dagligdagen. Jeg bliver stadig hurtigere træt i dagligdagen, og der forekommer ømhed.
Grundlæggende er jeg imponeret af, hvor godt den er blevet sat sammen og hvor hurtigt jeg er kommet til at kunne bruge den. Så mangler de sidste ca. 30 grader i både stræk og bøj.
I gang med genoptræning for alvor, efter en uge med en blid start.
Formålet med genoptræning er jo grundlæggende at prøve at gøre noget, man ikke kan for nuværende, men med den hensigt at komme til at kunne det hurtigst muligt. Det giver ømhed i sener og væv, og af og til overvejelser, om det virkelig kan være sundt. Anyways, da jeg ikke har et lokalt røntgenapparat og derfor ikke kan tjekke, så gør jeg (nogenlunde) som der bliver sagt, så længe vi taler ømhed og ikke decideret smerte. Med lidt hjælp af alm. smertestillende midler, for at afhjælpe spændinger i skuldre etc., som næppe fremmer noget – heller ikke nattesøvnen.
Gips og nu forbinding er væk, og afslører et grundigt ar. Fra godt over til godt under albuen. Wow, det synes jeg er vildt. Taknemlig for hvad vores sundhedsvæsen kan, og at jeg ikke er forudbestemt til en stiv arm. Nu står det på genoptræning for at få de manglende ca 60 grader tilbage i strækket.
