Romanen starter virkelighedsnært og går så i det syrede, og muligvis er deltagerne i læseklubben lidt for naturvidenskabelige til at sætte pris på, at det er en tæt vævet sammenblanding af fakta og fiktion. Vi har med andre ord læst ‘Når vi ikke længere forstår verden’, som bringer en række særlige personer fra videnskabens historie og de ind i mellem vilde historier om videnskaben frem. De ‘ægte’ historier er vilde i sig selv, og derfor undrer vi os lidt over, hvorfor de skal blandes op med fabuleren over privatlivet.
Smuk oversættelse af Peter Adophsen, som har oversat med forståelse for fagsproget og sans for fysikken og matematikken.
Læsningen blev suppleret med at den tyskkyndige blandt os havde et par ældre værker med fra eget bibliotek, blandt andet brevveksling med Einstein. Meget fascinerende at læse, skønt at se lidt højtysk, og fra en tid, hvor fysiske breve var en gængs kommunikationsform.
Efter sommerferien læste vi bibliotekshistorie, Irene Vallejo / Evigheden i et siv. Udmærket, særligt den biblioteksuddannede havde en del genkendelsens glæde over fortællingerne om oldtidens biblioteksvæsen. Mig fik bogen til at finde Ovid frem (på dansk..).
Og, så har vi læst en ældre russer, Dostojevskij / Hvide nætter. Fin lille bog, kort historie og meget billeddannende. Vi forundres over omgangsformerne i det sene zar-rige.
I går var læseklubben samlet igen, efter at vi havde rykket et par gange aht. andre aftaler. Det var ikke nødvendigt at sørge for lang tid til bogen, som var Lianke Yan, Marv.
Denne lidt sarte læser synes den var god, men sine steder lidt ulækker, jeg blev dog nedstemt af de andre medlemmer. Uanset at jeg havde lyst at springe enkelte passager over tilslutter jeg mig de gode anmeldelser. Velskrevet, til tider humoristisk, kortroman om en familie i et kinesisk landområde, med stærke traditioner, overtro og landsbysladder. Fremragende fiktion, der i en kort form får illustreret en helt anden kultur, hvor familiemedlemmer går langt for familien og slægten.
Denne roman er uden politiske over- eller undertoner. Samme forfatters anden roman, ‘Lenins kys’ blev anbefalet af en af de andre læsere. Denne roman foregår i ca. samme geografiske område, med en lidt anden og mere politisk vinkel, humoristisk behandlet.
For nogle uger siden var læseklubben på besøg, hvor vi talte om Erika Fatlands Grænsen som desværre var og er aktuel læsning. Det er et omfattende værk, som det må være når det handler om turen rundt om verdens geografisk største land.
Vi holdt af bogen, og de ind i mellem blandede fortællinger. Der præsenteres mange og forskellige personer i en række nedslag, som hver illustrerer et element af naboskabet til det store land. Især denne læser er blevet meget fristet af tanken om at besøge Georgien, som beskrives som et yderst smukt land.
Varm anbefaling til fx sommerferielæsning. Uanset at det er en stor bog bliver hvert land behandlet for sig, og bogen kan læses i bidder. Findes ogs¨å som lydbog, hvis det foretrækkes.
Vi har læst en noget tids-atypisk roman, Fabrikanten af Willy-August Linnemann. Romanen er absolut konservativt anlagt, og det var anledning til nogen forbløffelse i læseklubben at den udkom i 1968. Det fornemmes ikke ved læsningen i sproget og holdningerne, der havde vi en klar fornemmelse af tiåret før.
Samtidig var der nogle ting i skildringen af det sønderjyske og området omkring Flensborg, vi vurderede som pudsige, fx at flere havde fundet det relevant at læse lidt på Mads Clausen og Danfoss. Det virkede som en stor inspirationskilde, kombineret med en forfatters sans for systematik (børn navngivet A.., B.., C.. etc.). Læsningen var en skærpelse af læsesansen og en øvelse i at formulere synspunkter om en tekst.
Mellem bedømmelse, kombineret med at boglytterne klagede over en lidt ældre og mindre lyttevenlig indlæsning.
Læseklubben prøver tit forfattere, der er ukendte for flertallet. Denne gang Olga Tokarczuk med romanen ‘Dagens hus, nattens hus’. Et tidligt værk i forfatterskabet, som efterfølgende har budt på både krimi og en større roman / samling mv.. Forfatteren har fået Nobel-prisen for Rejsende.
Dagens hus, nattens hus findes både som bog og lydbog. Jeg startede selv med lydbogen, men fandt papirbogen lettere at gå til. Der er mange brud og forskellige historier, som jeg finder lettere at orientere mig i på print end i lydbogen. Handler muligvis om øvelse, for de to andre og mere erfarne lydbogslyttere havde ‘læst’ som lydbog.
Romanen er mindst to spor, der flettes lidt sammen og suppleres af adskille små sidehistorier. Nogle tragi-komiske, andre pudsige. Området skildres tæt og livagtigt, med tråde tilbage til 2. verdenskrig og flytning af befolkninger. Fint skildret, fra et perspektiv for dem, der blev flyttet.
En anbefaling af en finurlig bog, fra et lidt ukendt sted i Europa. Tilsyneladende meget smukt! Samtidig en anbefaling af et forfatterskab med alvorlige emner, serveret med overskud og glimt i øjet. Men forvent ikke en sammenhængende episk fortælling.
Strømpeåret, hvor jeg har strikket 12 par som deltager i en samstrik, arrangeret af Maja / @jaffelaf via Instagram. De fleste kan findes under hashtag #strikdanskestrømpermedjaffelaf
Lidt broderi er det også blevet til, blandt andet med venstre hånd, mens min højre arm helede ovenpå et træls brud (februar). Med god hjælp af mit broderistativ fik jeg lavet kroppen på den søde musvit. Resten blev broderet efterfølgende, med almindelig brug af højre hånd.
Jeg har også leget med hos Ønskefeen hvor jeg har lavet et fup-broderi, dvs illusion af udklip. Efterfølgende er det omsat til pynt på en lille dåse, der pt. huser knappenåle. Sjovt at lave, og at lege med tryk og print, som supplement til broderiet.
Det bedste projekt jeg har strikket i år er dog en lækker bluse i hør, med lidt ærme, så den er fint anvendelig en stor del af året. Det er Barcelona, fra Isager, dog et Torhild Trydal-design.
Vasket og tørret Barcelona
Dejlig bluse som jeg har nydt at bruge i sommerhalvåret. Den fungerer også med en habitjakke over. Der er en del garn til overs (jeg var dog nødt til at købe et enkelt nøgle ekstra til kittet), så jeg spekulerer på en opfølgende t-shirt, i en eller anden intarsia-udgave.
Årets strikkegadget er mit nye krydsnøgleapparat, som er træ og dejligt solidt. Det er taget i brug og jeg glæder mig til mange års brug.
Læseklubben læser gerne nyere dansk litteratur, til sidste seance i 2021 havde vi valgt ‘Adam i Paradis’, som netop er dansk, udkommet i 2021 og er tidsmæssigt placeret i en ganske spændende periode i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet. Udgangspunktet er maleren Kristian Zahrtmann og i særdeleshed hans billede af Adam, der keder sig i Paradis.
Læseklubbens vurdering var moderat positiv, med lidt blandede vurderinger. Nogle havde lyttet, andre havde læst som e-bog. Min umiddelbare vurdering er, at komposition og form egner sig bedre som en fysisk bog eller e-bog end som lydbog, da der er en del ‘bilag’ og henvisninger til fx. samtidige diskussioner, politirapporter (vi kommer i omegnen af sædelighedssager). Det forestiller jeg mig kan forstyrre lytningen, hvor det i en klassisk læsning er lettere at orientere sig, fx hvornår man forholder sig til bilaget. De to lyttende var også blevet lidt overraskede over afslutningen på boget, som er i listeform. Det fungerede fint for mig og var et underholdende indslag, samt et dejligt konkret kig på en bedre middelklasseborgers status og tilværelse. Bogen forekommer at være tæt på sine kilder, og har trukket en del på fx breve og andet arkivmateriale. Vi havde gerne læst en mere sammenhængende fortælling, hvor forfatterens levende sprog havde fået lov at give en længere fortælling. Nu fik vi antydninger af historier, og en introduktion til en spændende karakter samt præsenteret nogle bipersoner, der sagtens kunne bære en selvstændig historie (fx Hjalmar).
En opsamling, for meget glædeligt er læseklubben kommet i gang igen. Det har været en lang pause,men vi er begyndt at mødes igen og det er så hyggeligt som det plejer at være.
Sommerudgaven: Tove-bevægelsen har også ramt læseklubben, hvor vi har læst ‘Barndom’. En kort og meget velskrevet beretning, som viser den suveræne forfatter. Blandt andet evnen til at gengive det tænksomme barns oplevelse og observationer, naturligt men usynligt efterredigeret at den voksne forfatter. Fremragende og enstemmigt vel modtaget.
Efterårsudgaven var nyere og også dansk, ‘Slugt’ om en ambitiøs og forvirret? ung fotograf. Der var mere blandet modtagelse, hvor to af os blev opfanget af bogen mens tredje læser var lidt mere forbeholden.
Sidste år havde Strikkeforskeren og jeg en aftale om et FYSISK kursus hos Ønskefeen – petit point, som desværre blev aflyst. Vi tog den virtuelle udgave sidste år, og for kursusgebyret for det oprindelige kursus har jeg fornøjelsen af at deltage i Tekstiltryk-kurset hos Mette og lige om lidt kommer også ‘Kom til orde’.
Fordelen! ved de virtuelle kurser er, at man ca. 14 dage før får en pakke med materialer og små pakker til de enkelte dele på kurset. Nogle kurser kan man klare med egne materialer, tekstiltrykket kræver en række bestemte materialer, så der er det en klar fordel at få kursuspakken. Det betyder at barnlige sjæle som undertegnede kan more sig med at pakke ud, og vende de små kursuspakker lidt rundt, samt line fx tekstilfarverne op. En fornøjelse i sig selv.
Vi er nået til del 2 – venetiansk illusionsbroderi, hvor der er et lille motiv med på et fint stykke hør (faktisk 2 stykker, udtryk for et realistisk forhold til sandsynligheden for at spilde eller tegne udenfor). Nedenfor har jeg været i gang med den tynde pensel og den sorte farve, på et gammelt, godt sugende håndklæde. Mærker fra del 1 ses – den blå plamage under vejledningen.
Behørigt spændt op med stifter, så jeg ikke af vanvare kommer til at fedte rundt med stof og pensler. Der er en lille bule foroven, som dog ikke er større, end at jeg tænker at den er dækket af kantsyningen. Nu tørrer det, og så kommer strygejernet på banen – det har heller ikke været meget brugt det sidste år. Jeg har lært et nyt begreb om strygefiksering, og det skal til inden der skal broderes. Men nu er den del overstået, der ikke er kompatibel med et kontor-skrivebord.
Her er del 1, tryk efter skabelon og en brugt skabelon, på et prøvestykke. Ret sjovt, og jeg har bestemt fået nogle ideer. Inkl. muligheden for at bruge fingrene, som jo er en fornøjelse, at stå og pladre med farve.
Men for at det ikke skal være lyv, så har Strikkeforskeren og jeg faktisk været på fysisk kursus. Vi greb chancen for et kursus på Koldinghus – og inden da en frokost på den Blå Bistro – med asparges, brisler og vildtragout. Respekt for serveringen, som var fremragende og noget, jeg aldrig selv var kommet på.
Vi så på korssting – frie og vilde, med Bettina Andersen. Der var tre emner på kurset – frie korssting, negativ form og korssting på vandopløseligt stramaj. Ovenfor har jeg kombineret de tre – for det tager sin tid, så det er resultatet af 3 timers workshop + en times tid hjemme. Der er nok til en god time endnu – og så skal der noget ind i midten for at imødekomme det fjerde aktuelle emne, nemlig lapning. Det bliver i høj grad synligt, at den lille rift bliver dækket og rammet ind. Det er en gammel og elsket skjorte, der får nyt liv, og jeg har mange flere planer for broderi på den.
God inspiration og et godt skub til at tage nye metoder og teknikker i brug, som jeg tænker der er meget fornøjelse i, samtidig med at der er basis for unikt tøj mm. Udstillingen af Dronningens Broderier var stærkt inspirerende som anvisning på, hvordan man går selv, og selv finder på, også når det er de traditionelle former. Herunder, at broderi kan placeres mange steder, skamler, stolesæder etc. – og tanken om en broderet aftentaske er da også tillokkende.
