Bloggen

Broderi – og lidt arm

Egentlig handler bloggen om håndarbejde, bøger og haveliv. Så lad os lige se:

Her er sørme en færdigbroderet musvit, efter kyndigt forlæg af Pelse Asboe for Fru Zippe. Nu er kræet klart til at blive skyllet op og monteret, tanken er, at det skal blive en del af en ny pose til håndarbejdsgrej.

En god del af værket er broderet med én og venstre hånd, hvor stoffet er placeret i en (solid) broderiramme med fod. Foden er beregnet til at man kan holde rammen fast med et ben (siddende på rammen), og så brodere frit.

Det tager naturligvis længere tid, men når man har en vinkelgips med sig, så gør det ikke noget – jeg havde ikke så travlt med mange ting i den periode.

Nu har jeg så kastet mig over et noget hengemt projekt, som har ligget påbegyndt i et år+ og godt kan komme til at tage lidt tid..

En serviet, fx til brødkurven. Lækker hvid hør og DMC-garn. Dvs. at det er vaskbart, og det er faktisk hørren, der er det mest sarte, ikke DMC-garnet. Det er vaskbart op til 60 grader.

Det er et ‘stop spild af tråd’-projekt fra Ønskefeen – købt på messe på et tidspunkt. Det bliver fint, og med mulighed for at prøve forskellige sting.

Arm #4

Træning, træning og igen. Mange varianter, med forskellige formål – at bøje armen, at strække armen og almindelig genopbygning af muskelmasse. Lige nu kan specielt albuen forekomme vældig skæv, og der er blå mærker på albuen, som har haft månedsdag. Der er ingen tvivl om at der mangler en del muskelmasse, som skal trænes frem, det kommer nok ikke af sig selv…

Det går fremad og her ca 2 måneder efter at gipsen kom af klarer jeg almindeligt toilette (inkl. diverse cremer i ansigtet) med den brækkede arm. Det sværeste pt er faktisk ting, der kræver tryk (armen på køkkenmaskinen) eller træk / skæren (at skære med kniv). Desuden har jeg været ved at lave mig en tennisalbue i min iver for at vende tilbage til normal, så der har været en uge med skåneaktivitet.

Arm #3

Gjorde det grundigt, så nu kan jeg vel kalde mig en tidlig udgave af en cyborg. I alt fald metalforstærket.

To måneder efter at gipsen kom af er den endnu ikke som ny, men fungerer i dagligdagen. Jeg bliver stadig hurtigere træt i dagligdagen, og der forekommer ømhed.

Grundlæggende er jeg imponeret af, hvor godt den er blevet sat sammen og hvor hurtigt jeg er kommet til at kunne bruge den. Så mangler de sidste ca. 30 grader i både stræk og bøj.

Arm #2

I gang med genoptræning for alvor, efter en uge med en blid start.

Formålet med genoptræning er jo grundlæggende at prøve at gøre noget, man ikke kan for nuværende, men med den hensigt at komme til at kunne det hurtigst muligt. Det giver ømhed i sener og væv, og af og til overvejelser, om det virkelig kan være sundt. Anyways, da jeg ikke har et lokalt røntgenapparat og derfor ikke kan tjekke, så gør jeg (nogenlunde) som der bliver sagt, så længe vi taler ømhed og ikke decideret smerte. Med lidt hjælp af alm. smertestillende midler, for at afhjælpe spændinger i skuldre etc., som næppe fremmer noget – heller ikke nattesøvnen.

Arm #2

Gips og nu forbinding er væk, og afslører et grundigt ar. Fra godt over til godt under albuen. Wow, det synes jeg er vildt. Taknemlig for hvad vores sundhedsvæsen kan, og at jeg ikke er forudbestemt til en stiv arm. Nu står det på genoptræning for at få de manglende ca 60 grader tilbage i strækket.

Grænseløse sting

I anledning af 100-års jubilæet for genforeningen har Trapholt inviteret til et kunstprojekt, Grænseløse sting. Projektet er ledet af Iben Høj, som både laver strikdesigns og kunst – her er det kunsten, der er i fokus. Jeg meldte mig, og har faktisk nået at gøre mine bidrag færdig, lidt skubbet til af den uventede isolering hjemme (jeg er ikke syg eller smittet, men arbejder hjemme og følger vejledningerne).

Projektet blev startet i januar, hvor der blev udleveret materialer. Jeg var kæk, og tog materiale til to stykker. Inspirationen er Dannebrog – farve og facon på de enkelte stykker. Derfor et langt smalt stykke – en del af det hvide i flaget, og et kvadratisk stykke – et af de røde felter. Meningen er, at alle de mange broderede stykker skal sys sammen til sidst. Det er også efter Ibens anvisning, at der ikke er hæftet ender. De skal give synlighed og luftighed til værket.

Herunder er det første stykke, hvor jeg har broderet over temaet grænser / grænseløs. Der er tre begrænsende symboler – pigtråd, en ‘stop’hånd og et stopskilt. Derefter de mere venlige temaer, med et hjerne, en hånd der viser vej samt et Dannebrog. Der er brugt en række forskellige broderitråde og forskellige sting, så der er stor variation i stykket. Grensting, kædesting, forsting, bayeux-sting (i hør!), kontursting og korssting.

P1040108

Nedenfor et stykke, der afslører, hvorfor Genforeningen betyder noget for mig. Ganske svagt kan man ane den gamle grænse, og der er tre små prikker nedenunder grænsen. Det symboliserer, hvor mine morforældre, og min mor er født. Dvs. jeg kunne have været halvt tysk. Så var der nok mange andre ting, der havde været anderledes, også. Den nye grænse er syet med forsting, for at symbolisere de åbne grænser i Europa – ret mærkværdigt, at lige netop i de dage, hvor jeg syede værket færdig, blev grænsen lukket. Midlertidigt.

Konturen af landet, også lidt syd for grænsen er syet med nedlagt syning. (mit favoritnavn på et sting). Als og Broager land voldte mig lidt besvær, da det er en ret kraftig tråd, der er syet med. Derfor valgte jeg en tyndere tråd til øerne i Vadehavet. Min signatur kan lige anes, den er broderet med tråd, som jeg har fundet i en kasse med tråd fra min mor og bedstemødre. Det øvrige tråd er udleveret af Trapholt.

P1040107

Ferniseringen bliver formodentlig i juni, hvor den skulle have været i maj. Jeg er spændt på at se, hvordan de mange, og meget forskellige bidrag bliver føjet sammen.

Vellykkede projekter

Hvor dejligt – at jeg nu kan blogge med billeder igen. Det giver perspektiv i disse tider med begrænset kontakt i den virkelige verden.

Sidste år blev blandt andet denne lækre sag færdig, en glimrende opskrift af Susie Haumann

Den hedder Straight Up – og navnet passer. Her strikket i Holst Supersoft samt Hjelholts 1-trådede mohair/uld. Oprindeligt planlagt som et projekt til at anvende et køb af Hjelholt-garnet, det endte så med at jeg måtte købe lidt ekstra, men samlet set er det et lagerprojekt – og et af de gode. Mohairblandingen giver lethed, med en mindre mængde løst fluff end blandingerne af silke og mohair. Strikket jf. opskriften, i str. S – jeg skulle nok lige have gjort ærmerne 2 cm kortere, men som det er nu klares det med et lille opsmøg, og er en herlig hyggetrøje. P1030992

Dejligt at være tilbage på bloggen, ud over bogindlæggene.

Oldtidskundskab genbesøgt

I Læseklubben har vi denne gang læst om græske guder og verdens skabelse, i Stephen Frys genfortælling (Mythos). Alle havde, helt eller delvist lyttet til den danske version af lydbogen, som er herligt indlæst (med en bemærkning om en forkølelse).

Alle var godt tilfredse med genopfriskningen af de gamle fortællinger. Der er i starten tendens til en lidt lang oplistning af større og mindre væsner, uhyrer og nymfer, men fordelen ved dette er, at der er en forklaring på alt. Fra græshopper til narcisser, stenformationer og Sahara.

Lidt længere henne i bogen bliver fortællingerne lidt længere og mere komplekse, særligt historien om Sisyfos var en fornøjelse. Det er en ret kreativ myte, hvor helten snyder døden til at låse sig selv fast med magiske håndjern, hvorefter døden lukkes inde i et skab. Og bagefter at blive tryllet en generation yngre for at passe til sin unge kone!