Det dejlige vejr i dag har givet tørt tøj på tørresnoren og en tidlig debut for havens pindsvin. Hulen eller hiet er blevet udvidet og efterisoleret.
I den lidt mindre charmerende ende af dyrelivet har vi også set den første flue.
Haveliv 2021-1
Bloggen
Vinter – og hvad deraf kan komme
Der var sne, og sol på vej. Mig med Kærestens vinterjakke, for at have plads til Klumpen aka min gipsbelagte højre arm, resultatet af at falde i det glatte føre. Nu øver jeg mig i venstrehåndsudgaven af dagliglivet, godt at der er selskab og god hjælp.
Grænseløse sting
I anledning af 100-års jubilæet for genforeningen har Trapholt inviteret til et kunstprojekt, Grænseløse sting. Projektet er ledet af Iben Høj, som både laver strikdesigns og kunst – her er det kunsten, der er i fokus. Jeg meldte mig, og har faktisk nået at gøre mine bidrag færdig, lidt skubbet til af den uventede isolering hjemme (jeg er ikke syg eller smittet, men arbejder hjemme og følger vejledningerne).
Projektet blev startet i januar, hvor der blev udleveret materialer. Jeg var kæk, og tog materiale til to stykker. Inspirationen er Dannebrog – farve og facon på de enkelte stykker. Derfor et langt smalt stykke – en del af det hvide i flaget, og et kvadratisk stykke – et af de røde felter. Meningen er, at alle de mange broderede stykker skal sys sammen til sidst. Det er også efter Ibens anvisning, at der ikke er hæftet ender. De skal give synlighed og luftighed til værket.
Herunder er det første stykke, hvor jeg har broderet over temaet grænser / grænseløs. Der er tre begrænsende symboler – pigtråd, en ‘stop’hånd og et stopskilt. Derefter de mere venlige temaer, med et hjerne, en hånd der viser vej samt et Dannebrog. Der er brugt en række forskellige broderitråde og forskellige sting, så der er stor variation i stykket. Grensting, kædesting, forsting, bayeux-sting (i hør!), kontursting og korssting.
Nedenfor et stykke, der afslører, hvorfor Genforeningen betyder noget for mig. Ganske svagt kan man ane den gamle grænse, og der er tre små prikker nedenunder grænsen. Det symboliserer, hvor mine morforældre, og min mor er født. Dvs. jeg kunne have været halvt tysk. Så var der nok mange andre ting, der havde været anderledes, også. Den nye grænse er syet med forsting, for at symbolisere de åbne grænser i Europa – ret mærkværdigt, at lige netop i de dage, hvor jeg syede værket færdig, blev grænsen lukket. Midlertidigt.
Konturen af landet, også lidt syd for grænsen er syet med nedlagt syning. (mit favoritnavn på et sting). Als og Broager land voldte mig lidt besvær, da det er en ret kraftig tråd, der er syet med. Derfor valgte jeg en tyndere tråd til øerne i Vadehavet. Min signatur kan lige anes, den er broderet med tråd, som jeg har fundet i en kasse med tråd fra min mor og bedstemødre. Det øvrige tråd er udleveret af Trapholt.
Ferniseringen bliver formodentlig i juni, hvor den skulle have været i maj. Jeg er spændt på at se, hvordan de mange, og meget forskellige bidrag bliver føjet sammen.
Vellykkede projekter
Hvor dejligt – at jeg nu kan blogge med billeder igen. Det giver perspektiv i disse tider med begrænset kontakt i den virkelige verden.
Sidste år blev blandt andet denne lækre sag færdig, en glimrende opskrift af Susie Haumann
Den hedder Straight Up – og navnet passer. Her strikket i Holst Supersoft samt Hjelholts 1-trådede mohair/uld. Oprindeligt planlagt som et projekt til at anvende et køb af Hjelholt-garnet, det endte så med at jeg måtte købe lidt ekstra, men samlet set er det et lagerprojekt – og et af de gode. Mohairblandingen giver lethed, med en mindre mængde løst fluff end blandingerne af silke og mohair. Strikket jf. opskriften, i str. S – jeg skulle nok lige have gjort ærmerne 2 cm kortere, men som det er nu klares det med et lille opsmøg, og er en herlig hyggetrøje. 
Dejligt at være tilbage på bloggen, ud over bogindlæggene.
Oldtidskundskab genbesøgt
I Læseklubben har vi denne gang læst om græske guder og verdens skabelse, i Stephen Frys genfortælling (Mythos). Alle havde, helt eller delvist lyttet til den danske version af lydbogen, som er herligt indlæst (med en bemærkning om en forkølelse).
Alle var godt tilfredse med genopfriskningen af de gamle fortællinger. Der er i starten tendens til en lidt lang oplistning af større og mindre væsner, uhyrer og nymfer, men fordelen ved dette er, at der er en forklaring på alt. Fra græshopper til narcisser, stenformationer og Sahara.
Lidt længere henne i bogen bliver fortællingerne lidt længere og mere komplekse, særligt historien om Sisyfos var en fornøjelse. Det er en ret kreativ myte, hvor helten snyder døden til at låse sig selv fast med magiske håndjern, hvorefter døden lukkes inde i et skab. Og bagefter at blive tryllet en generation yngre for at passe til sin unge kone!
Bevidst forbrug 2020
Vi morer os her i huset med at diskutere, om slidt tøj er udtryk for bevidst reduktion af forbrug og miljøbevidsthed, dovenskab (i forhold til at købe nyt og dermed kaste sig ud i forbrugerlivet på gågaden) eller måske en anelse økonomisk bevisthed / sparsommelighed. I alt fald så var vores køb af nyt tøj i 2019 ret lavt. 2018 lå lidt højere, blandt andet på grund af min runde fødselsdag. Baggrunden var mest af alt et fyldt klædeskab og et princip om ikke at smide tøj ud, der ikke er slidt op. Ergo – hvis der ikke går noget ud, kan der ikke komme noget nyt ind.
I den seneste udgave af Weekendavisen skriver Pernille Steensgaard om en målsætning om et år med ingen/få indkøb af ‘ting og sager’. Det rimer godt med foregående års begrænsning på nyt tøj, og selv om der blev slidt et par ting op sidste år, så er der langt til et gabende klædeskab for mit vedkommende. Det er heller ikke helt rigtigt at der ikke kommer nyt til, for egenproduceret beklædning (strik) har stadig adgang.
For 2020 prøver jeg derfor med en udvidelse – begrænset forbrug og at notere de ting ned jeg køber i en (tidligere indkøbt) notesbog. Købt som et af symbolerne på den måske håbløse trang til at organisere og systematiser, kombineret med glæden ved nye og smukke ting. Foreløbig er det lykkedes mig at overtale mig selv til at investere i 2 x 2 hovedpudebetræk ud fra et rationale om, at vi slider vores pudebetræk hurtigere end dynebetrækket. Så en levetidsforlængelse af sengetøjet?
2019 i håndarbejde – del 1
Et enkelt eksempel – for at se om det nu lader sig gøre at tilføje billeder. Det vil være stort.
Splitte mine bramsejl!
Til søs i den engelske kanal, med spanske og hollandske krigsskibe. Vi har læst en hollandsk historisk roman om Den Røde Løve, et efter tiden moderne krigsskib. Forfatteren er historiker og romanen er fyldt med detaljer om livet i by og til søs. Ingen af delene er for sarte sjæle, livet er hårdt, råt og uhygiejnisk.
Bogen er bedst på den historiske gengivelse, sproget lidt mindre. Godt underholdt og nærmest filmisk skåret, hvor mange scener er meget livagtigt og taktilt beskrevet.
Den spanske forbindelse
Pga en sommerbolig har vi forsøgt os med litteratur med afsæt i Spanien. Det blev til Det andalusiske hus, en roman med udgangspunkt i, da de kristne generobrede det sydlige Spanien. Cervantes var et smut forbi som figur i romanen, derudover måtte vi desværre erkende, at romaner fra den mellemøstlige kulturkreds ikke har været træffere for os. Lidt mismodig, tilbageskuende og lidt trist uden rigtig at gribe os.
Så, ikke dårlig, men heller ikke en medrivende fortælling.
Noget længere og tilsyneladende om fugle
En helt unik titel, som vi fik lyst til at se nærmere på i læseklubben. ’Svaner bliver ikke skilt’, som er bogen inden den belønnede Ar, begge af Audur Ava Olafsdottir (beklager manglende brug af islandske tegn).
Det er en udmærket og underholdende roman, som fortæller en let grotesk historie fra et ikke nærmere betegnet sted på den nordlige halvkugle. Island er det naturlige bud, bortset fra at der refereres til en breddegrad nord for Island. Dette siger måske mere om læseklubbens nørd-niveau end om romanen, i alt fald måtte vi have atlasset frem, for at vurdere geografien. Hvor mange småbyer med forskere i kaosteori (Floke) der findes på de kanter er et godt spørgsmål. Ikke alt skal tages helt bogstaveligt, historien om hustruen og moderen, der med kort varsel mister sin mand til en anden mand er fortalt med fuldt drøn og mange detaljer. Enkelte ender finder ikke plads i fortællingen, som man som læser bagefter kan sidde og fundere lidt over.
En klar anbefaling af en iderig forfatter, der gerne vil fortælle en historie. Hun har fået denne læser til at finde næste bog frem, Ar, som har noget af den samme tone. Herunder, at der maks. 30 minutter inde i lytningen er bragt to broderede puder ind i teksten. Broderede puder har nemlig også en vis birolle i den første bog, hvilket jo kan glæde en fritidsbrodøse.