Bloggen

Tysk klassiker – Thomas Mann

Tidlige fortællinger er en ganske omfattende samling af korte og længere stykker, fra 2-3 sider til længere fortællinger / lange noveller. Juvelen i denne samling er ‘Døden i Venedig’, som vi alle havde sikret os at få læst.

Teksterne er i den højlærde genre, oldtidskundskabspensum bliver genopfrisket, og der stilles krav til læseren. Tages efter min mening bedst i mindre doser, og er med den bemærkning absolut gode. Jeg var især imponeret af Døden i Venedig, som jeg finder velkomponeret, gennemskuer og alligevel solidarisk med hovedpersonen, så fortællingen på elegant måde og i et flot sprog både fortæller en historie om en umulig situation, giver plads til egne billeder, og maler et flot billede af badehotellet fra en svunden tid i Venedig.

Vi talte i læseklubben om, at det kunne være fascinerende at komme til Venedig udenfor sæsonen, hvis det tidspunkt findes, måske januar/februar, udenfor fejringen af fasten.

Labyrintisk læsning

I starten af august havde vi igen sat hinanden stævne i læseklubben. Bogen var denne gang en lidt anderledes roman. For det første bulgarsk, for det andet en labyrintisk fortælling, med referencer til Minotaurus og de gode gamle græske myter.

Vi læste Georgi Gospodinov, Melankoliens fysik. Velskrevet, ikke helt let læst, jf. det labyrintiske. Trådene i handlingen, personer og referencer til østblokken snor sig mellem hinanden, og kræver opmærksomhed af læseren. Begavet og løssluppen, sørgmunter, af og til morsom, men jeg synes personligt, at jeg havde svært ved at afkode forfatterens budskab.

Bestemt ikke en ligegyldig feel good bog, så en anbefaling herfra til eventyrlystne læsere.

En sokkemund, eller sokker på en anden måde

Ofte strikker jeg sokker oppefra og ned, helt almindeligt. Det gælder både de almindelige, med glat eller ribstrikket skaft, eller hvis der skal mønster til. Den facon passer fint til min fod. Til Kærestens fod sker det, at strømpen kommer til at sidde og bukle over vristen, hvor denne, anden metode faktisk fungerer udmærket og giver en lidt anden pasform. ‘Opfinderen’, Cat Bordhi, hævder, at denne metode vil give god pasform til alle, og den er samtidig lidt sjov.

Man starter med at strikke foden, og lave de individuelle udtagninger, afpasset efter højden af vristen på modtageren. Der, hvor der efterfølgende skal åbnes til anklen indsættes to ‘livliner’, som helt praktisk bruges til opsamling af masker efterfølgende. Der skal være en omgang mellem livlinerne, så de kan adskilles. Her har jeg trukket den midterste maske i omgangen mellem livliner op, og er klar til at klippe i den, så jeg kan åbne til anklen.

Her har jeg klippet, og pillet op. Der pilles op på tværs af hele oversiden, undtaget to masker i hver side, der ikke skal pilles op. Livlinen sidder stadig i. Rundpinden er fundet frem, og jeg er klar til at samle masker op. Det er Addi Turbo Lace, som er ret spidse, derfor bruger jeg bare den pind, jeg skal strikke videre med. Hvis jeg havde brugt pinde, som var mere runde i enderne ville jeg nok tage en pind et nr. mindre, for at gøre det lettere at samle maskerne op.

Det ligner ærligt talt et stor flab – en sokkemund.

Et voila, så er der samlet masker op, og jeg er klar til at strikke skaftet rundt. Nedefra, så jeg kan i dette tilfælde bare strikke til jeg ikke har mere garn. Livlinen sidder stadig i, ikke fordi den har praktisk betydning. Man kan svagt ane, at der i hver side er en (lang) løs tråd, fra oppilningen. Den må ikke klippes af, for så kan (vil) der komme huller. Jeg plejer at hæfte dem, mest af hensyn til brugeren, som ikke er begejstret for 10 cm lange tråde løst i strømpen.

Der er ikke lukket af i enden, ses med gult. Det er af hensyn til at kunne lave en korrektion af størrelsen for den sidste del af foden samt at det fysisk ikke ville være muligt. Der lukkes af i enden når skaftet er strikket og sokken kan prøves på. Hele forfoden kan prøves løbende, og skal prøves første gang, for at finde ud af, hvor der skal tages ud til vrist og hvor markeringen til ankel skal placeres.

Lidt fakta om modellen:

Garnet er Hjertegarns sokkegarn (alm. 4-trådet), som jeg synes er glimrende. Jeg bruger normalt 100 g til et par herrestrømper.

Pindene er 2,25 mm, 80 cm Addi Turbo Lace. Spidse og effektive.

Læseklubben – Annie Proulx

Denne gang har vi igen læst noveller, som er taknemligt emne til en læseklub, hvor vi af og til har travlt. Vi har læst Annie Proulx, Brokeback Mountain-samlingen. Mest pga titelnovellen, som medlæserne berømmede filmatiseringen af i høje vendinger, og som derfor kom med hjem, venligt udlånt af læsefællen, som har en særdeles velassorteret reol med film.

Denne gang havde vi gang i alle medier, film, papirbog, e-bog og lydbog. Novellesamlingen indeholder en række noveller, alle fra Wyoming, som forfatteren skildrer med indlevelse og en vis solidaritet, også med de af og til stivnakkede ranchere. Det er til dels en verden af i går, udkants-USA, som imidlertid ikke bare giver op. Engang var det nybyggeri og hårde naturvilkår, der gav kamp. Naturen er ikke blevet mere gunstig, og nu er det lave kødpriser, vegetarer og en uforstående omverden, rancheren er oppe i mod. Proulx kender og holder af kulturen, men viser også de svage sider.

Proulx er virkelig god til skildringer og dialog, hvor fx filmatiseringen af Brokeback Mountain ligger meget tæt op ad novellen.  Livet i Wyoming forekommer lidt barskt, man lever hårdt og vildt, med whisky og risiko for ulykker som en faktor. Nogle ulykker selvpåførte, da afstande kombineret med adfærd tilsyneladende fører til en del sprit- mm kørsel. Novellerne foregår i et tidsspænd der dækker fra ca. 1900 til nu, så der er både historier, der begynder i nybyggertiden / depressionen og historier fra nutiden. Nogle ydre faktorer ændrer sig, men menneskene ændrer sig (forbavsende) lidt.

Novellerne kan absolut anbefales, som et kig ind i Midtvesten / de nordlige ranchere. Hvor, det ikke er unormalt at kvinder kan ride og håndtere kvæg, men kønsroller stadig er ganske traditionelle.

Om tiderne og tidernes skiften

Læseklubben har læst ‘En ny tid’ af Ida Jessen. En relativt kort beretning om den unge friskolelærerinde, der pludselig er lægefrue, og lidt senere bliver enke. Hun finder ud af, at ‘alt er ordnet’, og der dukker et par overraskelser op. Nok også for enkemanden, i forhold til hans planer og tanker.

Vi fandt den fin og velskrevet, en bog som er relativt tidløs, og et par af os vil nok med interesse læse ægtemandens version. Dr. Bagges version er kommet, som en selvstændig efterfølger.

Kan absolut anbefales.

Tysk klassiker – Heine

Fordi vi forrige gang havde læst om gamle tyskere, havde vi til denne gang besluttet os for at læse noget af den ægte vare, en tysk klassiker. Valget faldt på Heine, og hans vinterrejse. Fysisk er det ikke et stort værk, men som et godt digt, tæt spækket med henvisninger og referencer. Herunder også progressive og revolutionære tanker, som bestemt var både underholdende og læseværdigt nu, mange år senere. De to af os læste den vist nyeste danske oversættelse, fra begyndelsen af 80’erne, mens den tredje tog værket på originalsproget. Bortset fra enkelte meget konkrete udtryk (hestepærer) er det et tilgængeligt tysk.

På trods af den korte form, så er der til hver af oplevelserne nogle korte og præcise billeder, herunder af, hvor pløret et af hertudgdømmerne var (havde det halve hertugdømme med under fodsålerne – enhver, der har gået i tung lerjord kender fornemmelsen). Vi var fornøjede med læsningen, spændvidden og smidigheden i sproget og ikke mindst opførelsen nedenfor. Dog forekommer Barbarossa at være noget gråsprængt.

Findes i hurtig og underholdende gengivelse her:

Strikkebilleder 2016

Forleden var der anledning til at bruge en smule solskin til at tage billeder af nogle af de færdige projekter fra sidste år.

Øksø-puden, med de sjove bobler og de fede farver. En publikumsfavorit, som har fået rigtig mange til at kommentere / mærke efter. Strik kan være næsten så kontaktskabende som en hundehvalp.

Habu textiles, kinesisk inspireret kort pullover. Strikket i papirgang og overraskende fed. Underspillet cool. Knapper fra Hong Kong, så i sandhed et internationalt projekt.

Dansk design – når jeg kigger i skabet, ligger der efterhånden en del Helga Isager-modeller. Den seneste, færdige, er denne Lemon. Der var næsten garn nok, det blev til 4 omgange i taljen frem for 6. Det lever jeg med.

Og et par sokker, Regia, ‘magic’, som bliver (næsten) identiske. Det afsløres lynhurtigt, hvis strikkefastheden svinger lidt, hvilket kostede en omstrikning af det ene skaft. Men nu er de der.

Samlet på året blev det til næsten 10 km garn, og en nedbringelse af garnlageret med 782 gram.

Den daglige gåtur

Hvis ikke vejret er alt for vådt, så går jeg. 2 gange dagligt, til og fra Amager, fra Københavns Hovedbanegård. Om morgenen går jeg gennem Glyptotekets baghave, med dejlige skulpturer. Tænkeren, og en moderfigur. Desuden er der alle de dejlige figurer på Glyptotekets bygning.

De tre af fire årstider er der mængder af blomster, lige nu er haven mest grøn. Men så er der udsigten fra Langebro. Og en gang i mellem er broen oppe.

Den første weekend i et nyt år


Så blev det 2017. Og her sys. Både broderi og andet, som det antydes. Det er et hemmeligt projekt, men modtageren læser så vidt jeg ved ikke min blog. 

Her læses også. Senest er jeg lige blevet færdig med ‘Augustus’ af John Williams. Varm anbefaling, den er lige så god som Stoner til at komme tæt på personerne, samtidig med at antikken i det hele taget bliver bragt tæt på. Uanset den tidsmæssige distance, har romertiden og kejserriget haft stor betydning, så både personer og tema er interessante. Jeg har læst den som papirbog, hvilket jeg tror er at foretrække, for at kunne navigere i brevformen og de romerske navne. 

Hav en god uge.