Kategori: Læseklub

Læseklubben har travlt, så denne gang er der også to bøger: Kvinder uden mænd samt Ellepigen Pif og 42 den tavse guru.

Den første er en moderne klassiker, fra 50’ernes Iran og fabulerende, men dog med jordforbindelse. Absolut anbefalelsesværdig.

Den anden er helt ny, af en af de forfattere, som jeg gerne læser. Peter Adolphsen skriver kort, fortættet og finurligt. Denne gang er der pakket to parallelle, fint udfoldede korte historier ind på 100 sider, som endda mødes til sidst. Også glimrende læsning.

Tiden flyver, men de næste to bøger i hvad Læseklubben har læst hører faktisk også sammen. Begge dele har med HC Andersen at gøre, den ene er en gendigtning af et værk og den anden er en parafrase over, hvad HCAs barndom og tidlige ungdom kunne have været.

Første værk er HCA Quarantaine Dagbog. Lige i dette tilfælde tror jeg at lydbogen havde en fordel, for med en fornem indlæsning af Henrik Kofoed, så blev det lidt ældre danske tilgængeligt. Det er ikke et omfangsrigt værk, og til gengæld ganske finurligt. Forfatteren er den belæste og litterære Harald Voetmann.

Forlægget er HCAs egen Fodrejse til Amager, og begge er vilde! Vi var ganske bjergtagne af fortællingen og rigdommen, så varm anbefaling til at følge HCAs genopståen i det covid-nedlukkede kjæreste Kjøbenhavn. I forlængelse af den forrige bog, med uendelige gentagelser af 17. november, så er der her tale om gammelt og nyt i en skøn blanding og med den let konfuse forfatter som hovedperson. Stærkt sekunderet af Tommelise. Varm anbefaling til en hurtigt læst/lyttet bog, som på én måde er meget afhængig af nutiden, og erfaringen med Covid-19-nedlukningen. Men dog, så vil jeg mene at den har så stor en kvalitet at den også holder, når vi har glemt eller fortrængt nedlukningen og alt dens væsen.

Andet værk er Jesper Wung-Sungs Hans Christian, nærmest frisk fra trykpressen. Den giver stemme til HCA fra tidlig barndom i O’ense til de første og svære år i København. Nutidig retskrivning og med en meget charmerende omslagsillustration af John Kenn Mortensen. Meget vellykket miks af to forfattere.

Fin fortælling fra en ikke så fjern fortid, om et talent og en person, der vil så meget, og går en del grueligt ondt igennem. Også en anbefaling fra læseklubben, med en realistisk og levende skildring af midt-18-tallets liv, når man ikke lige var født på den grønne gren.

Vi har læst bind 1 af forventet 7 af Solvej Balles Opmålingen af rumfang. Det er en ganske forunderlig historie, som fangede mig, og jeg har efterfølgende læst de tre næste og venter spændt på den sidst udgivne. Derefter kan jeg spændt vente, næsten som med de sidste bøger i Harry Potter-serien.

Medlæserne var knapt så optagede, men universet gav selvfølgelig anledning til diskussion. Det er også mærkeligt, at noget ‘hopper tilbage’ mens andet bruges op. Så i princippet tømmes verden, lidt efter lidt.

Bogen fik også mig til at tænke på Peter Adolphsens fortælling om verden der gik i loop, som dog har en lidt mere naturvidenskabelig karakter. Varm anbefaling fra mig.

Meget passende har vi læst en bog om ord; De glemte ords bog af Pip Williams. Fornøjelig bog, som efter min mening starter lidt langsomt, men sniger sig ind på læseren med levende og detaljerede skildringer af arbejdet med og omkring den store engelske encyklopædi. Og den begyndende kvindebevægelser, krydret med en tragedie i form af 1. verdenskrig.

Alle var godt underholdt også af det forhold, at mange i persongalleriet er historiske personer og bogen forekommer vel researchet. Fx den vigtige biperson, Professor Murray, som en af hovedreaktørerne, og dermed en central figur.

Igen et indlæg, der dækker 2 x læseklub.

Først kommer ‘Annas sang’, Benjamin Koppel. Vel modtaget, gode tidsbilleder, levende og detaljerede beskrivelser.

Dernæst har vi læst 11%, af Maren Uthaug. Den havde vi lidt sværere ved, og vi tror ikke helt at have forstået den. Kvindestyret, på en uigennemsigtig måde og enormt mange slanger.

Der mangler en opdatering, så her kommer for to gange.

Forrige gang havde vi læst / hørt ‘Jeg anerkender ikke jeres autoritet’ af Glenn Bech. Den fik gode anmeldelser, med en konstatering af at formatet nok egner sig bedst til en fysisk bog. Læseren var i alt fald lidt mere begejstret end lytterene. Bogen er en meget intens beretning om opvækst og det tidlige voksenliv, og i min vurdering en øjenåbner ind i en anden virkelighed end min. Lærerigt og interessant.

Denne gang har vi så besøgt en opvækst et andet sted i Danmark, hvor Sara Rahmeh i ‘Betonhjerter fortæller fra Blokken og fortæller med stor kærlighed til stedet og miljøet. Der er gedigne sladderhistorier og mange billeder, uden at lægge skjul på at der også er mørke sider og triste skæbner. Også en god fortælling og lærerig om et andet sted i Danmark.

Varme anbefalinger af begge – Glenn Bech har helt fortjent allerede fået meget opmærksomhed, hvor Betonhjerter er nyere og derfor ikke (endnu) har fået samme opmærksomhed.

Vi var enige om, at der var gang i historien, som stort set hele tiden var i hastig fremadskriden. Seneste bog i læseklubben er Vejen hjem af Jonas Eriksson.

Bogen handler om en ung mand, der på kort tid oplever store omvæltninger i sit liv og oplever både Guldkysten og Vestindien – på den tid, hvor der var sejlskib og slaver.

Nogle af detaljerne i bogen undrede mig lidt, og vi var enige om at slutningen var lidt sær, efter et dramatisk oplæg til slutningen. Underholdende og en fortælling om de knapt så gode gamle dage.

Absolut en af de bedste bøger vi har læst længe – Annie Ernaux’ værk Årene har været på menuen i læseklubben og med stor fornøjelse.

En varm anbefaling af et tidsbillede og smukt beskrevne små nedslag, som til sammen giver et fantastisk tidsbillede fra start 40’erne til 00’erne. Flot kombination af det personlige og det almene. Det personlige tager aldrig overhånd, men bruges til at skabe en nærværende og vedkommende fortælling, med flot udvalgte detaljer, som lige præcis giver fornemmelsen af tiden og miljøet. Der er mange referencer til Frankrig og franske fænomener, og det er ikke alle der umiddelbart kan afkodes som dansker uden særligt kendskab til Frankrig og dets moderne (populær)kultur. Det fungerer alligevel, og giver fornemmelsen af ægthed.

Varm anbefaling af værket, som har givet mig lyst til at læse yderligere af Ernaux

Efter sommerferien læste vi bibliotekshistorie, Irene Vallejo / Evigheden i et siv. Udmærket, særligt den biblioteksuddannede havde en del genkendelsens glæde over fortællingerne om oldtidens biblioteksvæsen. Mig fik bogen til at finde Ovid frem (på dansk..).

Og, så har vi læst en ældre russer, Dostojevskij / Hvide nætter. Fin lille bog, kort historie og meget billeddannende. Vi forundres over omgangsformerne i det sene zar-rige.