Lidt men godt

I går var læseklubben samlet igen, efter at vi havde rykket et par gange aht. andre aftaler. Det var ikke nødvendigt at sørge for lang tid til bogen, som var Lianke Yan, Marv.

Denne lidt sarte læser synes den var god, men sine steder lidt ulækker, jeg blev dog nedstemt af de andre medlemmer. Uanset at jeg havde lyst at springe enkelte passager over tilslutter jeg mig de gode anmeldelser. Velskrevet, til tider humoristisk, kortroman om en familie i et kinesisk landområde, med stærke traditioner, overtro og landsbysladder. Fremragende fiktion, der i en kort form får illustreret en helt anden kultur, hvor familiemedlemmer går langt for familien og slægten.

Denne roman er uden politiske over- eller undertoner. Samme forfatters anden roman, ‘Lenins kys’ blev anbefalet af en af de andre læsere. Denne roman foregår i ca. samme geografiske område, med en lidt anden og mere politisk vinkel, humoristisk behandlet.

Grænsen

For nogle uger siden var læseklubben på besøg, hvor vi talte om Erika Fatlands Grænsen som desværre var og er aktuel læsning. Det er et omfattende værk, som det må være når det handler om turen rundt om verdens geografisk største land.

Vi holdt af bogen, og de ind i mellem blandede fortællinger. Der præsenteres mange og forskellige personer i en række nedslag, som hver illustrerer et element af naboskabet til det store land. Især denne læser er blevet meget fristet af tanken om at besøge Georgien, som beskrives som et yderst smukt land.

Varm anbefaling til fx sommerferielæsning. Uanset at det er en stor bog bliver hvert land behandlet for sig, og bogen kan læses i bidder. Findes ogs¨å som lydbog, hvis det foretrækkes.

Et hjørne af Danmark

Vi har læst en noget tids-atypisk roman, Fabrikanten af Willy-August Linnemann. Romanen er absolut konservativt anlagt, og det var anledning til nogen forbløffelse i læseklubben at den udkom i 1968. Det fornemmes ikke ved læsningen i sproget og holdningerne, der havde vi en klar fornemmelse af tiåret før.

Samtidig var der nogle ting i skildringen af det sønderjyske og området omkring Flensborg, vi vurderede som pudsige, fx at flere havde fundet det relevant at læse lidt på Mads Clausen og Danfoss. Det virkede som en stor inspirationskilde, kombineret med en forfatters sans for systematik (børn navngivet A.., B.., C.. etc.). Læsningen var en skærpelse af læsesansen og en øvelse i at formulere synspunkter om en tekst.

Mellem bedømmelse, kombineret med at boglytterne klagede over en lidt ældre og mindre lyttevenlig indlæsning.

I en polsk udkant

Læseklubben prøver tit forfattere, der er ukendte for flertallet. Denne gang Olga Tokarczuk med romanen ‘Dagens hus, nattens hus’. Et tidligt værk i forfatterskabet, som efterfølgende har budt på både krimi og en større roman / samling mv.. Forfatteren har fået Nobel-prisen for Rejsende.

Dagens hus, nattens hus findes både som bog og lydbog. Jeg startede selv med lydbogen, men fandt papirbogen lettere at gå til. Der er mange brud og forskellige historier, som jeg finder lettere at orientere mig i på print end i lydbogen. Handler muligvis om øvelse, for de to andre og mere erfarne lydbogslyttere havde ‘læst’ som lydbog.

Romanen er mindst to spor, der flettes lidt sammen og suppleres af adskille små sidehistorier. Nogle tragi-komiske, andre pudsige. Området skildres tæt og livagtigt, med tråde tilbage til 2. verdenskrig og flytning af befolkninger. Fint skildret, fra et perspektiv for dem, der blev flyttet.

En anbefaling af en finurlig bog, fra et lidt ukendt sted i Europa. Tilsyneladende meget smukt! Samtidig en anbefaling af et forfatterskab med alvorlige emner, serveret med overskud og glimt i øjet. Men forvent ikke en sammenhængende episk fortælling.

Antydninger

Læseklubben læser gerne nyere dansk litteratur, til sidste seance i 2021 havde vi valgt ‘Adam i Paradis’, som netop er dansk, udkommet i 2021 og er tidsmæssigt placeret i en ganske spændende periode i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet. Udgangspunktet er maleren Kristian Zahrtmann og i særdeleshed hans billede af Adam, der keder sig i Paradis.

Læseklubbens vurdering var moderat positiv, med lidt blandede vurderinger. Nogle havde lyttet, andre havde læst som e-bog. Min umiddelbare vurdering er, at komposition og form egner sig bedre som en fysisk bog eller e-bog end som lydbog, da der er en del ‘bilag’ og henvisninger til fx. samtidige diskussioner, politirapporter (vi kommer i omegnen af sædelighedssager). Det forestiller jeg mig kan forstyrre lytningen, hvor det i en klassisk læsning er lettere at orientere sig, fx hvornår man forholder sig til bilaget. De to lyttende var også blevet lidt overraskede over afslutningen på boget, som er i listeform. Det fungerede fint for mig og var et underholdende indslag, samt et dejligt konkret kig på en bedre middelklasseborgers status og tilværelse. Bogen forekommer at være tæt på sine kilder, og har trukket en del på fx breve og andet arkivmateriale. Vi havde gerne læst en mere sammenhængende fortælling, hvor forfatterens levende sprog havde fået lov at give en længere fortælling. Nu fik vi antydninger af historier, og en introduktion til en spændende karakter samt præsenteret nogle bipersoner, der sagtens kunne bære en selvstændig historie (fx Hjalmar).

Genstart af læseklubben

En opsamling, for meget glædeligt er læseklubben kommet i gang igen. Det har været en lang pause,men vi er begyndt at mødes igen og det er så hyggeligt som det plejer at være.

Sommerudgaven: Tove-bevægelsen har også ramt læseklubben, hvor vi har læst ‘Barndom’. En kort og meget velskrevet beretning, som viser den suveræne forfatter. Blandt andet evnen til at gengive det tænksomme barns oplevelse og observationer, naturligt men usynligt efterredigeret at den voksne forfatter. Fremragende og enstemmigt vel modtaget.

Efterårsudgaven var nyere og også dansk, ‘Slugt’ om en ambitiøs og forvirret? ung fotograf. Der var mere blandet modtagelse, hvor to af os blev opfanget af bogen mens tredje læser var lidt mere forbeholden.

Oldtidskundskab genbesøgt

I Læseklubben har vi denne gang læst om græske guder og verdens skabelse, i Stephen Frys genfortælling (Mythos). Alle havde, helt eller delvist lyttet til den danske version af lydbogen, som er herligt indlæst (med en bemærkning om en forkølelse).

Alle var godt tilfredse med genopfriskningen af de gamle fortællinger. Der er i starten tendens til en lidt lang oplistning af større og mindre væsner, uhyrer og nymfer, men fordelen ved dette er, at der er en forklaring på alt. Fra græshopper til narcisser, stenformationer og Sahara.

Lidt længere henne i bogen bliver fortællingerne lidt længere og mere komplekse, særligt historien om Sisyfos var en fornøjelse. Det er en ret kreativ myte, hvor helten snyder døden til at låse sig selv fast med magiske håndjern, hvorefter døden lukkes inde i et skab. Og bagefter at blive tryllet en generation yngre for at passe til sin unge kone!

Splitte mine bramsejl!

Til søs i den engelske kanal, med spanske og hollandske krigsskibe. Vi har læst en hollandsk historisk roman om Den Røde Løve, et efter tiden moderne krigsskib. Forfatteren er historiker og romanen er fyldt med detaljer om livet i by og til søs. Ingen af delene er for sarte sjæle, livet er hårdt, råt og uhygiejnisk.

Bogen er bedst på den historiske gengivelse, sproget lidt mindre. Godt underholdt og nærmest filmisk skåret, hvor mange scener er meget livagtigt og taktilt beskrevet.

Noget længere og tilsyneladende om fugle

En helt unik titel, som vi fik lyst til at se nærmere på i læseklubben. ’Svaner bliver ikke skilt’, som er bogen inden den belønnede Ar, begge af Audur Ava Olafsdottir (beklager manglende brug af islandske tegn). 

Det er en udmærket og underholdende roman, som fortæller en let grotesk historie fra et ikke nærmere betegnet sted på den nordlige halvkugle. Island er det naturlige bud, bortset fra at der refereres til en breddegrad nord for Island. Dette siger måske mere om læseklubbens nørd-niveau end om romanen, i alt fald måtte vi have atlasset frem, for at vurdere geografien. Hvor mange småbyer med forskere i kaosteori (Floke) der findes på de kanter er et godt spørgsmål. Ikke alt skal tages helt bogstaveligt, historien om hustruen og moderen, der med kort varsel mister sin mand til en anden mand er fortalt med fuldt drøn og mange detaljer. Enkelte ender finder ikke plads i fortællingen, som man som læser bagefter kan sidde og fundere lidt over. 

En klar anbefaling af en iderig forfatter, der gerne vil fortælle en historie. Hun har fået denne læser til at finde næste bog frem, Ar, som har noget af den samme tone. Herunder, at der maks. 30 minutter inde i lytningen er bragt to broderede puder ind i teksten. Broderede puder har nemlig også en vis birolle i den første bog, hvilket jo kan glæde en fritidsbrodøse.

Ø

Rekordkort romantitel, som dækker over en relativt kort debut, af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Vi gik efter en nordisk roman, og fik vores ønske opfyldt, med en tur til Færøerne, og en fortælling om migranterne, der bar øerne med sig i livet i det sydlige, dvs. Danmark.
Stor anbefaling fra læseklubben. Vi antager, at romanen er baseret på egen historie, og forfatteren formår at gøre det til en generelt gyldig fortælling, med præcist og alligevel levende og illustrativt sprog. Det personlige giver præg, men er ikke tættere på end at det giver dybde og perspektiv i romanen, og gør den nærværende, med små nedslag.