Nyt i reolen

Seneste bog i læseklubben er nyudkommet og derfor blev den anskaffet til reolen. Heldigvis er det også en absolut læseværdig fortælling, som kan læses flere gange.

Vi har læst ‘Tingene’ af Majse Aymo-Boot, udkommet her i 2026 og var godt tilfredse med valget. Vi er tre forskellige læsere, hvor én (mig) læser fysiske bøger, mens de to andre primært lytter lydbøger. Måske formatet eller fortællingen egner sig en my bedre til læsning end lytning, jeg var nok mest begejstret for bogen. Meget fin fortælling om flere generationer, som fint illustrerer hvordan samfundet har forandret sig. Smukt sprog, varierende og interessant.

Den forunderlige tango

Læseklubben har læst Mr Saitos rejsebiograf af Annette Bjergfeldt. Lytterne i læseklubben fortæller om en lyttevenlig bog, som er en god fortælling (røverhistorie), som var god underholdning. Vi var derfor alle fornøjede med bogen og de mange påfund og omveje, og den kan anbefales som god afslapning, med god humor og menneskekærlighed.

For læseren af en fysisk bog var den let læst, og fortællingen holder let læseren til ilden, hvor man af nysgerrighed skal se, hvad der nu sker.

Realisme og natur

Vi har læst en ældre russer, Turgenjev, efter at have læst en varm anbefaling af En jægers optegnelser hos Knausgård. Og anbefalingen holder, det er en samling glimrende beskrivelser af russisk natur og livet på landet blandt bønder samt større og mindre godsejere.

Turgenjev er fremragende til at beskrive naturen, der er ikke ‘fugle’, men gæs, ænder, bekkasiner etc., hvor naturglæden og -kendskabet er tydeligt og flot formidlet. Samtidig er han en god iagttager af dagliglivet på landet, uanset om det er hos de allerfattigste, de livegne eller de mere eller mindre godt kørende godsejere. Bogen er en samling af afsluttede fortællinger, som kan læses helt individuelt, så bogens tykkelse / længde på lydbogen skal ikke afskrække nogen fra at nyde en historie eller to.

Turgenjev har efter pålidelig kilde været på pensum i den sovjettiske skole, hvad der desværre for forfatteren nok har kostet en læser eller to. Den realistiske beskrivelse af midt-1800-tallets Rusland gav et levende indtryk af landet, hvor bønder og landsbyer var ejede, hvor fattigdommen kunne være stor og hvor der var mange, der udnyttede bøndernes hårde arbejde.

En klassiker

Læseklubben var ude for et benspænd i februar, hvor jeg var forhindret i at forlade hjemmet en hel dag. Derfor var det først i denne weekend at vi blev samlet, for at vende verdenssituationen samt Jules Vernes Rejsen til jordens indre.

Vi fik læst lidt op på Jules Verne og litteraturen i midten af 1800-tallet, og vi konstaterede med fornøjelse at historien holdt – let at læse, med en hel del fakta om naturvidenskab, geografi mv. og så en ganske underholdende historie, der gakker ud på en herlig måde, i takt med at hovedpersonen kommer dybere under jorden.

Vi var med andre ord godt underholdt og fik et fint indblik i, hvordan Island blev oplevet for snart 200 år siden, samtidig med at vi fik opfrisket de på den tid nye geologiske tidsaldre – som vist er blevet lidt revideret siden. En anbefaling herfra.

Mangel på punktummer?

Læseklubben har været forbi en ældre Nobelpristager, Jose Saramago, for at læse en ganske finurlig bog om hvad der kunne ske, hvis døden en dag udeblev. Romanen falder i to dele, hvor første del beskriver forbløffelsen og komplikationerne ved de mange tæt på døde og anden del går over til relationen mellem døden (skrives med lille d i romanen) og dén, der snyder og ikke dør så ungt som planlagt.

Som overskriften antyder, så er der meget få punktummer i romanen, hvor det af og til nærmest er nødvendigt at læse højt (for sig selv) for at hitte rede i replikskiftet. Sprogligt er den elegant, godt skrevet og ideen er sjov. Dog efter min mening sjovest i anden del. To af tre havde læst det hele, den tredje var gået lidt død i de lange sætninger.

Før Island

Læseklubben læste for næsten præcist et år siden en røverhistorie fra Island. Vi var alle godt tilfredse med bogen, og da vi skulle finde en ny bog og så på nyere dansk litteratur kom vi forbi Hanne Højgaard Viemoses HHV, Frshwn. Velskrevet, og fra lydbogslytterne forlyder det, også veloplæst, med god udtale af det islandske og fuld gas på, når der i bogen er hjemmegjorte sangtekster og sange. Det var jeg personligt lidt spændt på at høre om.

Bogen har en mørk og tung side, og leger med hvad der er forfatterens egne oplevelser – det er svært at vide, også pga forfatterens metakommentarer i starten og i afslutningen. Den tog lidt tid at læse for mig på grund af de voldsomme situationer, som er vældig levende beskrevet.

Vi har en anbefaling af romanen, som godt skrevet og fortalt, og bedst i sidste halvdel.

Anmeldelse i Information

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/01/hanne-hoejgaard-viemoses-nye-roman-ubaerligt-barsk

Vi læser digte

En ny digtsamling af Peter Laugesen, og første gang i lang tid at alle i læseklubben sad med en fysisk bog.

Det var en fornøjelig afveksling at læse digte, og Morgensange kunne læses som et strejf af tristhed og visheden om alderdom, med referencer til tidligere litteratur og gamle, nogle endda afdøde venner. Der er også humor, kærlighed og glæden ved detaljerne i samlingen, som bedst læses sammenhængende, i alt fald for en start.

Dejlig afveksling og fin samling, hvad der heldigvis også er andre, der synes. https://lyrikere.dk/2025/04/25/sange-fra-alderens-vaerksted/

God læselyst!

Læseklubben har mødt AI

Efter en kort pause har læseklubben været samlet igen. Denne gang var vi en tur om det østjyske, hvor vi har læst Svend Åge Madsen og Esbens fire liv

Bogen er flydende og relativt let læst. Der er en del referencer til tidligere Madsen-værker og der er proppet flere historier ind i den ikke så lange roman. Nogle af dem kan derfor godt føles lidt uudfoldede i romanen. Hovedhistorien er yderst relevant og aktuel, og beskrevet med en fin tilgang og, for mig, interessant vinkel. Nogle af sidehistorierne er måske lidt mere spekulative, fx at ‘Jesus’ dukker op på et tidspunkt. Men ok – det er tættere på hvordan nogen bruger chatbots end måske godt er. Alle havde læst, og vi kom blandt andet til at mindes da vi sidst læste Peter Adolphsen.

Historisk og (lidt) moderne

Hurra for Vejle Bibliotek, for at have en original udgave af Tom Kristensens Livets Arabesk på hylden (i magasinet). Tænk at låne en bog, der er udkommet i 1921, med den tids indbinding, stavemåde og tegnsætning. Det er da skønt, og giver en ekstra dimension i læsningen.

Anledningen var seneste træf i læseklubben, hvor vi havde valgt Kristensens første roman som tema. Sjovt nok var den ikke som lydbog, det tror jeg faktisk ellers at den vil være velegnet til, så vi havde fået fat i den som (e-)bog. Min i originalt tryk, en anden i 1:1 genoptryk, dog uden læderindbindingen og den sidste som e-bog.

Når jeg siger lidt moderne er det fordi romanen på mange måder afspejler sin tid, mellemkrigstiden med alt dens opbrud, fest, farver (mange farver) og fattigdom. Der er gang i fortællingen og Kristensen er god til at beskrive ting, steder og situationer. Stort set alle personer er vældig tørstige, i forfatterens ungdommelige livsappetit. Kvinderne er desværre stort set uden selvstændig personlighed, men mændene spænder vidt fra lægen Baumann, der som den ene hovedperson har en nærmest stålsat deroute og med adskillelige bipersoner. Jeg kan desværre ikke det københavnske persongalleri omkring 1920 godt nok til at afgøre, om nogen skulle være modelleret over virkelige personer. Andre af personerne må være noget konstruerede, som den gale munk, Johannes.

Som tidsbillede og bevis på, hvor vildt der blev skrevet for 100 år siden er den god, og i grænselandet mellem samtidsroman, med et stænk af kontrafaktisk historie (revolutionen kommer til København).