Læseklubben har læst ‘En ny tid’ af Ida Jessen. En relativt kort beretning om den unge friskolelærerinde, der pludselig er lægefrue, og lidt senere bliver enke. Hun finder ud af, at ‘alt er ordnet’, og der dukker et par overraskelser op. Nok også for enkemanden, i forhold til hans planer og tanker.
Vi fandt den fin og velskrevet, en bog som er relativt tidløs, og et par af os vil nok med interesse læse ægtemandens version. Dr. Bagges version er kommet, som en selvstændig efterfølger.
Fordi vi forrige gang havde læst om gamle tyskere, havde vi til denne gang besluttet os for at læse noget af den ægte vare, en tysk klassiker. Valget faldt på Heine, og hans vinterrejse. Fysisk er det ikke et stort værk, men som et godt digt, tæt spækket med henvisninger og referencer. Herunder også progressive og revolutionære tanker, som bestemt var både underholdende og læseværdigt nu, mange år senere. De to af os læste den vist nyeste danske oversættelse, fra begyndelsen af 80’erne, mens den tredje tog værket på originalsproget. Bortset fra enkelte meget konkrete udtryk (hestepærer) er det et tilgængeligt tysk.
På trods af den korte form, så er der til hver af oplevelserne nogle korte og præcise billeder, herunder af, hvor pløret et af hertudgdømmerne var (havde det halve hertugdømme med under fodsålerne – enhver, der har gået i tung lerjord kender fornemmelsen). Vi var fornøjede med læsningen, spændvidden og smidigheden i sproget og ikke mindst opførelsen nedenfor. Dog forekommer Barbarossa at være noget gråsprængt.
