Læseklubben har været i Florida, med orkidesamlere på jagt i sumpe efter spøgelsesorkideer (ja, den findes). The Orchid Thief var ok, uden at være rigtig interessant og litterært ikke overbevisende. Forfatteren, Susan Orleans, er journalist, hvilket afspejles i den ret faktamættede tekst, som absolut er fyldt med sjove og pudsige fakta, inkl. det historiske tilbageblik. Hun kan skrive en fortælling med fremdrift, men vi blev aldrig rigtig fangede.
Kategori: Bøger
Og en ældre sag
Inden isbjørnen læste vi ‘Kejser Hadrians erindringer’ af Marguerite Yourcenar. Denne var der interessant nok delte meninger om, jeg er meget begejstret, en var ok/middel for bogen og den sidste af hos havde svært ved at forholde sig til historien. For midt vedkommende var det dels en læsning, der bragte minder om Hadrians Mur i Skotland og den sorte port i Trier frem, dels en del af den historie, som jeg med mellemrum læser. Romanen fik mig derfor til at læse SPQR af Mary Beard, som er en meget tyk historiebog. Det er et sidespor, og romanen er en fiktiv selvbiografi, skrevet af en af de (tilsyneladende) mere vellykkede kejsere, historisk og menneskeligt. Med en imponerende litteraturliste, på adskillige sprog. Jeg havde stor fornøjelse af eftertænksomheden, filosofien / overvejelserne og verdensanskuelserne og et forsøg på indblik i, hvordan datidens mægtigste mand kunne have tænkt, handlet og vurderet sine omgivelser.
En snurrig historie
Senest har vi læst En isbjørns erindringer af Yoko Tawada. Vi blev tiltrukket af introduktionen og læseklubben læser gerne andet end hovedstrømmen af engelske/amerikanske forfattere.
Vores fælles vurdering er, at det var en morsom, relativt let læst bog, med en del humor og snurrige indfald. Vi havde tilsammen læst den på tre forskellige medier, fysisk bog, lydbog og e-bog. Da fortællerstemmen skifter flere gange undervejs havde i alt fald lydbogslæseren et par situationer undervejs, hvor det ville have været rart at kunne blade lidt frem eller tilbage. Men det gik.
Historien er baseret på tre generationer af isbjørne, den sidste i rækken er Knut, som har en del sprogligt morsomme observationer. Historien placerer sig smukt i mellemkategorien, hvor alle havde læst og var tilfredse, uden at vi var helt oppe og ringe over fortællingen.
Gammel dansk
Retteligen norsk, faktisk, men den gang var Norge og Danmark ét rige.
Læseklubben har læst breve, dvs. de første 81 af Holbergs Epistler. Epistlerne kommer vidt omkring, en del er teologisk orienterede, men der er også både om bier, omgang med bønder, en oplysningstidens børne-katekismus, som er så let at selv bønderbørn kan begribe den på en dag osv.
Vi havde glæde af adskillige fyndord og fornemme sætninger, som har overlevet tidens tand. Nænsomt moderniseret, og bestemt ikke stærkt moderniseret, i en dejlig udgave af Holbergs samlede værker. Selv om ikke alt var snapse er konklusionen at Læseklubben, og jeg, er fan af den gamle!
Kan anbefales, gerne i papirudgave, hvor det er muligt at springe særligt nørdede teologiske epistler over, og glædes over den fornuftsbaserede tilgang.
Jeg forbliver eders etc.
Læseklubben, opdatering
Well – jeg har været lukket ude fra bloggen i et stykke tid, fordi der har været et angreb. Utroligt.
I mellemtiden har læseklubben været samlet to gange.
Først til læsning af Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien, som vi alle var begejstrede for, interessant, utroligt ud over hvad man ville have fundet troværdigt i en fiktion og med mange detaljer. Til den seance havde jeg medbragt Vandkunstens smukke optryk af Niebuhrs egen beretning, som var interessant i sammenligning.
Derefter har vi læst finsk – Luftspejling 38. Kjell Westö har fået en pris for romanen, som er velskrevet, sammenhængende komponeret og absolut interessant. Måske lidt tung at komme i gang med, for os, der ikke har Finlands interne opgør mellem røde og hvide present, hvilket også gør at vi tænker at være gået glip af nogle af de lokale referencer og kontekst. På sin vis er bogen også forstemmende – at det kan gå så galt (igen) på trods af den viden som alle havde, men ikke anerkender.
Udmærket bog, som også er omtalt på Litteratursiden
Stærk fortælling fra USAs sydstater
Sidste læseklub i 2017 var i starten af december og vi havde fundet en relativt ny roman, Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead. Fremragende roman, som lige skulle i gang, men derefter var en meget visuel, fabulerende og, viste det sig, noget underdrevet fortælling om den forfærdelige behandling af sorte i USA før den amerikanske borgerkrig.
Formodentligt er hovedpersonen inspireret af Harriet Tubmann, som tilsyneladende var en særdeles bemærkelsesværdig person, og hvis historie overgår fiktionen.
Vi var glade for romanen, både historien og sprogligt, og regner med at den bliver filmatiseret på et tidspunkt. Personligt vil jeg nok ikke se den, da der er nogle ganske barske scener, som nok desværre ikke er overdrevne.
Varm anbefaling, dog ikke hyggelæsning, og en stærk opvågning i forhold til Onkel Toms hytte og andre, let idylliserende skildringer af slavetiden.
Tysk klassiker – Thomas Mann
Tidlige fortællinger er en ganske omfattende samling af korte og længere stykker, fra 2-3 sider til længere fortællinger / lange noveller. Juvelen i denne samling er ‘Døden i Venedig’, som vi alle havde sikret os at få læst.
Teksterne er i den højlærde genre, oldtidskundskabspensum bliver genopfrisket, og der stilles krav til læseren. Tages efter min mening bedst i mindre doser, og er med den bemærkning absolut gode. Jeg var især imponeret af Døden i Venedig, som jeg finder velkomponeret, gennemskuer og alligevel solidarisk med hovedpersonen, så fortællingen på elegant måde og i et flot sprog både fortæller en historie om en umulig situation, giver plads til egne billeder, og maler et flot billede af badehotellet fra en svunden tid i Venedig.
Vi talte i læseklubben om, at det kunne være fascinerende at komme til Venedig udenfor sæsonen, hvis det tidspunkt findes, måske januar/februar, udenfor fejringen af fasten.
Læseklubben – Annie Proulx
Denne gang har vi igen læst noveller, som er taknemligt emne til en læseklub, hvor vi af og til har travlt. Vi har læst Annie Proulx, Brokeback Mountain-samlingen. Mest pga titelnovellen, som medlæserne berømmede filmatiseringen af i høje vendinger, og som derfor kom med hjem, venligt udlånt af læsefællen, som har en særdeles velassorteret reol med film.
Denne gang havde vi gang i alle medier, film, papirbog, e-bog og lydbog. Novellesamlingen indeholder en række noveller, alle fra Wyoming, som forfatteren skildrer med indlevelse og en vis solidaritet, også med de af og til stivnakkede ranchere. Det er til dels en verden af i går, udkants-USA, som imidlertid ikke bare giver op. Engang var det nybyggeri og hårde naturvilkår, der gav kamp. Naturen er ikke blevet mere gunstig, og nu er det lave kødpriser, vegetarer og en uforstående omverden, rancheren er oppe i mod. Proulx kender og holder af kulturen, men viser også de svage sider.
Proulx er virkelig god til skildringer og dialog, hvor fx filmatiseringen af Brokeback Mountain ligger meget tæt op ad novellen. Livet i Wyoming forekommer lidt barskt, man lever hårdt og vildt, med whisky og risiko for ulykker som en faktor. Nogle ulykker selvpåførte, da afstande kombineret med adfærd tilsyneladende fører til en del sprit- mm kørsel. Novellerne foregår i et tidsspænd der dækker fra ca. 1900 til nu, så der er både historier, der begynder i nybyggertiden / depressionen og historier fra nutiden. Nogle ydre faktorer ændrer sig, men menneskene ændrer sig (forbavsende) lidt.
Novellerne kan absolut anbefales, som et kig ind i Midtvesten / de nordlige ranchere. Hvor, det ikke er unormalt at kvinder kan ride og håndtere kvæg, men kønsroller stadig er ganske traditionelle.
Om tiderne og tidernes skiften
Læseklubben har læst ‘En ny tid’ af Ida Jessen. En relativt kort beretning om den unge friskolelærerinde, der pludselig er lægefrue, og lidt senere bliver enke. Hun finder ud af, at ‘alt er ordnet’, og der dukker et par overraskelser op. Nok også for enkemanden, i forhold til hans planer og tanker.
Vi fandt den fin og velskrevet, en bog som er relativt tidløs, og et par af os vil nok med interesse læse ægtemandens version. Dr. Bagges version er kommet, som en selvstændig efterfølger.
Kan absolut anbefales.
Tysk klassiker – Heine
Fordi vi forrige gang havde læst om gamle tyskere, havde vi til denne gang besluttet os for at læse noget af den ægte vare, en tysk klassiker. Valget faldt på Heine, og hans vinterrejse. Fysisk er det ikke et stort værk, men som et godt digt, tæt spækket med henvisninger og referencer. Herunder også progressive og revolutionære tanker, som bestemt var både underholdende og læseværdigt nu, mange år senere. De to af os læste den vist nyeste danske oversættelse, fra begyndelsen af 80’erne, mens den tredje tog værket på originalsproget. Bortset fra enkelte meget konkrete udtryk (hestepærer) er det et tilgængeligt tysk.
På trods af den korte form, så er der til hver af oplevelserne nogle korte og præcise billeder, herunder af, hvor pløret et af hertudgdømmerne var (havde det halve hertugdømme med under fodsålerne – enhver, der har gået i tung lerjord kender fornemmelsen). Vi var fornøjede med læsningen, spændvidden og smidigheden i sproget og ikke mindst opførelsen nedenfor. Dog forekommer Barbarossa at være noget gråsprængt.
Findes i hurtig og underholdende gengivelse her: