På tur

Begejstring smitter, så da jeg havde oplevet REGAN Vest, så skulle resten af husstanden have samme oplevelse. Turen gik derfor mod nord. Nogen med en billet, andre med hund, hundesnor og vandrestøvler.

Det er et flot og nyt museum, der falder smukt ind i landskabet og med et udtryk, der hænger fint sammen med den alvorlige baggrund, den kolde krig.

Her indgangspartiet, i efterårsløvet.

Os med vandrestøvlerne fik en rigtig fin tur. Der er en kort sti, som fører rundt til nogle af de få ydre kendetegn på det kæmpe anlæg, der ligger langt under bakken.

Den længere sti, i forlængelse af museumsstien fører til kalkminer og kilder. Naturen er fantastisk smuk i det bakkede og kildefyldte terræn, her ses det klare vand forhåbentlig tydeligt – eller netop ikke, men der er en opstemning af efterårsfarvede blade, som står smukt og klart.

Det var perfekt vejr at gå i, ikke for varmt, ikke for koldt og kun en smule støvregn. Efter vandringen fortsatte vi til Aalborg, som er en glimrende restaurantby, og vi fik en glimrende middag, mens andre måtte nøjes med hotellets hundekurv.

Årets langtur

Vi glædede os og var lidt spændte på den sene sommerferie / tidlige efterårsferie i år. Turen gik til Sydfrankrig, i vores bil, dvs. elbil. Strit var med, naturligvis.

Det lidt skæve tidspunkt var efter nøje planlægning, og bedste gæt på, hvornår det ville være varmt nok til at en cykeltur ville være rar og lun, men ikke kogende. Det lykkedes langs Canal Midi, og en varm anbefaling til området og tidspunktet. Morgenerne var lidt kølige, eftermiddagene til gengæld godt varme, så dagsetaper på 40-50 km og start ca kl. 8 var perfekt. Det gav mulighed for hundegalop på starten af dagen, og at cykelturen sluttede inden det blev for varmt.

Der går en cykelrute næsten hele vejen langs kanalen, meget grus og af lidt varierende beskaffenhed. Gode dæk anbefales. På turen var der en del gensyn med kanalbåde, og mindelser til en dejlig ferie for efterhånden mange år siden.

Vi cyklede fra lidt syd for Toulouse til Agde, så vi sluttede ved Middelhavet, hvor Strit fandt sin øde ø.

Det var første rigtige langtur med elbil, som gik over al forventning. Både i Tyskland og Frankrig var det mange ladestationer og ok til at finde med hjælp af bilens kort og apps. Marked og priser er endnu lidt umodent, så forberedelse hjemmefra med et-to abonnementer og tilhørende RFID-kort kan anbefales, samt at man ikke kører helt til ladegrænsen. Det forekommer at en station ikke virker.

Selve kørslen gik fint, med en lidt lavere gennemsnitshastighed end i vores unge langfartsdage, og lidt flere pauser. Det gav tid til hundeluftning og måltider, og at det ikke var helt så anspændt at køre. Længste dagsstræk var 1200 km, det vil jeg kalde godkendt.