Brødnoter #2

Surdejene har haft ferie, i 0-graders skuffen, da fodermesteren (hende her) var fraværende næsten to uger. Derfor fik de hver en god madpakke i den sidste fodring, og derefter sat på ekstra lavt blus i den kølige skuffe, mens vi andre tog sydpå.

Vel hjemme igen var det lidt spændende, om mug og uønskede bakterier havde taget overhånd, om en eller begge var gået til af sult, eller der var sket andre mellemstore uheld, som ville forstyrre brødforsyningen her i huset ind til en ny surdej var blevet skabt. Men heldigvis, en skuffelse, der ikke gik i opfyldelse, begge havde overlevet, rugsurdejen i mistænkelig god form, og begge har været brugt igen, med gode resultater. Så herligt at have fundet en måde til at håndtere en mellemlang pause på.

Brødnoter

Vi har to surdeje boende, en hvede og en rug og bager jævnligt både brød/boller og rugbrød. Det lyse brød enten efter en æltefri opskrift, oprindeligt fra Meyers, eller en helt surdejsbaseret fra Vejles nu lukkede brødmand.

Normalt skal brødet efter den æltefri opskrift stå til hævning et par timer inden det sættes i køleskabet. Forleden glemte jeg dejen inden vi tog på tur, så da vi kom hjem var dejen helt overhævet – heldigvis var det foregået i en rigeligt stor skål. Det var jo ærgerligt, specielt da det var vores morgenmad få timer senere, der var på spil, så dejen fik 2-3 spsk fuldkornsmel og blev rørt igennem, hvorefter den røg på køl.

Resultatet 8 timer senere var udmærkede boller, og det var alene på skorpen, at dobbelthævningen kunne anes. Jeg havde frygtet en overgæret eller syrnet smag, men det skete ikke.

Sommersyltning

Køkkenhaven og omliggende træer er godt i gang, den årlige overvældelse med forskellige slags bær. Vi har ribs, solbær, stikkelsbær og kirsebær. Jordbærrene er stort set færdige, der kan findes et enkelt bær eller to.

Lige nu er solsyltningen af kirsebær i gang, den blev sat i gang for en uge siden, og nu er der virkelig sket noget. De skal stå et par uger endnu, og det meste af sukkeret skal gerne opløses.

Opskriften er enkel, hele sorte syltekirsebær lægges i et glas med sukker, glasset skal have tætsluttende låg. Lige dele kirsebær og sukker, efter vægt. Når sukkeret smelter og samtidig trækker væde ud af bærrene falder det lidt sammen, så glasset kan fyldes op fra starten. Stilles ude, i solen i ca tre uger, hvor der først dannes saft, og derefter skal sukkeret i bunden gerne opløses. Bærrene skrumper naturligt lidt ved behandlingen, og det giver en stærk kirsebær/mandelsmag samt noget lækker saft.

Væv, farver i aktion

Der er meget godt hør i Sverige, på et tidspunkt købte jeg en hel del på gode tilbud hos Växbo Lin, og nu er tiden kommet til at sætte noget af det i spil på væven.

Det bliver til dækkeservietter, var tanken, suppleret af en enkelt dobbelt dækkeserviet eller ‘dinner for two’, dvs en dækkeserviet, der når hen over bordet. En stor del af vævning er at regne, og efter mine beregninger passer det med 13 rapporter + kant, dvs symmetri med den pink i midten. Foreløbig er jeg nået den første rapport, og det gule er afslutningen af den foregående dækkeserviet.

Trenden er to-trådet hør i natur og det meste af islættet bliver 12/1 hør i de mange glade farver. De mørkere og mere diskrete farver må vente til et andet projekt. Opsætningen er genbrug fra tidligere

Stille weekend, igen

Det har været en ualmindelig lang uge, med rekonvalescens og almindelig sløjhed. Jeg har ikke holdt vinterferie, så der var en enkelt tur til København i kalenderen, men måtte flere dage kaste håndklædet i ringen og lægge mig med rester af influenza og forkølelse.

Samtidig har det været gråt og koldt, som begrænser mulighederne for tøjtørring og til gengæld giver uanede muligheder for motion i form af snerydning. Det bliver ikke min yndlingsmotion.

Fredag lysnede det lidt, hvor solen kiggede frem hen på eftermiddagen sammen med et par gæster på sygebesøg. Det var fint med besøg. Lørdag brugte vi solskinnet til en tur til fjorden, Strit og mig til fods, mens kæresten tog sin første biltur, for at teste formen. Nogenlunde.

Fjorden var smuk og blank, der var lidt is i kanten. Sol og sne er en skøn kombination.

Der havde været flere vinterbadere i, men vi springer over.

I stedet syede jeg lidt mere søm sammen på mit igangværede sy- og strikkeprojekt, med en masse rester af grønt (og lidt gult og gråt). Det er snart færdigt, og jeg er spændt på at se værket, når det har fået en kærlig iblødsætning og blokning. Det er efter Manchuriet fra The Map Collection / Helga Isager.

Vores nye familiemedlem

Vi fik en hund 1. januar – da var han lille. Det er en ruhåret krohmforländer og en helt almindelig størrelse brændekurv. De stykker der ligger midt i kurven måler ca 30 cm.

Han er nu godt 5 måneder og blevet noget større, samt mere ruhåret.

Utroligt hvad der kan ske på lidt over 3 måneder.