Stille weekend, igen

Det har været en ualmindelig lang uge, med rekonvalescens og almindelig sløjhed. Jeg har ikke holdt vinterferie, så der var en enkelt tur til København i kalenderen, men måtte flere dage kaste håndklædet i ringen og lægge mig med rester af influenza og forkølelse.

Samtidig har det været gråt og koldt, som begrænser mulighederne for tøjtørring og til gengæld giver uanede muligheder for motion i form af snerydning. Det bliver ikke min yndlingsmotion.

Fredag lysnede det lidt, hvor solen kiggede frem hen på eftermiddagen sammen med et par gæster på sygebesøg. Det var fint med besøg. Lørdag brugte vi solskinnet til en tur til fjorden, Strit og mig til fods, mens kæresten tog sin første biltur, for at teste formen. Nogenlunde.

Fjorden var smuk og blank, der var lidt is i kanten. Sol og sne er en skøn kombination.

Der havde været flere vinterbadere i, men vi springer over.

I stedet syede jeg lidt mere søm sammen på mit igangværede sy- og strikkeprojekt, med en masse rester af grønt (og lidt gult og gråt). Det er snart færdigt, og jeg er spændt på at se værket, når det har fået en kærlig iblødsætning og blokning. Det er efter Manchuriet fra The Map Collection / Helga Isager.

Vores nye familiemedlem

Vi fik en hund 1. januar – da var han lille. Det er en ruhåret krohmforländer og en helt almindelig størrelse brændekurv. De stykker der ligger midt i kurven måler ca 30 cm.

Han er nu godt 5 måneder og blevet noget større, samt mere ruhåret.

Utroligt hvad der kan ske på lidt over 3 måneder.