Kategori: HundenStrit

På tur

Begejstring smitter, så da jeg havde oplevet REGAN Vest, så skulle resten af husstanden have samme oplevelse. Turen gik derfor mod nord. Nogen med en billet, andre med hund, hundesnor og vandrestøvler.

Det er et flot og nyt museum, der falder smukt ind i landskabet og med et udtryk, der hænger fint sammen med den alvorlige baggrund, den kolde krig.

Her indgangspartiet, i efterårsløvet.

Os med vandrestøvlerne fik en rigtig fin tur. Der er en kort sti, som fører rundt til nogle af de få ydre kendetegn på det kæmpe anlæg, der ligger langt under bakken.

Den længere sti, i forlængelse af museumsstien fører til kalkminer og kilder. Naturen er fantastisk smuk i det bakkede og kildefyldte terræn, her ses det klare vand forhåbentlig tydeligt – eller netop ikke, men der er en opstemning af efterårsfarvede blade, som står smukt og klart.

Det var perfekt vejr at gå i, ikke for varmt, ikke for koldt og kun en smule støvregn. Efter vandringen fortsatte vi til Aalborg, som er en glimrende restaurantby, og vi fik en glimrende middag, mens andre måtte nøjes med hotellets hundekurv.

Årets langtur

Vi glædede os og var lidt spændte på den sene sommerferie / tidlige efterårsferie i år. Turen gik til Sydfrankrig, i vores bil, dvs. elbil. Strit var med, naturligvis.

Det lidt skæve tidspunkt var efter nøje planlægning, og bedste gæt på, hvornår det ville være varmt nok til at en cykeltur ville være rar og lun, men ikke kogende. Det lykkedes langs Canal Midi, og en varm anbefaling til området og tidspunktet. Morgenerne var lidt kølige, eftermiddagene til gengæld godt varme, så dagsetaper på 40-50 km og start ca kl. 8 var perfekt. Det gav mulighed for hundegalop på starten af dagen, og at cykelturen sluttede inden det blev for varmt.

Der går en cykelrute næsten hele vejen langs kanalen, meget grus og af lidt varierende beskaffenhed. Gode dæk anbefales. På turen var der en del gensyn med kanalbåde, og mindelser til en dejlig ferie for efterhånden mange år siden.

Vi cyklede fra lidt syd for Toulouse til Agde, så vi sluttede ved Middelhavet, hvor Strit fandt sin øde ø.

Det var første rigtige langtur med elbil, som gik over al forventning. Både i Tyskland og Frankrig var det mange ladestationer og ok til at finde med hjælp af bilens kort og apps. Marked og priser er endnu lidt umodent, så forberedelse hjemmefra med et-to abonnementer og tilhørende RFID-kort kan anbefales, samt at man ikke kører helt til ladegrænsen. Det forekommer at en station ikke virker.

Selve kørslen gik fint, med en lidt lavere gennemsnitshastighed end i vores unge langfartsdage, og lidt flere pauser. Det gav tid til hundeluftning og måltider, og at det ikke var helt så anspændt at køre. Længste dagsstræk var 1200 km, det vil jeg kalde godkendt.

En stor væv

Håndarbejdet har taget nye højder og her et år efter en samlet opstilling af alle materialer er jeg nu den glade ejer af en endnu større væv.

En gammel Lervadvæv, stor og tung nok til tæpper og to meter i vævebredden. Den har også mange flere skafter og tramper end forrige væv, så der er mange muligheder her.

Første projekt er blevet bommet, og her med hjælp fra diverse småvægte, som forberedelse på de større bredder. Ordforrådet er blevet udvidet, så der nu er tale om, hvordan vi får konstrueret en pådragningsknægt. Det her er dog i en mere overskuelig bredde og skal blive til dækkeservietter.

Tekniske data:

Trend i Nialin 22/2, 440 tråde og ca 4½ m lang. Glemte at få den vejet.

Opsætningen er en 5-punkts satin i drejl (dvs 2 x 5 tramper og tilsvarende skafter). Jeg tænker at tilføje at bruge 2 tramper til at lave en lærredsbinding til kanter etc. Kammen er 8 rit/cm.

Islættet bliver også Nialin (jeg har en del røde rester, der gerne skal bruges.

Den triste afsked med guffer

Leverpostej, skinkestrimler og madrester. Strit har fået suppleret og varieret sine KEDELIGE* hundepiller med diverse forskellige typer af guf, men ak, det er slut nu.

Der var et par advarselssignaler, i form af blod i urinen og så kunne han nærmest ikke tisse længere. Den første dag blev han tjekket, taget prøver og skyllet igennem, dag to blev det til en operation på grund af en mængde grus / nyresten i blæren. Nedenfor ligger rekonvalescenten lidt fortumlet i sin kurv, som i anledningen er kommet med op i stuen.

Det var en værre historie, og efterspillet er, at det er en arvelig tilbøjelighed til at udvikle en bestemt type grus, som forhåbentlig! kan holdes nede med specialfoder. Men madrester, særligt de proteinholdige, er fortid.

Selve operationen er gået fint, han er en ung, sund og stærk hund. Så det med at holde sig i ro er lidt en udfordring. Han er også, på dag 2, begyndt at lege med sit legetøj igen, nedenfor i sin smarte anti-slikke_på_såret dragt og hvor han nyder at ligge på den aflagte topmadras. Den turkis ting er Flodhest, som er ved at blive sat på plads.

Nu er vi spændte på, hvor godt det lykkes at holde produktionen af nyresten i ave, så vi forhåbentlig kan undgå de her udrykninger og gerne også undgå flere operationer.

* Til nu har alle hundepiller vist sig at være kedelige efter 2-3 dage, så ingen nævnt, ingen glemt, og vist mere et karakteristika ved hunden.

PS og den store ting i baggrunden er slagbordet på min nye, gamle væv. Mere om den.