Vellykkede projekter

Hvor dejligt – at jeg nu kan blogge med billeder igen. Det giver perspektiv i disse tider med begrænset kontakt i den virkelige verden.

Sidste år blev blandt andet denne lækre sag færdig, en glimrende opskrift af Susie Haumann

Den hedder Straight Up – og navnet passer. Her strikket i Holst Supersoft samt Hjelholts 1-trådede mohair/uld. Oprindeligt planlagt som et projekt til at anvende et køb af Hjelholt-garnet, det endte så med at jeg måtte købe lidt ekstra, men samlet set er det et lagerprojekt – og et af de gode. Mohairblandingen giver lethed, med en mindre mængde løst fluff end blandingerne af silke og mohair. Strikket jf. opskriften, i str. S – jeg skulle nok lige have gjort ærmerne 2 cm kortere, men som det er nu klares det med et lille opsmøg, og er en herlig hyggetrøje. P1030992

Dejligt at være tilbage på bloggen, ud over bogindlæggene.

Oldtidskundskab genbesøgt

I Læseklubben har vi denne gang læst om græske guder og verdens skabelse, i Stephen Frys genfortælling (Mythos). Alle havde, helt eller delvist lyttet til den danske version af lydbogen, som er herligt indlæst (med en bemærkning om en forkølelse).

Alle var godt tilfredse med genopfriskningen af de gamle fortællinger. Der er i starten tendens til en lidt lang oplistning af større og mindre væsner, uhyrer og nymfer, men fordelen ved dette er, at der er en forklaring på alt. Fra græshopper til narcisser, stenformationer og Sahara.

Lidt længere henne i bogen bliver fortællingerne lidt længere og mere komplekse, særligt historien om Sisyfos var en fornøjelse. Det er en ret kreativ myte, hvor helten snyder døden til at låse sig selv fast med magiske håndjern, hvorefter døden lukkes inde i et skab. Og bagefter at blive tryllet en generation yngre for at passe til sin unge kone!

Den spanske forbindelse

Pga en sommerbolig har vi forsøgt os med litteratur med afsæt i Spanien. Det blev til Det andalusiske hus, en roman med udgangspunkt i, da de kristne generobrede det sydlige Spanien. Cervantes var et smut forbi som figur i romanen, derudover måtte vi desværre erkende, at romaner fra den mellemøstlige kulturkreds ikke har været træffere for os. Lidt mismodig, tilbageskuende og lidt trist uden rigtig at gribe os.

Så, ikke dårlig, men heller ikke en medrivende fortælling.

Den forunderlige samlerverden

Læseklubben har været i Florida, med orkidesamlere på jagt i sumpe efter spøgelsesorkideer (ja, den findes). The Orchid Thief var ok, uden at være rigtig interessant og litterært ikke overbevisende. Forfatteren, Susan Orleans, er journalist, hvilket afspejles i den ret faktamættede tekst, som absolut er fyldt med sjove og pudsige fakta, inkl. det historiske tilbageblik. Hun kan skrive en fortælling med fremdrift, men vi blev aldrig rigtig fangede.

FO En designer-sag

Længe siden, og der er da et par FOer siden sidste opdatering.
Denne er en ny yndling – en sommerlig bluse af en dansk tekstilkunsthåndværker, Iben Høj

Iben har designet for KitCouture, som er ret ny på designfronten, med en blanding af kendte og nye designere. Mange spændende ting og en meget moderne formidling, ikke mindst. Lækkert med den vinkel, en ny tilgang til at sælge håndarbejde.

Fakta:

Lyø bluse str. small i natur/rosa

Materiale: 160 g Alpaca (Indiecita fra Filcolana) og 40 g mohair/silke (Tilia, også Filcolana)

Pinde: 4,5 mm (Knitpro 80 cm)

Ændringer: Ingen tilsigtede, men jeg missede 2 masker i bredden i starten, så hele værket er blevet 2 masker mindre i højden. Blusen strikkes på tværs. Da jeg ikke er højere end jeg er, så er det kun en fordel.

Hot / not: Smuk og anderledes bluse. Vil være let at give lidt større halsudskæring, for- og bagstykke er ens. I praksis glider skuldersømmen lidt frem, så der bliver en større udskæring foran end bagpå. Let og luftig, så fin som forårsbluse, alpacaen gør at jeg nok vil tænke to gange i 25 graders varme, men modellen er løst siddende og let, så den holder til lunt vejr.

Læseklubben, opdatering

Well – jeg har været lukket ude fra bloggen i et stykke tid, fordi der har været et angreb. Utroligt.

I mellemtiden har læseklubben været samlet to gange.

Først til læsning af Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien, som vi alle var begejstrede for, interessant, utroligt ud over hvad man ville have fundet troværdigt i en fiktion og med mange detaljer. Til den seance havde jeg medbragt Vandkunstens smukke optryk af Niebuhrs egen beretning, som var interessant i sammenligning.

Derefter har vi læst finsk – Luftspejling 38. Kjell Westö har fået en pris for romanen, som er velskrevet, sammenhængende komponeret og absolut interessant. Måske lidt tung at komme i gang med, for os, der ikke har Finlands interne opgør mellem røde og hvide present, hvilket også gør at vi tænker at være gået glip af nogle af de lokale referencer og kontekst. På sin vis er bogen også forstemmende – at det kan gå så galt (igen) på trods af den viden som alle havde, men ikke anerkender.

Udmærket bog, som også er omtalt på Litteratursiden

Labyrintisk læsning

I starten af august havde vi igen sat hinanden stævne i læseklubben. Bogen var denne gang en lidt anderledes roman. For det første bulgarsk, for det andet en labyrintisk fortælling, med referencer til Minotaurus og de gode gamle græske myter.

Vi læste Georgi Gospodinov, Melankoliens fysik. Velskrevet, ikke helt let læst, jf. det labyrintiske. Trådene i handlingen, personer og referencer til østblokken snor sig mellem hinanden, og kræver opmærksomhed af læseren. Begavet og løssluppen, sørgmunter, af og til morsom, men jeg synes personligt, at jeg havde svært ved at afkode forfatterens budskab.

Bestemt ikke en ligegyldig feel good bog, så en anbefaling herfra til eventyrlystne læsere.