Jeg trængte til lidt sjov og spændende strik, til afveksling fra en glatstrikket cardigan, hvor der godt nok skal strikkes knaphuller, og der kommer nogle fremhævede masker, på et tidspunkt. Lige nu er det ideelt bilstrik.
Derfor, og i anledning af #socktober, som også virker på dansk #soktober fandt jeg en ældre samling af opskrifter frem, tyndt strømpegarn og stålpindene for at gå i gang med et par af de lidt mere avancerede strømper.
Der er både lace og snoninger, og jeg havde godt nok ikke tjekket opskriften inden, for jeg havde fundet en opskrift, der forventede to snoningspinde – det skal nu være lyv, så jeg nøjes med én og lidt flytten rundt på maskerne.
Mønsteret er Eunice og som det næsten kan ses, så har jeg cookieAs bog. Blev lidt overrasket over, hvor gammel den er. Jeg strikker med 3-trådet strømpegarn, helt almindeligt hvidt og på 2,25 mm stålpinde. Kombinationen er ret vellykket og jeg ser frem til det færdige værk. Ikke sikkert, at det bliver i oktober, men de er korte i skaftet, så det skrider relativt hurtigt frem.
Bogen og mønsteret er ca 15 år gamle.. uha, hvor tiden går.
Efter en stribe dækkeservietter, hvor det næsten lykkedes at bruge det røde bomuld/hør op er turen kommet til en mere kompliceret opsætning, i alt fald målt på sølning og trampemønster. Det giver også et meget fint mønster, som ses ganske tydeligt her, hvor de sidste stumper af rød tråd er brugt som islæt.
Vævningen holder næsten samme tæthed i højde og bredde, på væven. Det kan ændre sig lidt når det bliver klippet ned og efterbehandlet (vasket). Det første stykke er vævet med samme farve i trend og islæt, og er naturligt noget svært at se og fotografere. Diskret og elegant håber jeg på i det endelige resultat. Efter det røde kommer nogle forskellige farver, for at se hvordan mørke og lyse farver kommer til at spille med mønsteret.
Der er 8 skafter og 8 tramper i brug, og en ophængning for at hjælpe væveren i at huske mønsteret – for det er altså ikke lige noget, jeg lærer udenad. Men sjovt at prøve.
Alt får en ende, og det gælder også en trend på en væv. Den første trend på den store væv er brugt op. Her det sidste stykke, som blev brugt til at afprøve en helt konsistent trampning over et længere stykke. Når dækkeservietterne er vaskede og strøgne vil det kunne ses, at der er blevet eksperimenteret. Herunder med to forskellige opbindinger, så nu har jeg også prøvet at skifte opbinding på et igangværende projekt.
En gang for flere år siden bestemte jeg mig til at lave en trend med 2 x 100 g bomuldsgarn, hvid og blå. Det blev vævet op med garn fra en anden portion bomuld og tilsammen blev det til et stykke stof på ca 70 cm og et par meter i længden. Mønsteret er fra en af mine gamle vævebøger og vævningen gik som jeg husker det ganske fint.
Stoffet har så ligget rigtig længe, inden det på et tidspunkt blev draperet på ginen, og så hang det ellers der et års tid.
Men nu, denne påske, er der sket noget, og stoffet er blevet omsat til en kjole. Den er i princippet færdig. Mangler en opskylning og strygning, men der er sømmet og lagt op, og længden er helt fin. Heldigt, for der er virkelig ikke meget stof klippet fra.
Den har lommer!
Forlægget er noget mere figursyet, og kræver lynlås for at komme af og på. Derfor er der også lynlås i ryggen på denne, men pt er den så løs i snittet at den kan gå af og på uden at aktivere lynlåsen. Derfor er juryen ude til votering, om kjolen skal være lidt mere kropsnær, eller om lynlåsen skal pilles af igen, da den buler en del. Beslutninger, beslutninger. Lige pt er jeg mest lidt høj over lommerne, og at jeg har lavet et stykke brugbart tøj ud af et stykke håndvævet stof, og med næsten ingen spild af stof.
Håndarbejdet har taget nye højder og her et år efter en samlet opstilling af alle materialer er jeg nu den glade ejer af en endnu større væv.
En gammel Lervadvæv, stor og tung nok til tæpper og to meter i vævebredden. Den har også mange flere skafter og tramper end forrige væv, så der er mange muligheder her.
Første projekt er blevet bommet, og her med hjælp fra diverse småvægte, som forberedelse på de større bredder. Ordforrådet er blevet udvidet, så der nu er tale om, hvordan vi får konstrueret en pådragningsknægt. Det her er dog i en mere overskuelig bredde og skal blive til dækkeservietter.
Tekniske data:
Trend i Nialin 22/2, 440 tråde og ca 4½ m lang. Glemte at få den vejet.
Opsætningen er en 5-punkts satin i drejl (dvs 2 x 5 tramper og tilsvarende skafter). Jeg tænker at tilføje at bruge 2 tramper til at lave en lærredsbinding til kanter etc. Kammen er 8 rit/cm.
Islættet bliver også Nialin (jeg har en del røde rester, der gerne skal bruges.
Pink Floyd har på et af deres tidlige covers et billede, hvor alt bandets gear er stillet frem til skue. Det fylder en del, men kan dog rummes i en enkelt turbus.
Det har inspireret ‘nogen’ her på matriklen til, at der skulle tages et tilsvarende billede af de håndarbejdsrelaterede redskaber og materiale. Det bliver til en del, som det ses her.
Det er rok, garnvinde, vægt, krydsnøgleapparat, væv, strikkepinde, broderirammer, symaskine, trendbord, gine,… og så videre.
Der er til mange gode timers hobby her, og så var det en glimrende anledning til at få sorteret og lagt på plads. Det tog som tid!
Strømpeåret, hvor jeg har strikket 12 par som deltager i en samstrik, arrangeret af Maja / @jaffelaf via Instagram. De fleste kan findes under hashtag #strikdanskestrømpermedjaffelaf
Lidt broderi er det også blevet til, blandt andet med venstre hånd, mens min højre arm helede ovenpå et træls brud (februar). Med god hjælp af mit broderistativ fik jeg lavet kroppen på den søde musvit. Resten blev broderet efterfølgende, med almindelig brug af højre hånd.
Jeg har også leget med hos Ønskefeen hvor jeg har lavet et fup-broderi, dvs illusion af udklip. Efterfølgende er det omsat til pynt på en lille dåse, der pt. huser knappenåle. Sjovt at lave, og at lege med tryk og print, som supplement til broderiet.
Det bedste projekt jeg har strikket i år er dog en lækker bluse i hør, med lidt ærme, så den er fint anvendelig en stor del af året. Det er Barcelona, fra Isager, dog et Torhild Trydal-design.
Vasket og tørret Barcelona
Dejlig bluse som jeg har nydt at bruge i sommerhalvåret. Den fungerer også med en habitjakke over. Der er en del garn til overs (jeg var dog nødt til at købe et enkelt nøgle ekstra til kittet), så jeg spekulerer på en opfølgende t-shirt, i en eller anden intarsia-udgave.
Årets strikkegadget er mit nye krydsnøgleapparat, som er træ og dejligt solidt. Det er taget i brug og jeg glæder mig til mange års brug.
Sidste år havde Strikkeforskeren og jeg en aftale om et FYSISK kursus hos Ønskefeen – petit point, som desværre blev aflyst. Vi tog den virtuelle udgave sidste år, og for kursusgebyret for det oprindelige kursus har jeg fornøjelsen af at deltage i Tekstiltryk-kurset hos Mette og lige om lidt kommer også ‘Kom til orde’.
Fordelen! ved de virtuelle kurser er, at man ca. 14 dage før får en pakke med materialer og små pakker til de enkelte dele på kurset. Nogle kurser kan man klare med egne materialer, tekstiltrykket kræver en række bestemte materialer, så der er det en klar fordel at få kursuspakken. Det betyder at barnlige sjæle som undertegnede kan more sig med at pakke ud, og vende de små kursuspakker lidt rundt, samt line fx tekstilfarverne op. En fornøjelse i sig selv.
Vi er nået til del 2 – venetiansk illusionsbroderi, hvor der er et lille motiv med på et fint stykke hør (faktisk 2 stykker, udtryk for et realistisk forhold til sandsynligheden for at spilde eller tegne udenfor). Nedenfor har jeg været i gang med den tynde pensel og den sorte farve, på et gammelt, godt sugende håndklæde. Mærker fra del 1 ses – den blå plamage under vejledningen.
Behørigt spændt op med stifter, så jeg ikke af vanvare kommer til at fedte rundt med stof og pensler. Der er en lille bule foroven, som dog ikke er større, end at jeg tænker at den er dækket af kantsyningen. Nu tørrer det, og så kommer strygejernet på banen – det har heller ikke været meget brugt det sidste år. Jeg har lært et nyt begreb om strygefiksering, og det skal til inden der skal broderes. Men nu er den del overstået, der ikke er kompatibel med et kontor-skrivebord.
Her er del 1, tryk efter skabelon og en brugt skabelon, på et prøvestykke. Ret sjovt, og jeg har bestemt fået nogle ideer. Inkl. muligheden for at bruge fingrene, som jo er en fornøjelse, at stå og pladre med farve.
Men for at det ikke skal være lyv, så har Strikkeforskeren og jeg faktisk været på fysisk kursus. Vi greb chancen for et kursus på Koldinghus – og inden da en frokost på den Blå Bistro – med asparges, brisler og vildtragout. Respekt for serveringen, som var fremragende og noget, jeg aldrig selv var kommet på.
Vi så på korssting – frie og vilde, med Bettina Andersen. Der var tre emner på kurset – frie korssting, negativ form og korssting på vandopløseligt stramaj. Ovenfor har jeg kombineret de tre – for det tager sin tid, så det er resultatet af 3 timers workshop + en times tid hjemme. Der er nok til en god time endnu – og så skal der noget ind i midten for at imødekomme det fjerde aktuelle emne, nemlig lapning. Det bliver i høj grad synligt, at den lille rift bliver dækket og rammet ind. Det er en gammel og elsket skjorte, der får nyt liv, og jeg har mange flere planer for broderi på den.
God inspiration og et godt skub til at tage nye metoder og teknikker i brug, som jeg tænker der er meget fornøjelse i, samtidig med at der er basis for unikt tøj mm. Udstillingen af Dronningens Broderier var stærkt inspirerende som anvisning på, hvordan man går selv, og selv finder på, også når det er de traditionelle former. Herunder, at broderi kan placeres mange steder, skamler, stolesæder etc. – og tanken om en broderet aftentaske er da også tillokkende.
Egentlig handler bloggen om håndarbejde, bøger og haveliv. Så lad os lige se:
Her er sørme en færdigbroderet musvit, efter kyndigt forlæg af Pelse Asboe for Fru Zippe. Nu er kræet klart til at blive skyllet op og monteret, tanken er, at det skal blive en del af en ny pose til håndarbejdsgrej.
En god del af værket er broderet med én og venstre hånd, hvor stoffet er placeret i en (solid) broderiramme med fod. Foden er beregnet til at man kan holde rammen fast med et ben (siddende på rammen), og så brodere frit.
Det tager naturligvis længere tid, men når man har en vinkelgips med sig, så gør det ikke noget – jeg havde ikke så travlt med mange ting i den periode.
Nu har jeg så kastet mig over et noget hengemt projekt, som har ligget påbegyndt i et år+ og godt kan komme til at tage lidt tid..
En serviet, fx til brødkurven. Lækker hvid hør og DMC-garn. Dvs. at det er vaskbart, og det er faktisk hørren, der er det mest sarte, ikke DMC-garnet. Det er vaskbart op til 60 grader.
Det er et ‘stop spild af tråd’-projekt fra Ønskefeen – købt på messe på et tidspunkt. Det bliver fint, og med mulighed for at prøve forskellige sting.
