Kategori: Kreativt

Overkategorien for alle mulige aktiviteter

Striber

Dag 5 i mit nye liv med deltidsarbejde, og første dag med en hverdag uden (ret meget) arbejde. Om det er foråret eller det nye liv der gør det er ikke klart endnu, men i alt fald har jeg været i vævekredsen, bagt kage og afsluttet et par sjove sokker.

Strikket i et næsten fladt stykke og strikket sammen på toppen af foden. Jeg har været mere heldig med sammensyningen på den ene end den anden, må se om det er ok eller det skal korrigeres.

Når jeg siger strikket næsten fladt:

Opskriften er herfra Helene Jensen, mit par vejer 57 g. Dvs potentiale som resteprojekt. Opskriften er i en størrelse, jeg tænker dog at den kan justeres lidt. De sidder fint på foden som ankelsokker.

Nyt strik

Det er s¨å længe siden at jeg har vist strik frem her, så det må være passende at starte med et projekt, jeg synes er endt lykkeligt, og hvor det lykkedes at bruge en del små garnrester op. Ikke alle, så der er stadig grønt garn på lager, men dog.

Her er Manchuriet jakke af Helga Isager, strikket med en tynd uldtråd (800 m/100 g) som følgetråd og så grønne, gule/orange samt grå rester. Det gjorde et indhug på 280 g på restelageret for totrådet uld og jeg løb tør for følgetråd. Jeg havde ca 120 g, og gætter på at jeg manglede 10-15 g. Det betyder, at reverset er uden følgetråd, hvilket ikke er et problem da det var gråt i gråt.

Jeg har moret mig med symmetri og ikke-symmetri, og synes at resultatet er blevet fint. Lidt efter det gode gamle motto, ‘when in doubt, take 20 colours more’ – det havde jeg ikke helt, men der er gået en del forskellige farver til.

Fakta: Fulgt opskriften, på nær at ærmerne er forkortede med 6 pinde. De er stadig til den lange side, så lever fuldt ud op til jakkeærme-længde.

Strikket str M, og som nævnt tager det ca 280 g 2-trådet + ca 130 g tynd følgetråd.

Pind 3,5 og 4 mm

Ja, der er en del monteringsarbejde, hvor jeg havde god gavn af nyindkøbte syklemmer. Og jeg er ret vild med detaljen med de fremhævede masker.

Stille weekend, igen

Det har været en ualmindelig lang uge, med rekonvalescens og almindelig sløjhed. Jeg har ikke holdt vinterferie, så der var en enkelt tur til København i kalenderen, men måtte flere dage kaste håndklædet i ringen og lægge mig med rester af influenza og forkølelse.

Samtidig har det været gråt og koldt, som begrænser mulighederne for tøjtørring og til gengæld giver uanede muligheder for motion i form af snerydning. Det bliver ikke min yndlingsmotion.

Fredag lysnede det lidt, hvor solen kiggede frem hen på eftermiddagen sammen med et par gæster på sygebesøg. Det var fint med besøg. Lørdag brugte vi solskinnet til en tur til fjorden, Strit og mig til fods, mens kæresten tog sin første biltur, for at teste formen. Nogenlunde.

Fjorden var smuk og blank, der var lidt is i kanten. Sol og sne er en skøn kombination.

Der havde været flere vinterbadere i, men vi springer over.

I stedet syede jeg lidt mere søm sammen på mit igangværede sy- og strikkeprojekt, med en masse rester af grønt (og lidt gult og gråt). Det er snart færdigt, og jeg er spændt på at se værket, når det har fået en kærlig iblødsætning og blokning. Det er efter Manchuriet fra The Map Collection / Helga Isager.

Mange mange meter garn

Næsten 5 km garn spolet op, nu er jeg klar til både en ny luksusbluse til kæresten og en Jenny Jacket til mig selv.

Dette er spoleriet. 2 x 400 m + 3 x 800 m og det sidste nøgle med 1650 m – alt i 100 grams nøgler. Det tyndeste er det bordeaux, som er vævegarn og som jeg skal bruge lidt af til en reparation af et jernalder-bensvøb.

Den lækre stak til luksusblusen er her, og der regnes og tegnes.

Tanken er en bluse i blåt og lidt gråt (der er mere af det lysegrå), med islæt af grøn og turkis. Den rosa / gyldne skal bruges til et mønster på ryggen af bærestykket. Det er igen en bluse på pind 1,5 / 1,75 mm, nu med forlæg i en bluse, jeg strikkede for et par år siden. Der er meget kontinuitet i garnstakken, det mørkeblå er fra den første luksusbluse, jeg strikkede, de mindre nøgler er fra den næste og så er der kommet 3 x 100 gram til i lysere blå, grøn og rosa/gylden. Baseret på de to forrige versioner er estimatet, at der går ca 350 g til denne version. Der er mindst 600 i stakken, inkl. det, der ligger på lageret, så der er potentiale til endnu én.

Sokkestrik, ikke så enkelt

Jeg trængte til lidt sjov og spændende strik, til afveksling fra en glatstrikket cardigan, hvor der godt nok skal strikkes knaphuller, og der kommer nogle fremhævede masker, på et tidspunkt. Lige nu er det ideelt bilstrik.

Derfor, og i anledning af #socktober, som også virker på dansk #soktober fandt jeg en ældre samling af opskrifter frem, tyndt strømpegarn og stålpindene for at gå i gang med et par af de lidt mere avancerede strømper.

Der er både lace og snoninger, og jeg havde godt nok ikke tjekket opskriften inden, for jeg havde fundet en opskrift, der forventede to snoningspinde – det skal nu være lyv, så jeg nøjes med én og lidt flytten rundt på maskerne.

Mønsteret er Eunice og som det næsten kan ses, så har jeg cookieAs bog. Blev lidt overrasket over, hvor gammel den er. Jeg strikker med 3-trådet strømpegarn, helt almindeligt hvidt og på 2,25 mm stålpinde. Kombinationen er ret vellykket og jeg ser frem til det færdige værk. Ikke sikkert, at det bliver i oktober, men de er korte i skaftet, så det skrider relativt hurtigt frem.

Bogen og mønsteret er ca 15 år gamle.. uha, hvor tiden går.

Mønster og farver

Efter en stribe dækkeservietter, hvor det næsten lykkedes at bruge det røde bomuld/hør op er turen kommet til en mere kompliceret opsætning, i alt fald målt på sølning og trampemønster. Det giver også et meget fint mønster, som ses ganske tydeligt her, hvor de sidste stumper af rød tråd er brugt som islæt.

Vævningen holder næsten samme tæthed i højde og bredde, på væven. Det kan ændre sig lidt når det bliver klippet ned og efterbehandlet (vasket). Det første stykke er vævet med samme farve i trend og islæt, og er naturligt noget svært at se og fotografere. Diskret og elegant håber jeg på i det endelige resultat. Efter det røde kommer nogle forskellige farver, for at se hvordan mørke og lyse farver kommer til at spille med mønsteret.

Der er 8 skafter og 8 tramper i brug, og en ophængning for at hjælpe væveren i at huske mønsteret – for det er altså ikke lige noget, jeg lærer udenad. Men sjovt at prøve.

Legen med den nye væv

Alt får en ende, og det gælder også en trend på en væv. Den første trend på den store væv er brugt op. Her det sidste stykke, som blev brugt til at afprøve en helt konsistent trampning over et længere stykke. Når dækkeservietterne er vaskede og strøgne vil det kunne ses, at der er blevet eksperimenteret. Herunder med to forskellige opbindinger, så nu har jeg også prøvet at skifte opbinding på et igangværende projekt.

Husets langsomste stykke tøj

Historien om en kjole af eget vævet stof.

En gang for flere år siden bestemte jeg mig til at lave en trend med 2 x 100 g bomuldsgarn, hvid og blå. Det blev vævet op med garn fra en anden portion bomuld og tilsammen blev det til et stykke stof på ca 70 cm og et par meter i længden. Mønsteret er fra en af mine gamle vævebøger og vævningen gik som jeg husker det ganske fint.

Stoffet har så ligget rigtig længe, inden det på et tidspunkt blev draperet på ginen, og så hang det ellers der et års tid.

Men nu, denne påske, er der sket noget, og stoffet er blevet omsat til en kjole. Den er i princippet færdig. Mangler en opskylning og strygning, men der er sømmet og lagt op, og længden er helt fin. Heldigt, for der er virkelig ikke meget stof klippet fra.

Den har lommer!

Forlægget er noget mere figursyet, og kræver lynlås for at komme af og på. Derfor er der også lynlås i ryggen på denne, men pt er den så løs i snittet at den kan gå af og på uden at aktivere lynlåsen. Derfor er juryen ude til votering, om kjolen skal være lidt mere kropsnær, eller om lynlåsen skal pilles af igen, da den buler en del. Beslutninger, beslutninger. Lige pt er jeg mest lidt høj over lommerne, og at jeg har lavet et stykke brugbart tøj ud af et stykke håndvævet stof, og med næsten ingen spild af stof.

En stor væv

Håndarbejdet har taget nye højder og her et år efter en samlet opstilling af alle materialer er jeg nu den glade ejer af en endnu større væv.

En gammel Lervadvæv, stor og tung nok til tæpper og to meter i vævebredden. Den har også mange flere skafter og tramper end forrige væv, så der er mange muligheder her.

Første projekt er blevet bommet, og her med hjælp fra diverse småvægte, som forberedelse på de større bredder. Ordforrådet er blevet udvidet, så der nu er tale om, hvordan vi får konstrueret en pådragningsknægt. Det her er dog i en mere overskuelig bredde og skal blive til dækkeservietter.

Tekniske data:

Trend i Nialin 22/2, 440 tråde og ca 4½ m lang. Glemte at få den vejet.

Opsætningen er en 5-punkts satin i drejl (dvs 2 x 5 tramper og tilsvarende skafter). Jeg tænker at tilføje at bruge 2 tramper til at lave en lærredsbinding til kanter etc. Kammen er 8 rit/cm.

Islættet bliver også Nialin (jeg har en del røde rester, der gerne skal bruges.