En gang for flere år siden bestemte jeg mig til at lave en trend med 2 x 100 g bomuldsgarn, hvid og blå. Det blev vævet op med garn fra en anden portion bomuld og tilsammen blev det til et stykke stof på ca 70 cm og et par meter i længden. Mønsteret er fra en af mine gamle vævebøger og vævningen gik som jeg husker det ganske fint.
Stoffet har så ligget rigtig længe, inden det på et tidspunkt blev draperet på ginen, og så hang det ellers der et års tid.
Men nu, denne påske, er der sket noget, og stoffet er blevet omsat til en kjole. Den er i princippet færdig. Mangler en opskylning og strygning, men der er sømmet og lagt op, og længden er helt fin. Heldigt, for der er virkelig ikke meget stof klippet fra.
Den har lommer!
Forlægget er noget mere figursyet, og kræver lynlås for at komme af og på. Derfor er der også lynlås i ryggen på denne, men pt er den så løs i snittet at den kan gå af og på uden at aktivere lynlåsen. Derfor er juryen ude til votering, om kjolen skal være lidt mere kropsnær, eller om lynlåsen skal pilles af igen, da den buler en del. Beslutninger, beslutninger. Lige pt er jeg mest lidt høj over lommerne, og at jeg har lavet et stykke brugbart tøj ud af et stykke håndvævet stof, og med næsten ingen spild af stof.
Håndarbejdet har taget nye højder og her et år efter en samlet opstilling af alle materialer er jeg nu den glade ejer af en endnu større væv.
En gammel Lervadvæv, stor og tung nok til tæpper og to meter i vævebredden. Den har også mange flere skafter og tramper end forrige væv, så der er mange muligheder her.
Første projekt er blevet bommet, og her med hjælp fra diverse småvægte, som forberedelse på de større bredder. Ordforrådet er blevet udvidet, så der nu er tale om, hvordan vi får konstrueret en pådragningsknægt. Det her er dog i en mere overskuelig bredde og skal blive til dækkeservietter.
Tekniske data:
Trend i Nialin 22/2, 440 tråde og ca 4½ m lang. Glemte at få den vejet.
Opsætningen er en 5-punkts satin i drejl (dvs 2 x 5 tramper og tilsvarende skafter). Jeg tænker at tilføje at bruge 2 tramper til at lave en lærredsbinding til kanter etc. Kammen er 8 rit/cm.
Islættet bliver også Nialin (jeg har en del røde rester, der gerne skal bruges.
Pink Floyd har på et af deres tidlige covers et billede, hvor alt bandets gear er stillet frem til skue. Det fylder en del, men kan dog rummes i en enkelt turbus.
Det har inspireret ‘nogen’ her på matriklen til, at der skulle tages et tilsvarende billede af de håndarbejdsrelaterede redskaber og materiale. Det bliver til en del, som det ses her.
Det er rok, garnvinde, vægt, krydsnøgleapparat, væv, strikkepinde, broderirammer, symaskine, trendbord, gine,… og så videre.
Der er til mange gode timers hobby her, og så var det en glimrende anledning til at få sorteret og lagt på plads. Det tog som tid!
Det var 2017, som var et specielt, og blogfattigt år.
Specielt, fordi der var alvorligt sygdom i familien, som betød, at der var et andet fokus i 2017. Der er gået meget tid med besøg mm, og familien er blevet prioriteret.
Her på bloggen ser det nærmest ud som, at der kun er blevet læst. Instagram-følgerne vil dog vide, at der også er blevet strikket, syet og broderet.
dav
I omfang er det et patchworksengetæppe til niecen, en konfirmationsgave, der er absolut største projekt i 2017. Det blev til et tæppe til en dobbeltseng, med et grafisk mønster i ensfarvede bomuldsstof, fra hvid til sort. Syet på maskine, quiltet i hånden. Jeg har efterhånden en ret stor stak af patchworkstof, inkl. aflagte bomuldsskjorter og til nu er der gået mere ind i stakken end der er gået ud, klassisk problem, da jeg har købt rigeligt for ikke at løbe tør. På den ene side synes jeg tæpperne er sjove at lave, på den anden side kræver de lidt mentalt tilløb, fordi projekterne er så fysisk store, og særligt at skære stofferne kan jeg godt synes er lidt fysisk anstrengende.I strikkeafdelingen er det blevet til et par ting til mig selv: Birch, Gisela, Swallow. Den første og sidste har været i god brug, og bliver klassikere i garderoben. Gisela har jeg gået og kigget lidt på, om den er for smal. Det er et ret specielt garn fra Habu, og jeg har en del til overs. Den jammerlige sommer sidste år gjorde det ikke lettere at få Gisela i brug, da den mildt sagt ikke er en varm trøje, men mere et bidrag til en siluet.
Det er også blevet til en enkelt sag til Kæresten, ud over et par strømper. En ulden t-shirt / undertrøje, i et vaffelmønster, der gør den ret lun. Og fordi garnet er superwash blev den lidt længere i vask, så nu er den helt sikker lang nok til at dække en sart lænd. Pind 2,5 mm, synes jeg selv er lidt sejt.
Der er også blevet strikket et par strømper eller fire, samt et par andre ting, blandt andet som gaver.
Materialemæssigt har året været præget af, at der selvfølgelig er blevet brugt en del uld, men at der også er kommet mere af både hør, silke, kidmohair og sjove garner fra Habu ind på matriklen. De er ikke alle sammen kommet på pindene endnu, men jeg glæder mig til at lege med dem alle sammen. Uld er fantastisk, og vil altid være basis, men det er fedt med eksperimenter med andre materialer.
Årets store hobbymæssige begivenhed er anskaffelsen af en skaftevæv, 8 skafter, 6 tramper. Jeg spekulerer allerede på, om ikke jeg kan sætte 2 tramper mere på. Det er som at lære et nyt sprog, med diagrammer, fagudtryk og en masse teknik, og jeg er absolut novice endnu. Derfor har jeg booket mig ind på et kursus på Skals til sommer, og glæder mig til at blive dygtigere på væven. Inden den store skaftevæv har jeg haft øvet mig på en mindre rammevæv, hvor det er blevet til et par tørklæder.
Foreløbig er det blevet til 4 viskestykker, i svingende kvalitet, og en øm ryg plus en trend, der nok bliver kasseret, fordi der er gået kludder i sagen.
