Senest har vi læst En isbjørns erindringer af Yoko Tawada. Vi blev tiltrukket af introduktionen og læseklubben læser gerne andet end hovedstrømmen af engelske/amerikanske forfattere.
Vores fælles vurdering er, at det var en morsom, relativt let læst bog, med en del humor og snurrige indfald. Vi havde tilsammen læst den på tre forskellige medier, fysisk bog, lydbog og e-bog. Da fortællerstemmen skifter flere gange undervejs havde i alt fald lydbogslæseren et par situationer undervejs, hvor det ville have været rart at kunne blade lidt frem eller tilbage. Men det gik.
Historien er baseret på tre generationer af isbjørne, den sidste i rækken er Knut, som har en del sprogligt morsomme observationer. Historien placerer sig smukt i mellemkategorien, hvor alle havde læst og var tilfredse, uden at vi var helt oppe og ringe over fortællingen.