Absolut en af de bedste bøger vi har læst længe – Annie Ernaux’ værk Årene har været på menuen i læseklubben og med stor fornøjelse.
En varm anbefaling af et tidsbillede og smukt beskrevne små nedslag, som til sammen giver et fantastisk tidsbillede fra start 40’erne til 00’erne. Flot kombination af det personlige og det almene. Det personlige tager aldrig overhånd, men bruges til at skabe en nærværende og vedkommende fortælling, med flot udvalgte detaljer, som lige præcis giver fornemmelsen af tiden og miljøet. Der er mange referencer til Frankrig og franske fænomener, og det er ikke alle der umiddelbart kan afkodes som dansker uden særligt kendskab til Frankrig og dets moderne (populær)kultur. Det fungerer alligevel, og giver fornemmelsen af ægthed.
Varm anbefaling af værket, som har givet mig lyst til at læse yderligere af Ernaux