I starten af august havde vi igen sat hinanden stævne i læseklubben. Bogen var denne gang en lidt anderledes roman. For det første bulgarsk, for det andet en labyrintisk fortælling, med referencer til Minotaurus og de gode gamle græske myter.
Vi læste Georgi Gospodinov, Melankoliens fysik. Velskrevet, ikke helt let læst, jf. det labyrintiske. Trådene i handlingen, personer og referencer til østblokken snor sig mellem hinanden, og kræver opmærksomhed af læseren. Begavet og løssluppen, sørgmunter, af og til morsom, men jeg synes personligt, at jeg havde svært ved at afkode forfatterens budskab.
Bestemt ikke en ligegyldig feel good bog, så en anbefaling herfra til eventyrlystne læsere.
