Efter en kort pause har læseklubben været samlet igen. Denne gang var vi en tur om det østjyske, hvor vi har læst Svend Åge Madsen og Esbens fire liv
Bogen er flydende og relativt let læst. Der er en del referencer til tidligere Madsen-værker og der er proppet flere historier ind i den ikke så lange roman. Nogle af dem kan derfor godt føles lidt uudfoldede i romanen. Hovedhistorien er yderst relevant og aktuel, og beskrevet med en fin tilgang og, for mig, interessant vinkel. Nogle af sidehistorierne er måske lidt mere spekulative, fx at ‘Jesus’ dukker op på et tidspunkt. Men ok – det er tættere på hvordan nogen bruger chatbots end måske godt er. Alle havde læst, og vi kom blandt andet til at mindes da vi sidst læste Peter Adolphsen.