Tiden flyver, men de næste to bøger i hvad Læseklubben har læst hører faktisk også sammen. Begge dele har med HC Andersen at gøre, den ene er en gendigtning af et værk og den anden er en parafrase over, hvad HCAs barndom og tidlige ungdom kunne have været.
Første værk er HCA Quarantaine Dagbog. Lige i dette tilfælde tror jeg at lydbogen havde en fordel, for med en fornem indlæsning af Henrik Kofoed, så blev det lidt ældre danske tilgængeligt. Det er ikke et omfangsrigt værk, og til gengæld ganske finurligt. Forfatteren er den belæste og litterære Harald Voetmann.
Forlægget er HCAs egen Fodrejse til Amager, og begge er vilde! Vi var ganske bjergtagne af fortællingen og rigdommen, så varm anbefaling til at følge HCAs genopståen i det covid-nedlukkede kjæreste Kjøbenhavn. I forlængelse af den forrige bog, med uendelige gentagelser af 17. november, så er der her tale om gammelt og nyt i en skøn blanding og med den let konfuse forfatter som hovedperson. Stærkt sekunderet af Tommelise. Varm anbefaling til en hurtigt læst/lyttet bog, som på én måde er meget afhængig af nutiden, og erfaringen med Covid-19-nedlukningen. Men dog, så vil jeg mene at den har så stor en kvalitet at den også holder, når vi har glemt eller fortrængt nedlukningen og alt dens væsen.
Andet værk er Jesper Wung-Sungs Hans Christian, nærmest frisk fra trykpressen. Den giver stemme til HCA fra tidlig barndom i O’ense til de første og svære år i København. Nutidig retskrivning og med en meget charmerende omslagsillustration af John Kenn Mortensen. Meget vellykket miks af to forfattere.
Fin fortælling fra en ikke så fjern fortid, om et talent og en person, der vil så meget, og går en del grueligt ondt igennem. Også en anbefaling fra læseklubben, med en realistisk og levende skildring af midt-18-tallets liv, når man ikke lige var født på den grønne gren.
