Læseklubben har været forbi en ældre Nobelpristager, Jose Saramago, for at læse en ganske finurlig bog om hvad der kunne ske, hvis døden en dag udeblev. Romanen falder i to dele, hvor første del beskriver forbløffelsen og komplikationerne ved de mange tæt på døde og anden del går over til relationen mellem døden (skrives med lille d i romanen) og dén, der snyder og ikke dør så ungt som planlagt.
Som overskriften antyder, så er der meget få punktummer i romanen, hvor det af og til nærmest er nødvendigt at læse højt (for sig selv) for at hitte rede i replikskiftet. Sprogligt er den elegant, godt skrevet og ideen er sjov. Dog efter min mening sjovest i anden del. To af tre havde læst det hele, den tredje var gået lidt død i de lange sætninger.
