Om udflugter

Lige præcis dén sensommerdag, hvor trafikken mellem landsdelene brød sammen pga en uheldig kombination af nedfaldne ledninger og et motionsarrangement mødtes 2/3 af læseklubben. På sin vis passende, at bogen var en fortælling om halvvilde bilture på Island. Sidste tredjedel deltog på telefon til noget af mødet og vi var alle enige om at det er en forrygende fortælling som Annette Lassen og Hanne Højgaard Viemose har begået med Surtlas hoved og andre udflugter.

En varm anbefaling, det eneste problem er, at der opstår en stor trang til at tage en tur til Island – og for nogen en trang til at læse i en saga eller to.