Et hjørne af Danmark

Vi har læst en noget tids-atypisk roman, Fabrikanten af Willy-August Linnemann. Romanen er absolut konservativt anlagt, og det var anledning til nogen forbløffelse i læseklubben at den udkom i 1968. Det fornemmes ikke ved læsningen i sproget og holdningerne, der havde vi en klar fornemmelse af tiåret før.

Samtidig var der nogle ting i skildringen af det sønderjyske og området omkring Flensborg, vi vurderede som pudsige, fx at flere havde fundet det relevant at læse lidt på Mads Clausen og Danfoss. Det virkede som en stor inspirationskilde, kombineret med en forfatters sans for systematik (børn navngivet A.., B.., C.. etc.). Læsningen var en skærpelse af læsesansen og en øvelse i at formulere synspunkter om en tekst.

Mellem bedømmelse, kombineret med at boglytterne klagede over en lidt ældre og mindre lyttevenlig indlæsning.

I en polsk udkant

Læseklubben prøver tit forfattere, der er ukendte for flertallet. Denne gang Olga Tokarczuk med romanen ‘Dagens hus, nattens hus’. Et tidligt værk i forfatterskabet, som efterfølgende har budt på både krimi og en større roman / samling mv.. Forfatteren har fået Nobel-prisen for Rejsende.

Dagens hus, nattens hus findes både som bog og lydbog. Jeg startede selv med lydbogen, men fandt papirbogen lettere at gå til. Der er mange brud og forskellige historier, som jeg finder lettere at orientere mig i på print end i lydbogen. Handler muligvis om øvelse, for de to andre og mere erfarne lydbogslyttere havde ‘læst’ som lydbog.

Romanen er mindst to spor, der flettes lidt sammen og suppleres af adskille små sidehistorier. Nogle tragi-komiske, andre pudsige. Området skildres tæt og livagtigt, med tråde tilbage til 2. verdenskrig og flytning af befolkninger. Fint skildret, fra et perspektiv for dem, der blev flyttet.

En anbefaling af en finurlig bog, fra et lidt ukendt sted i Europa. Tilsyneladende meget smukt! Samtidig en anbefaling af et forfatterskab med alvorlige emner, serveret med overskud og glimt i øjet. Men forvent ikke en sammenhængende episk fortælling.

Antydninger

Læseklubben læser gerne nyere dansk litteratur, til sidste seance i 2021 havde vi valgt ‘Adam i Paradis’, som netop er dansk, udkommet i 2021 og er tidsmæssigt placeret i en ganske spændende periode i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet. Udgangspunktet er maleren Kristian Zahrtmann og i særdeleshed hans billede af Adam, der keder sig i Paradis.

Læseklubbens vurdering var moderat positiv, med lidt blandede vurderinger. Nogle havde lyttet, andre havde læst som e-bog. Min umiddelbare vurdering er, at komposition og form egner sig bedre som en fysisk bog eller e-bog end som lydbog, da der er en del ‘bilag’ og henvisninger til fx. samtidige diskussioner, politirapporter (vi kommer i omegnen af sædelighedssager). Det forestiller jeg mig kan forstyrre lytningen, hvor det i en klassisk læsning er lettere at orientere sig, fx hvornår man forholder sig til bilaget. De to lyttende var også blevet lidt overraskede over afslutningen på boget, som er i listeform. Det fungerede fint for mig og var et underholdende indslag, samt et dejligt konkret kig på en bedre middelklasseborgers status og tilværelse. Bogen forekommer at være tæt på sine kilder, og har trukket en del på fx breve og andet arkivmateriale. Vi havde gerne læst en mere sammenhængende fortælling, hvor forfatterens levende sprog havde fået lov at give en længere fortælling. Nu fik vi antydninger af historier, og en introduktion til en spændende karakter samt præsenteret nogle bipersoner, der sagtens kunne bære en selvstændig historie (fx Hjalmar).

Genstart af læseklubben

En opsamling, for meget glædeligt er læseklubben kommet i gang igen. Det har været en lang pause,men vi er begyndt at mødes igen og det er så hyggeligt som det plejer at være.

Sommerudgaven: Tove-bevægelsen har også ramt læseklubben, hvor vi har læst ‘Barndom’. En kort og meget velskrevet beretning, som viser den suveræne forfatter. Blandt andet evnen til at gengive det tænksomme barns oplevelse og observationer, naturligt men usynligt efterredigeret at den voksne forfatter. Fremragende og enstemmigt vel modtaget.

Efterårsudgaven var nyere og også dansk, ‘Slugt’ om en ambitiøs og forvirret? ung fotograf. Der var mere blandet modtagelse, hvor to af os blev opfanget af bogen mens tredje læser var lidt mere forbeholden.

Oldtidskundskab genbesøgt

I Læseklubben har vi denne gang læst om græske guder og verdens skabelse, i Stephen Frys genfortælling (Mythos). Alle havde, helt eller delvist lyttet til den danske version af lydbogen, som er herligt indlæst (med en bemærkning om en forkølelse).

Alle var godt tilfredse med genopfriskningen af de gamle fortællinger. Der er i starten tendens til en lidt lang oplistning af større og mindre væsner, uhyrer og nymfer, men fordelen ved dette er, at der er en forklaring på alt. Fra græshopper til narcisser, stenformationer og Sahara.

Lidt længere henne i bogen bliver fortællingerne lidt længere og mere komplekse, særligt historien om Sisyfos var en fornøjelse. Det er en ret kreativ myte, hvor helten snyder døden til at låse sig selv fast med magiske håndjern, hvorefter døden lukkes inde i et skab. Og bagefter at blive tryllet en generation yngre for at passe til sin unge kone!

Splitte mine bramsejl!

Til søs i den engelske kanal, med spanske og hollandske krigsskibe. Vi har læst en hollandsk historisk roman om Den Røde Løve, et efter tiden moderne krigsskib. Forfatteren er historiker og romanen er fyldt med detaljer om livet i by og til søs. Ingen af delene er for sarte sjæle, livet er hårdt, råt og uhygiejnisk.

Bogen er bedst på den historiske gengivelse, sproget lidt mindre. Godt underholdt og nærmest filmisk skåret, hvor mange scener er meget livagtigt og taktilt beskrevet.

Den forunderlige samlerverden

Læseklubben har været i Florida, med orkidesamlere på jagt i sumpe efter spøgelsesorkideer (ja, den findes). The Orchid Thief var ok, uden at være rigtig interessant og litterært ikke overbevisende. Forfatteren, Susan Orleans, er journalist, hvilket afspejles i den ret faktamættede tekst, som absolut er fyldt med sjove og pudsige fakta, inkl. det historiske tilbageblik. Hun kan skrive en fortælling med fremdrift, men vi blev aldrig rigtig fangede.

Læseklubben, opdatering

Well – jeg har været lukket ude fra bloggen i et stykke tid, fordi der har været et angreb. Utroligt.

I mellemtiden har læseklubben været samlet to gange.

Først til læsning af Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien, som vi alle var begejstrede for, interessant, utroligt ud over hvad man ville have fundet troværdigt i en fiktion og med mange detaljer. Til den seance havde jeg medbragt Vandkunstens smukke optryk af Niebuhrs egen beretning, som var interessant i sammenligning.

Derefter har vi læst finsk – Luftspejling 38. Kjell Westö har fået en pris for romanen, som er velskrevet, sammenhængende komponeret og absolut interessant. Måske lidt tung at komme i gang med, for os, der ikke har Finlands interne opgør mellem røde og hvide present, hvilket også gør at vi tænker at være gået glip af nogle af de lokale referencer og kontekst. På sin vis er bogen også forstemmende – at det kan gå så galt (igen) på trods af den viden som alle havde, men ikke anerkender.

Udmærket bog, som også er omtalt på Litteratursiden

Tysk klassiker – Thomas Mann

Tidlige fortællinger er en ganske omfattende samling af korte og længere stykker, fra 2-3 sider til længere fortællinger / lange noveller. Juvelen i denne samling er ‘Døden i Venedig’, som vi alle havde sikret os at få læst.

Teksterne er i den højlærde genre, oldtidskundskabspensum bliver genopfrisket, og der stilles krav til læseren. Tages efter min mening bedst i mindre doser, og er med den bemærkning absolut gode. Jeg var især imponeret af Døden i Venedig, som jeg finder velkomponeret, gennemskuer og alligevel solidarisk med hovedpersonen, så fortællingen på elegant måde og i et flot sprog både fortæller en historie om en umulig situation, giver plads til egne billeder, og maler et flot billede af badehotellet fra en svunden tid i Venedig.

Vi talte i læseklubben om, at det kunne være fascinerende at komme til Venedig udenfor sæsonen, hvis det tidspunkt findes, måske januar/februar, udenfor fejringen af fasten.

Labyrintisk læsning

I starten af august havde vi igen sat hinanden stævne i læseklubben. Bogen var denne gang en lidt anderledes roman. For det første bulgarsk, for det andet en labyrintisk fortælling, med referencer til Minotaurus og de gode gamle græske myter.

Vi læste Georgi Gospodinov, Melankoliens fysik. Velskrevet, ikke helt let læst, jf. det labyrintiske. Trådene i handlingen, personer og referencer til østblokken snor sig mellem hinanden, og kræver opmærksomhed af læseren. Begavet og løssluppen, sørgmunter, af og til morsom, men jeg synes personligt, at jeg havde svært ved at afkode forfatterens budskab.

Bestemt ikke en ligegyldig feel good bog, så en anbefaling herfra til eventyrlystne læsere.