Arm #3

Gjorde det grundigt, så nu kan jeg vel kalde mig en tidlig udgave af en cyborg. I alt fald metalforstærket.

To måneder efter at gipsen kom af er den endnu ikke som ny, men fungerer i dagligdagen. Jeg bliver stadig hurtigere træt i dagligdagen, og der forekommer ømhed.

Grundlæggende er jeg imponeret af, hvor godt den er blevet sat sammen og hvor hurtigt jeg er kommet til at kunne bruge den. Så mangler de sidste ca. 30 grader i både stræk og bøj.

Arm #2

I gang med genoptræning for alvor, efter en uge med en blid start.

Formålet med genoptræning er jo grundlæggende at prøve at gøre noget, man ikke kan for nuværende, men med den hensigt at komme til at kunne det hurtigst muligt. Det giver ømhed i sener og væv, og af og til overvejelser, om det virkelig kan være sundt. Anyways, da jeg ikke har et lokalt røntgenapparat og derfor ikke kan tjekke, så gør jeg (nogenlunde) som der bliver sagt, så længe vi taler ømhed og ikke decideret smerte. Med lidt hjælp af alm. smertestillende midler, for at afhjælpe spændinger i skuldre etc., som næppe fremmer noget – heller ikke nattesøvnen.